Peter Dayan, Wolfram Schultz og Ray Dolan vandt The Brain Prize i 2017.
I denne video fortæller Ray Dolan om deres forskning, som har bidraget til en bedre forståelse af, hvilken rolle dopamin spiller i hjernens belønningssystem. De har blandt andet gjort os klogere på, hvordan signalstoffet hjælper os med at lære og stræbe efter mere, men også kan lede os på afveje.
Stanislas Dehaene, Giacomo Rizzolatti og Trevor W. Robbins vandt The Brain Prize i 2014.
I denne video fortæller Stanislas Dehaene hvordan deres forskning har resulteret i ny viden om indlæring af læsning og matematik samt social adfærd og adfærdsforstyrrelser. Sammen har de medvirket til at skabe bedre undersøgelser og behandlingsmetoder af stor betydning for mennesker som er alvorligt berørt sindslidelser, stofmisbrug og indlæringsvanskeligheder.
György Buzsáki, Péter Somogyi og Tamás Freund vandt som de første The Brain Prize i 2011.
Deres resultater og idéer er med til at belyse årsager og symptomer på en række sygdomme i hjernen som for eksempel epilepsi, Parkinsons sygdom, angsttilstande og demens. Deres forskning i nogle af de mest grundlæggende hjerneprocesser har frembragt ny viden om hvordan vi husker, hvordan vi lagrer personlige erfaringer og hvordan vi ved, hvor vi er – rent fysisk.