fbpx

Sir Adrian Bird

Sir Adrian Bird

Sir Adrian Bird er professor i genetik på Edinburgh Universitet, hvor han har tilbragt det meste af sin karriere. Han beskrives som en pioner inden for epigenetikken og udviklede bl.a. den første musemodel for Rett syndrom.

Sir Adrian Bird er født og opvokset i England. Han fik sin ph.d. fra Edinburgh Universitet i 1970, hvor han beskrev, hvordan den epigenetiske mekanisme bag methylering af DNA kan påvirke funktionen og udtrykket af forskellige gener. Han fandt desuden i 1992 MECP2-genet, som i forbindelse med Huda Zoghbis arbejde siden viste sig at forårsage Rett syndrom, og han viste, hvordan MECP2 i neuroner sammen med andre proteiner binder til methylerede DNA-sekvenser og derved ’slukker’ for visse gener. Den funktion er afgørende for, at neuronerne fungerer normalt.

Sir Adrian Birds gruppe udviklede den første og mest udbredte musemodel af Rett syndrom. Da neuronerne ikke går til, men blot degenererer ifm Rett syndrom, satte han sig ved hjælp af musemodellen for at undersøge, om man ved at genoprette MECP2-genets funktion, kunne få cellerne til at fungere igen. Det viste sig, at symptomerne i nogen grad var reversible, og det overraskende fund peger på, at Rett syndrom formentlig vil kunne kureres hos mennesker. Samtidig har det ændret hjerneforskningens opfattelse af, at neurologiske udviklingsforstyrrelser er irreversible.

Sir Adrian Bird Blev slået til ridder af Dronning Elizabeth II i 2014.