Lundbeckfonden Lectures

Menneskets udviklingshistorie strækker sig millioner af år tilbage. Siden hominiderne evolutionært adskilte sig fra aberne for 6-8 millioner år siden, har flere menneskearter levet på jorden. Noget af det, der især adskiller det moderne menneske, Homo sapiens, fra andre menneskearter er vores store hjerne. Den stiller særlige krav til ernæring, men med den kan vi også udtænke nye måder at skaffe mad og lave redskaber, der kan lette vores hverdag. Men hjernens genialiteter stopper ikke her. Vi fortsætter med at opfinde og udvikle, og det har gjort os til den mest dominerende art på jorden. Vi lærer fortsat nyt, og kravene til vores hjernekapacitet er større end nogensinde før. Denne dag sætter vi fokus på hjernen i selskab med en læge og en antropolog. Hvordan har hjernens udvikling set ud? Hvad betyder vores hjerne og dens evner for samarbejdet mellem mennesker? Og hvordan lærer vi bedst nu og fremadrettet?

Forelæsere:
Peter K.A. Jensen, klinisk lektor i human genetik og overlæge, Aarhus Universitet
Andreas Roepstorff, professor i kognition, kommunikation og kultur, Aarhus Universitet

EMDRUP
Dato: 31/1, 1 onsdag
Tid: 17.00-19.00
Pris: 50 kr., inkl. sandwich og vin/vand
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning A, Festsalen, Tuborgvej 164

Tilmeld dig her

I bakterier findes en molekylær saks, der kan klippe i gener fra fremmedlegemer – fx virus. Saksen kaldes også for CRISPR/Cas9 og har revolutioneret den genetiske forskning. Forskere arbejder på at bruge CRISPR/Cas9 til at klippe specifikke gener ud. Det kan for eksempel være gener, der er beskadigede og derfor gør en person syg.

Der findes en række forskellige genetisk betingede sygdomme – herunder en række alvorlige medfødte immundefekter, som medfører øget modtagelighed overfor svære infektioner. Inden for disse sygdomme er vores viden om sygdomsforårsagende defekter i specifikke gener øget betydeligt de seneste år, og dette muliggør skræddersyet diagnostik og behandling af disse patienter.

Der forskes i øjeblikket i at behandle nogle af disse genetiske sygdomme hos børn ved hjælp af CRISPR-teknologien. Den nye teknologi kræver dog yderligere forsøg i både dyr og mennesker for at sikre, at der ikke opstår uønskede komplikationer. Ligesom den også potentielt rejser en række etiske spørgsmål.

Forelæsere:
Rasmus Otkjær Bak, Lundbeckfonden Fellow, adjunkt i biomedicin, Aarhus Universitet
Trine Hyrup Mogensen, professor MSO i infektionssygdomme, Aarhus Universitet

AARHUS
Dato: 6/2, 1 tirsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr., inkl. sandwich, vin/vand, kaffe/te og kage
Sted: Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS auditoriet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632

Tilmeld dig her

I bakterier findes en molekylær saks, der kan klippe i gener fra fremmedlegemer – fx virus. Saksen kaldes også for CRISPR/Cas9 og har revolutioneret den genetiske forskning. Forskere arbejder på at bruge CRISPR/Cas9 til at klippe specifikke gener ud. Det kan for eksempel være gener, der er beskadigede og derfor gør en person syg.

Der findes en række forskellige genetisk betingede sygdomme – herunder en række alvorlige medfødte immundefekter, som medfører øget modtagelighed overfor svære infektioner. Inden for disse sygdomme er vores viden om sygdomsforårsagende defekter i specifikke gener øget betydeligt de seneste år, og dette muliggør skræddersyet diagnostik og behandling af disse patienter.

Der forskes i øjeblikket i at behandle nogle af disse genetiske sygdomme hos børn ved hjælp af CRISPR-teknologien. Den nye teknologi kræver dog yderligere forsøg i både dyr og mennesker for at sikre, at der ikke opstår uønskede komplikationer. Ligesom den også potentielt rejser en række etiske spørgsmål.

