Talent Prize

Peter Marstrand

Peter Marstrand

PhD Student
Herlev & Gentofte Hospital

Peter Marstrand, 30, modtager en Lundbeckfonden Talentpris 2020. Han hædres for studier af arvelige og potentielt dødbringende hjerterytmeforstyrrelser.

Stiller man spørgsmålet: ’Kan man dø af ringelyden fra dørklokken ude i entreen?’, vil de allerfleste formentlig svare: ’Nej, det tror jeg ikke, det lyder lidt for langt ude’.

Men sådan vil læge Peter Marstrand ikke svare, for han ved, at høje lyde – men også kontakt med koldt vand – kan udløse dramatiske effekter hos mennesker, der har visse arvelige forstyrrelser af hjerterytmen. Det har han nemlig studeret indgående.

Disse studier er grundlaget for en Ph.d.-afhandling, Peter Marstrand skal forsvare i begyndelsen af november – og de samme studier belønnes nu også for deres høje kvalitet i form af en Lundbeckfonden Talentpris.

Den er på 500.000 kr., hvoraf de 150.000 kr. er en personlig hædersgave, mens resten er midler til at forske for.

500 PATIENTER

Den gruppe af arvelige hjerterytmeforstyrrelser, Peter Marstrand har forsket i, hedder langt QT-syndrom, og det handler om hjertets elektriske aktivitet, fortæller han:

”Langt QT-syndrom er mutationer, der primært påvirker de kalium-kanaler – ionkanaler – der styrer den elektriske aktivitet, som får hjertet til at slå. Hvileperioden mellem to hjerteslag kaldes for QT-intervallet, og det kan – hvis hjertets elektriske aktivitet forstyrres – blive så langt, at hjertet går i stå”.

Der er omkring 500 langt QT-patienter i Danmark, og de allerfleste kan holde den arvelige hjerterytmeforstyrrelse i ro ved hjælp af betablokkere – medicin, som kan regulere hjerterytmen. Cirka en tredjedel af alle langt QT-patienter har desuden en implanterbar hjertestarter (ICD), der støder hjertet i gang, hvis det går i stå.

”Takket være betablokkere og ICD kan hovedparten af alle langt QT-patienter opnå god livskvalitet og fin livslængde. Men der er et par velkendte langt QT-mutationer, som har meget specielle udløsende faktorer, og det er blandt andet dem, jeg har set nærmere på”, forklarer Peter Marstrand, der har udført sin forskning ved Herlev-Gentofte Hospital og ved den amerikanske Harvard Medical School.

En af disse langt QT-mutationer indebærer, at patientens hjerte kan gå i stå, hvis han eller hun udsættes for en pludselig, høj lyd – fx fra dørklokken, telefonen eller et vækkeur. En anden mutation kan ligeledes medføre hjertestop, hvis patienten – typisk under svømning i havet eller i et bassin – kommer i kontakt med koldt vand og får aktiveret dykkerrefleksen.

Det var et dødsfald inden for den første af disse kategorier, som for nogle år siden fik Peter Marstrand til at interessere sig forlangt QT-syndrom, fortæller han:

”Mit Ph.d.-projekt var inspireret af et tilfælde, hvor en yngre dansk mand blev fundet død på sin arbejdsplads, uden at der umiddelbart var nogen forklaring på det hjertestop, han havde fået”.

Da det tragiske forløb senere blev udredt af hjertelæger, viste det sig, at manden forgæves var søgt ringet op. Undersøgelsen viste desuden, at han manden havde den mutation, hvor høje lyde kan udløse hjertestop. Samme langt QT-mutation blev også fundet hos nogle af hans familiemedlemmer.

Peter Marstrand har i sin forskning inden for langt QT-syndrom blandt andet gennemført forsøg med patienter, der har denne ’lydfølsomme’ mutation – og påvist, at betablokkere giver dem en god beskyttelse mod hjertestop udløst af høje lyde.

Under sit studieophold på Harvard arbejdede Peter Marstrand på et projekt om genetikken bag en anden hjertesygdom – nedsat pumpefunktion ved ’fortykket hjerte’ (HCM, hypertrofisk kardiomyopati).

Meningen er, at han i samarbejde med sin amerikanske vejleder, lektor Carolyn Ho, på sigt vil forsøge at konstruere en ’genetisk lommeregner’, der ud fra en analyse af HCM-mutationer hos en patient kan beregne vedkommendes risiko for pludseligt hjertestop.

”Dermed vil man nemlig få et mere nuanceret genetisk grundlag end vi har i dag for at vurdere, om en patient med ’fortykket hjerte’ bør have implanteret en ICD”, forklarer Peter Marstrand.

Han er nu ved at gennemføre sin kliniske basisuddannelse som læge. Derefter er planen, at han vil tage tilbage til USA og fortsætte sin hjerteforskning, blandt andet ved hjælp af de midler, Lundbeckfondens Talentpris stiller til rådighed.

Peter

Information