fbpx

Andrew Schork

Andrew Schork

Andrew Schork, 36 år, cand.scient. i kognitionsvidenskab, ph.d. Har bl.a. forsket ved The Translational Genomics Institute (TGEN), Arizona, USA.

Målet er at kunne tegne psykiatriske risikoprofiler

Tanken om at udvikle DNA-baserede analyseværktøjer – såkaldte genetiske risikoprofiler – som kan give et kvalificeret bud på et menneskes risiko for hen ad vejen at udvikle bestemte sygdomme, optager i stigende grad forskere. Og det er der flere grunde til, fortæller Andrew Schork, ph.d. i kognitionsvidenskab og Lundbeckfonden-fellow 2020:

”Tanken er, at man via genetiske risikoprofiler bør kunne tilbyde bedre behandlinger, der er tilpasset den enkelte patient. Men det handler også om forebyggelse. For hvis en risikoprofil kan give viden om, at man rent genetisk har en særlig risiko for at udvikle en bestemt sygdom, så kan der muligvis være ting man selv kan gøre for at modvirke, at den bryder ud”, siger Andrew Schork, der er seniorforsker ved Institut for Biologisk Psykiatri (IBP) under Region Hovedstadens Psykiatri.

Det Lundbeckfonden fellowship, han har fået, betyder, at han nu kan etablere sin egen forskningsgruppe ved IBP – og målet er kunne tegne genetiske risikoprofiler for psykiatriske sygdomme, bl.a. skizofreni, ADHD og depression. Men hvordan gør man det?

For det første er det vigtigt at slå fast, at genetikken ikke kan forklare alt, og at sådanne psykiatriske profiler slet ikke er lige om hjørnet, siger Andrew Schork: 

”Det vil tage lang tid – et eller andet antal år – at nå dertil. Men man skal jo begynde et sted, og vi vil i en vis udstrækning hente inspiration fra de bestræbelser på at tegne genetiske risikoprofiler, der er i gang inden for forskning i somatiske sygdomme, fx visse former for cancer”.

Meget firkantet forklaret bygger en genetisk risikoprofil på analyser af store mængder sygdomsdata indhentet hos patienter – kombineret med deres DNA-informationer. Man undersøger, om patienterne har nogle særlige ’mønstre’ af genetiske variationer, der ikke med samme hyppighed ses hos raske personer. Desuden vil Andrew Schork nærstudere data fra personer, som har de disse ’mønstre’, men ikke er blevet syge, fortæller han: 

”Måske kan det skyldes forebyggende faktorer – fx positive sociale forhold i opvækstårene? Og det vil vi også gerne kigge på, for viden af den art er værdifuld i forbindelse med sygdomsforebyggelse”.

De data, Andrew Schork skal arbejde med, kommer fra Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning (iPSYCH). Det er et stort forskningsprojekt – og en database – der i anonymiseret form giver adgang til meget detaljerede cpr-nummer-baserede sundhedsdata, DNA-oplysninger og sociale data fra 130.000 danskere født i perioden 1980-2005. Hvoraf ca. 90.000 har en psykiatrisk diagnose, mens de øvrige fungerer som raske kontrolpersoner.

Dette batteri af data fra 130.000 danskere er rygraden i Andrew Schorks projekt. Men for at bygge de psykiatriske risikoprofiler, er han nødt til at ’parre’ informationerne med de nye undersøgelser af ’mønstre’ over genetiske variationer ved en række psykiatriske sygdomme, forskere verden over løbende publicerer.

Principielt bør det være muligt at analysere sig frem til en genetisk risikoprofil for enhver psykiatrisk lidelse, mener Andrew Schork: 

”Viser en sådan profil, at en person er sårbar, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende på sigt udvikler lidelsen. Men det vil være et værdifuldt signal om vigtigheden af at forebygge bedst muligt – fx ved at passe på stress”.