fbpx

Jannick Prentø

Jannick Prentø

Jannick Prentø, 40 år, cand.polyt. i bioteknologi, ph.d. Har i en årrække forsket ved CO-HEP, et hepatitis-projekt mellem Københavns Universitet og Hvidovre Hospital.

Vil skabe den vaccine mod leverbetændelse, som mangler

På en måde må man tage hatten af for HCV – også kendt som smitsom type C-leverbetændelse – for mage til snedig krabat skal man lede længe efter!

I årtier har talentfulde forskere verden over prøvet at udvikle en vaccine mod HCV (Hepatitis C), men desværre forgæves. Og derfor er situationen, at HCV – en virus, der overføres med blod og hen ad vejen kan forårsage bl.a. leverkræft og skrumpelever – bliver ved med at brede sig. I de velstående lande især blandt stiknarkomaner, mens dårlig hospitalshygiejne også er en væsentlig årsag til udbredelsen i fattigere dele af verden.

Når det indtil videre ikke har været muligt at udvikle en vaccine mod HCV, hænger det formentlig sammen med, at nogle proteiner på virussens overflade ser ud til at kunne antage en række forskellige former, fortæller lektor Jannick Prentø: 

”Og det gør det svært at finde ud af, hvordan virussen smitter ved at trænge ind i en persons celler”.

Jannick Prentø har arbejdet med HCV gennem en årrække og er i dag ansat ved CO-HEP, som er et hepatitisforskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Hvidovre Hospital.

Han er også en af de ni særligt talentfulde yngre forskere, der får et Lundbeckfonden-fellowship i 2020 – og dermed mulighed for at etablere sin egen forskningsgruppe, hvor der de næste fem år vil blive fokuseret hårdt på at få en bedre forståelse af HCV-virussens ekstraordinære evne til at ændre facon.

En sådan forståelse er nødvendig for at kunne sammensætte en HCV-vaccine, der fremmer kroppens egen produktion af antistoffer, som kan forhindre virussen i at smitte ved at trænge ind i en persons celler. Og der er hårdt brug for en sådan vaccine, siger Jannick Prentø:

”På verdensplan er der mindst 70 millioner HCV-smittede – i Danmark er tallet ca. 20.000. Hvert år kommer der et par millioner nye smittede til, og globalt er sygdommen hvert år skyld i omkring 400.000 dødsfald”.

HCV kan behandles, hvis den opdages i tide – men behandlingen har bivirkninger, og den er meget dyr. Alene prisen gør, at behandlingen ikke er tilgængelig for hovedparten af verdens smittede. Og dertil kommer, at man kan være smittet i årtier, uden at have symptomer, fortæller Jannick Prentø: 

”Det er et andet lumsk aspekt ved denne virus: Ofte bliver den opdaget så sent, at den allerede har gjort uhelbredelig skade. Mange af disse sygdomstilfælde vil kunne undgås, hvis det lykkes at udvikle en forebyggende HCV-vaccine, der bliver bredt tilgængelig”.

Når Jannick Prentø skal prøve at kortlægge detaljerne bag HCV’s evne til at ændre facon, vil han bl.a. studere et protein, som sidder på overfladen af viruspartiklerne. Dette protein har forskere hidtil kun kunnet studere mindre stykker af, men Jannick Prentø har sammen med kolleger udviklet en metode, der kan isolere proteinet i fuld længde. Og det øger muligheden for at forstå, hvordan virussen undgår kroppens antistoffer og på den måde kan trænge ind i cellerne, siger han:

”Det er den viden, man har brug for, hvis man skal prøve at designe en vaccine mod HCV”.