Forelæsere:
Rasmus Otkjær Bak, Lundbeckfonden Fellow, adjunkt i biomedicin, Aarhus Universitet
Trine Hyrup Mogensen, professor MSO i infektionssygdomme, Aarhus Universitet

EMDRUP
Dato: 8/2, 1 torsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr., inkl. sandwich, vin/vand, kaffe/te og kage
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Tilmeld dig her

Epigenetisk forskning handler om de arvelige egenskaber, som ikke involverer ændringer i den genetiske kode. Det er et felt i rivende udvikling med stor biomedicinsk betydning.

Hvert menneske har sit eget unikke DNA, der er ens i alle kroppens celler. For at danne kroppens mange forskellige celletyper skal cellerne specialisere sig, og her hjælper de epigenetiske mekanismer cellerne med at sikre, at de rigtige gener bliver slukkede eller tændt. Hvis der opstår fejl i den epigenetiske information, kan cellerne miste deres funktion og tilegne sig uønskede egenskaber, hvilket bidrager til store folkesygdomme som kræft.

Denne aften vil give et indblik i, hvordan epigenetikken former vores DNA, og hvad det betyder for udvikling og behandling af leukæmi.

Billede: Paul Harrisons kunstværk ‘Epigenetic landscape’.

Forelæsere:
Anja Groth, professor i chromatin biologi, BRIC, Københavns Universitet
Kirsten Grønbæk, professor, overlæge, dr. med. Hæmatologisk afdeling, Rigshospitalet og BRIC, Københavns Universitet
Aftenens ordstyrer: Line Friis Frederiksen, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

EMDRUP
Dato: 8/3, 1 torsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vin/vand
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Tilmeld dig her

Epigenetisk forskning handler om de arvelige egenskaber, som ikke involverer ændringer i den genetiske kode. Det er et felt i rivende udvikling med stor biomedicinsk betydning.

Hvert menneske har sit eget unikke DNA, der er ens i alle kroppens celler. For at danne kroppens mange forskellige celletyper skal cellerne specialisere sig, og her hjælper de epigenetiske mekanismer cellerne med at sikre, at de rigtige gener bliver slukkede eller tændt. Hvis der opstår fejl i den epigenetiske information, kan cellerne miste deres funktion og tilegne sig uønskede egenskaber, hvilket bidrager til store folkesygdomme som kræft.

Denne aften vil give et indblik i, hvordan epigenetikken former vores DNA, og hvad det betyder for udvikling og behandling af leukæmi.

Billede: Paul Harrisons kunstværk ‘Epigenetic landscape’.

Forelæsere:
Anja Groth, professor i chromatin biologi, BRIC, Københavns Universitet
Kirsten Grønbæk, professor, overlæge, dr. med. Hæmatologisk afdeling, Rigshospitalet og BRIC, Københavns Universitetv

AARHUS
Dato: 15/3, 1 torsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage
Sted: Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS auditoriet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632

Tilmeld dig her

Lundbeckfonden Lectures

Kom og bliv klogere

Lundbeckfonden støtter hvert år flere hundrede af Danmarks førende forskere inden for alle typer af sundhedsvidenskab og biomedicin. Men hvad er det egentlig, forskningen kan, og hvad skal den bruges til uden for universiteternes laboratorier? Med rækken af Lundbeckfonden Lectures gør vi forskningen tilgængelig og nærværende for et bredt og nysgerrigt publikum. Med afsæt i højaktuelle emner udbyder vi rækken af Lundbeckfonden Lectures i både København og Aarhus.

Nyheder

Lundbeckfonden klar med historisk store bevillinger til hjerneforskning
12. december 2017
Forskere aflurer kræftcellers ’LinkedIn-profil’
11. december 2017
Lundbeckfonden får skabt overblik over de danske neurosciencemiljøer
7. december 2017