Lundbeckfonden Lectures

Nogle af de mest spændende videnskabelige opdagelser de seneste mange år er, at søvn og motion gør os lidt klogere og mindsker risikoen for demens. Forskningsmæssigt er disse opdagelser spændende. Det er jo let at forstå, hvorfor muskler og knogler bliver stærkere af motion, men hvorfor fungerer hjernen bedre efter fysisk aktivitet? Hjernen er ikke specielt aktiveret under motion. Og hvorfor er søvnen så vigtig for hjernen? Forelæserne diskuterer forskningsresultaterne, og hvordan de kan forstås.

Forelæsere:
Bente Klarlund Pedersen, overlæge, professor og forfatter, Rigshospitalet og Københavns Universitet
Maiken Nedergaard, professor i glia-cellebiologi, Københavns Universitet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

EMDRUP
Dato: 9/10, 1 mandag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin
Sted: Bygning A, Festsalen, Tuborgvej 164

TILMELD DIG HER

Planter kan noget ganske særligt. De kan udnytte solens energi til at producere alle de organiske stoffer, de har brug for til deres vækst og udvikling samt til at forsvare sig mod sygdomme og dyr. Alt det klarer planterne baseret på deres evne til at udføre fotosyntese.

Typisk producerer planter dog meget små mængder af forsvarsstofferne. Mange af disse bioaktive naturstoffer bruger vi til behandling af alvorlige sygdomme som fx cancer og malaria. Ved hjælp af den relativt nye forskningsdisciplin syntesebiologi er det nu muligt at optimere og øge produktionen.

Som med al anden viden kræver nye teknologiske muligheder, at befolkning og beslutningstagere inddrages i afgørelser om videnskabens udnyttelse og brug. Effektiv kommunikation, inddragelse af borgere og udvikling af åbne modeller for vidensdeling er nogle af de redskaber, syntesebiologer anvender for at skabe ønskværdige fremskridt, der kan bidrage til at løse nogle af samfundets store udfordringer.

Denne dag sætter vi fokus på syntesebiologiens store potentiale i fremstillingen af fremtidens medicinske stoffer, men ser også på nogle af de områder, hvor brugen af syntesebiologi er problematisk.

Forelæsere:
David Lundorff Budtz Pedersen, Lektor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København. Birger Lindberg Møller, professor i plante biokemi, Københavns Universitet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

AARHUS
Dato: 10/10, 1 tirsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage
Sted: Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS auditoriet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632

TILMELD DIG HER

Planter kan noget ganske særligt. De kan udnytte solens energi til at producere alle de organiske stoffer, de har brug for til deres vækst og udvikling samt til at forsvare sig mod sygdomme og dyr. Alt det klarer planterne baseret på deres evne til at udføre fotosyntese.

Typisk producerer planter dog meget små mængder af forsvarsstofferne. Mange af disse bioaktive naturstoffer bruger vi til behandling af alvorlige sygdomme som fx cancer og malaria. Ved hjælp af den relativt nye forskningsdisciplin syntesebiologi er det nu muligt at optimere og øge produktionen.

Som med al anden viden kræver nye teknologiske muligheder, at befolkning og beslutningstagere inddrages i afgørelser om videnskabens udnyttelse og brug. Effektiv kommunikation, inddragelse af borgere og udvikling af åbne modeller for vidensdeling er nogle af de redskaber, syntesebiologer anvender for at skabe ønskværdige fremskridt, der kan bidrage til at løse nogle af samfundets store udfordringer.

Denne dag sætter vi fokus på syntesebiologiens store potentiale i fremstillingen af fremtidens medicinske stoffer, men ser også på nogle af de områder, hvor brugen af syntesebiologi er problematisk.

Forelæsere:
David Lundorff Budtz Pedersen, Lektor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København. Birger Lindberg Møller, professor i plante biokemi, Københavns Universitet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

EMDRUP
Dato: 19/10, 1 torsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin
Sted: Bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

TILMELD DIG HER

Brystkræft rammer mindst én ud af ti danske kvinder og udgør omkring 25 procent af alle kræfttilfælde blandt kvinderne.

Årsagen til brystkræft er oftest ukendt, og flere faktorer kan spille ind – fx hormoner (østrogen), kost- og motionsvaner, alkohol og ikke mindst generne. Et fællestræk i alle kræfttilfælde er, at der ses fejl (mutationer) i genmaterialet og cellerne deler sig uhæmmet. Hos en mindre del af de arvelige tilfælde af brystkræft er det fx muligt at påvise en mutation i ét af de to gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2.

Denne formiddag sættes fokus på hvilke genetiske fejl man finder ved brystkræft, og hvad denne viden kan bruges til i forhold til diagnostik, behandling og for forståelsen af hvordan og hvorfor kræften i det hele taget opstår.

Forelæsere:
Claus Storgaard Sørensen, lektor, Københavns Universitet
Birgitte Bertelsen, ph.d. i humanbiologi, Rigshospitalet

AARHUS
Dato: 11/11, 1 lørdag
Tid: 10.00-12.00
Pris: 80 kr. inkl. let brunch og drikkevarer
Sted: Kunsthal Aarhus, J. M. Mørks Gade 13

TILMELD DIG HER

Mennesker fra alle civilisationer har igennem historien forsøgt at forklare, hvordan verden omkring dem blev til, hvilket er kommet til udtryk i et væld af skabelseshistorier. Selv om disse fortællinger er fascinerende, ofte smukke og til tider episke i sig selv, så er det først i vores tid og gennem moderne forskning, at det i store træk er lykkedes at kortlægge historien fra Big Bang til det moderne menneske.

Dette er en fantastisk fortælling, som involverer næsten alle naturvidenskabelige forskningsgrene. Hør den fortalt af en fysiker og en biolog, som vil gennemgå, hvordan alt stof i universet blev til, hvad universet indeholder i dag, hvordan solsystemet, jorden og månen blev til, hvornår vand og liv kom til jorden, livets udvikling, pattedyrenes tid, menneskets oprindelse og sidst men ikke mindst, hvordan det moderne menneske har erobret jorden og gjort den til deres på godt og ondt.

Forelæsere:
Troels C. Petersen, forskningslektor, Niels Bohr Instituttet
Eline Lorenzen, lektor og kurator for pattedyr, Statens Naturhistoriske Museum
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

AARHUS
Dato: 14/11, 1 tirsdag
Tid: 17.30-19.30
Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage
Sted: Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS auditoriet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632

TILMELD DIG HER

Kom og bliv klogere

Lundbeckfonden støtter hvert år flere hundrede af Danmarks førende forskere inden for alle typer af sundhedsvidenskab og biomedicin. Men hvad er det egentlig, forskningen kan, og hvad skal den bruges til uden for universiteternes laboratorier? Med rækken af Lundbeckfonden Lectures gør vi forskningen tilgængelig og nærværende for et bredt og nysgerrigt publikum. Med afsæt i højaktuelle emner udbyder vi rækken af Lundbeckfonden Lectures i både København og Aarhus.

Nyheder

Dansk astmaforskning giver genhør i verden
22. September 2017
Mød de unge talenter fra Lundbeckfondens forskningsprogram i Californien
7. September 2017
Kroppens fedtforbrænding beskytter mod sukkers skadelige effekt
4. September 2017