Professorship programme

Professor søges!

hjernescanninger

Vi har indført en ny type forskningsbevilling, så fra 2019 kan forskere søge om et Lundbeckfonden Professorat.

En Lundbeckfonden Professor er en internationalt anerkendt forsker og forskningsleder, der yder et væsentligt bidrag til neurovidenskabelig forskning i bredeste forstand samtidig med, at hun eller han udvikler og er mentor for yngre forskere. Professoratet skal støtte udviklingen af ​​et forskningsmiljø i topklasse og være med til at fremme banebrydende forskning.

Med professoratet følger 20-40 mio. kr., og det løber over seks år med mulighed for forlængelse.

Fonden søger både danske og internationalt anerkendte forskere på professorniveau, der har demonstreret fremragende forskning og ledelse med væsentlige og ekstraordinære præstationer inden for de sidste 10 år.

*Vores forståelse af neuroscience
Forskningsområdet skal være indenfor basis – eller klinisk neurovidenskab eller af relevans for området. Neurovidenskab skal forstås i bredeste forstand, herunder medicinske, tekniske, natur- og samfundsfag samt humaniora.