Lundbeckfonden Lectures

Depression rammer i dag hver femte dansker og kan karakteriseres som en folkesygdom. De fleste af os kender altså en, der har (haft) en depression, eller har selv været ramt af sygdommen. Mindre kendt er det at depression nedsætter hjernens regenerative egenskaber og dermed kan medføre en slags hjerneskade, som ved tilbagevendende depressioner kan blive kronisk. På denne måde er der en lighed mellem depression og et andet meget udbredt helbredsproblem: erhvervet hjerneskade – som man kan pådrage sig på mange måder fx ved blodpropper i hjernen eller slag mod hovedet.

Men hvad sker der med hjernen under en depression eller når en hjerneskade opstår, og kan skaderne på hjernen genoprettes?

For at forstå hvordan man kan få genoprettet skader på hjernen, er det nødvendigt at forstå hvordan hjernen fungerer. De seneste års forskning har revolutioneret billedet af, hvordan hjernen er organiseret og udvikles, og viser at hjernen er langt mere dynamisk end hidtil troet. Om man er ramt af hjerneskade eller ej, så omstrukturerer man hver dag sin hjerne – og skaber på den måde i stort omfang sin egen hjerne.

Hør om de nye forskningsresultater indenfor feltet, og om hvad de kan få af betydning for både behandlingen af depression, de kognitive evner samt genoprettelse og rehabilitering efter hjerneskader.

Forelæsere:
Jesper Mogensen, professor i neurovidenskab, Københavns Universitet
Kamilla Miskowiak, professor i psykologi, Rigshospitalet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

EMDRUP
Dato: 24/8, 1 torsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 16

TILMELD DIG HER

Nogle af de mest spændende videnskabelige opdagelser de seneste mange år er, at søvn og motion gør os lidt klogere og mindsker risikoen for demens. Forskningsmæssigt er disse opdagelser spændende. Det er jo let at forstå, hvorfor muskler og knogler bliver stærkere af motion, men hvorfor fungerer hjernen bedre efter fysisk aktivitet? Hjernen er ikke specielt aktiveret under motion. Og hvorfor er søvnen så vigtig for hjernen? Forelæserne diskuterer forskningsresultaterne, og hvordan de kan forstås.

Forelæsere:
Bente Klarlund Pedersen, overlæge, professor og forfatter, Rigshospitalet og Københavns Universitet
Maiken Nedergaard, professor i glia-cellebiologi, Københavns Universitet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

AARHUS
Dato: 4/9, 1 mandag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage
Sted: AU, Søauditorierne, Per Kirkeby Auditoriet – Auditorium 1, Bartholins Allé 3

TILMELD DIG HER

Depression rammer i dag hver femte dansker og kan karakteriseres som en folkesygdom. De fleste af os kender altså en, der har (haft) en depression, eller har selv været ramt af sygdommen. Mindre kendt er det at depression nedsætter hjernens regenerative egenskaber og dermed kan medføre en slags hjerneskade, som ved tilbagevendende depressioner kan blive kronisk. På denne måde er der en lighed mellem depression og et andet meget udbredt helbredsproblem: erhvervet hjerneskade – som man kan pådrage sig på mange måder fx ved blodpropper i hjernen eller slag mod hovedet.

Men hvad sker der med hjernen under en depression eller når en hjerneskade opstår, og kan skaderne på hjernen genoprettes?

For at forstå hvordan man kan få genoprettet skader på hjernen, er det nødvendigt at forstå hvordan hjernen fungerer. De seneste års forskning har revolutioneret billedet af, hvordan hjernen er organiseret og udvikles, og viser at hjernen er langt mere dynamisk end hidtil troet. Om man er ramt af hjerneskade eller ej, så omstrukturerer man hver dag sin hjerne – og skaber på den måde i stort omfang sin egen hjerne.

Hør om de nye forskningsresultater indenfor feltet, og om hvad de kan få af betydning for både behandlingen af depression, de kognitive evner samt genoprettelse og rehabilitering efter hjerneskader.

Forelæsere:
Jesper Mogensen, professor i neurovidenskab, Københavns Universitet
Kamilla Miskowiak, professor i psykologi, Rigshospitalet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

AARHUS
Dato: 19/9, 1 tirsdag
Tid: 17.30-19.30
Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage
Sted: Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS auditoriet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632

TILMELD DIG HER

Nogle af de mest spændende videnskabelige opdagelser de seneste mange år er, at søvn og motion gør os lidt klogere og mindsker risikoen for demens. Forskningsmæssigt er disse opdagelser spændende. Det er jo let at forstå, hvorfor muskler og knogler bliver stærkere af motion, men hvorfor fungerer hjernen bedre efter fysisk aktivitet? Hjernen er ikke specielt aktiveret under motion. Og hvorfor er søvnen så vigtig for hjernen? Forelæserne diskuterer forskningsresultaterne, og hvordan de kan forstås.

Forelæsere:
Bente Klarlund Pedersen, overlæge, professor og forfatter, Rigshospitalet og Københavns Universitet
Maiken Nedergaard, professor i glia-cellebiologi, Københavns Universitet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

EMDRUP
Dato: 9/10, 1 mandag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning A, Festsalen, Tuborgvej 164

TILMELD DIG HER

Planter kan noget ganske særligt. De kan udnytte solens energi til at producere alle de organiske stoffer, de har brug for til deres vækst og udvikling samt til at forsvare sig mod sygdomme og dyr. Alt det klarer planterne baseret på deres evne til at udføre fotosyntese.

Typisk producerer planter dog meget små mængder af forsvarsstofferne. Mange af disse bioaktive naturstoffer bruger vi til behandling af alvorlige sygdomme som fx cancer og malaria. Ved hjælp af den relativt nye forskningsdisciplin syntesebiologi er det nu muligt at optimere og øge produktionen.

Som med al anden viden kræver nye teknologiske muligheder, at befolkning og beslutningstagere inddrages i afgørelser om videnskabens udnyttelse og brug. Effektiv kommunikation, inddragelse af borgere og udvikling af åbne modeller for vidensdeling er nogle af de redskaber, syntesebiologer anvender for at skabe ønskværdige fremskridt, der kan bidrage til at løse nogle af samfundets store udfordringer.

Denne dag sætter vi fokus på syntesebiologiens store potentiale i fremstillingen af fremtidens medicinske stoffer, men ser også på nogle af de områder, hvor brugen af syntesebiologi er problematisk.

Forelæsere:
David Lundorff Budtz Pedersen, Lektor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København. Birger Lindberg Møller, professor i plante biokemi, Københavns Universitet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

AARHUS
Dato: 10/10, 1 tirsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage
Sted: Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS auditoriet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632

TILMELD DIG HER

Kom og bliv klogere

Lundbeckfonden støtter hvert år flere hundrede af Danmarks førende forskere inden for alle typer af sundhedsvidenskab og biomedicin. Men hvad er det egentlig, forskningen kan, og hvad skal den bruges til uden for universiteternes laboratorier? Med rækken af Lundbeckfonden Lectures gør vi forskningen tilgængelig og nærværende for et bredt og nysgerrigt publikum. Med afsæt i højaktuelle emner udbyder vi rækken af Lundbeckfonden Lectures i både København og Aarhus.

Nyheder

Lundbeckfonden støtter 10 originale forskningsidéer med 93 mio. kr.
18. juli 2017
Fysiker overrasker med ny viden om jern som superleder
17. juli 2017
Mød manden, der lærer hele verden videnskab
13. juli 2017