fbpx

Bringing Discoveries to Lives

Lundbeckfondens 2030-strategi, ”Bringing Discoveries to Lives”, lægger op til en fordobling af fondens værdi som grundlag for en fordobling af uddelingerne. Strategien bygger på fondens purpose og fundats og beskriver konkret, hvordan Lundbeckfonden vil skabe værdi frem mod 2030.

“I løbet af de kommende 10 år vil vi fordoble vores faste uddelinger til forskning i Danmark, opbygge et klarere og mere strategisk fokus på hjernen, udvide vores portefølje af langsigtede ejerskaber inden for healthcare og tage konkrete initiativer til at styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv” – Lene Skole, CEO i Lundbeckfonden.

Strategien favner alle Lundbeckfondens aktiviteter. Porteføljen af langsigtede ejerskaber skal vokse til fem-otte healthcare-virksomheder med en ambition om, at de med Lundbeckfonden som engageret ejer udvikler sig til internationalt førende inden for deres felter.

Lundbeckfonden : Bringing Discoveries to Lives  

En film om vores 2030-strategi.

Konkrete og ambitiøse mål for 2030

Det tydelige fokus på hjernen og hjerneforskning hænger sammen med, at hjernesygdomme påfører samfundet betydelige omkostninger. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at hver femte dansker lider af en hjernesygdom, og at de direkte og indirekte omkostninger forbundet med disse sygdomme overstiger 100 milliarder kroner om året. Hertil kommer store menneskelige omkostninger for de mange patienter og deres pårørende.

Se vores 2030 strategi 

Læs og download mere om strategien fra denne præsentationsfolder.