fbpx

Sandra Breum Andersen

Sandra Breum Andersen

Sandra Breum Andersen, 37 år, cand.scient. i biologi, ph.d. Har bl.a. forsket ved Langone Medical Center, New York University, USA.

Et parløb mellem mennesker og bakterier

Ordet ’bakterier’ bringer ikke altid de bedste associationer frem hos mennesker – for bakterier bliver ofte forbundet med sygdomme, snavs, madforgiftning og andre plager. Men spørger man Sandra Breum Andersen – ph.d. i evolutionsbiologi og en af de nye Lundbeckfonden fellows 2020 –  hvordan hun ser på bakterier, får man et ganske andet svar. For hendes forhold til bakterier hviler på et dybtgående videnskabeligt kendskab til dem – og desuden betragter hun bakterier som en gruppe organismer, der står mennesket nær:

”For mennesket og andre dyr kan se tilbage på et meget langt parløb med bakterier – og det er stadig i gang. Bakterier og dyr interagerer, og det er disse interaktioner, jeg vil kigge nærmere på. Og et af de spørgsmål, jeg vil arbejde med, handler om hvordan disse interaktioner har formet både mennesker og bakterier”, siger Sandra Breum Andersen, der via sit fellowship skal etablere sin egen forskningsgruppe på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Hvordan bakterier og mennesker interagerer – og i visse tilfælde bekriger hinanden – er et af de forskningsfelter, der virkelig er kommet i fokus inden for de seneste 10-15 år. Det handler blandt andet om at få en bedre forståelse af de adskillige hundrede forskellige bakteriearter, som lever i menneskets mave-tarmsystem, hvor de løser en lang række opgaver. Og nogle af de teorier, der undersøges af forskergrupper rundt om i verden, drejer sig blandt andet om tarmbakteriers medvirken ved overvægt og diabetes.

For at få en bedre forståelse af, hvordan mennesker og bakterier har udviklet sig gennem et urgammelt parløb, vil Sandra Breum Andersen udføre forsøg med bakterien Helicobacter pylori, fortæller hun:

”I daglig tale kaldes den bare H. pylori. Men den er allerbedst kendt som mavesårsbakterien, fordi den kan give mavesår – og faktisk kan den også spille en negativ rolle i forbindelse med udvikling af mavekræft. Når jeg vil lave forsøg med netop den bakterie, så skyldes det, at den også har positive egenskaber. Der er nemlig nyere forskning, som viser, at H. pylori kan yde beskyttelse mod kræft i spiserøret og mod udvikling af astma og allergi. Ud fra den viden vi har om, hvordan H. pylori påvirker immunsystemet og tarmbakterier, vil jeg desuden teste, om den også kan yde en vis beskyttelse mod malaria og overvægt”.

Nogle af de forsøg, Sandra Breum Andersen vil gennemføre, involverer mus, som får en særlig kalorierig kost – andre forsøg udføres i cellekulturer, fortæller hun:

”Mit væsentligste mål er at skaffe ny viden om den udviklingsrejse, mennesker og bakterier har foretaget i fællesskab op gennem evolutionen – og hvilken betydning det har for vores sundhed og sygdom. Og ny viden om interaktioner mellem mennesker og bakterier vil også kunne få betydning i forbindelse med fx udvikling af medicin”.