fbpx

Nye alkohol-gener vælter frem

Har du et problematisk alkoholforbrug? Så vil du statistisk set også være særligt genetisk disponeret for at udvikle bl.a. depression og søvnløshed. Og for at blive afhængig af stoffer og tobak. Det er danske forskere med til at vise i et nyt internationalt studie

Forskerne har set på hvilken rolle generne spiller, når et menneske år efter år drikker så store mængder alkohol, at han eller hun ender med at få alvorlige psykologiske-, sociale- og helbredsmæssige skader.

Spørgsmålet om genernes rolle er centralt, fordi problematisk alkoholforbrug i de fleste kulturkredse er en af de væsentligste årsager til sygdom, tidlig død og sociale problemer.

Og derfor har videnskaben i en årrække prøvet at identificere såkaldte risikogener bag problematisk alkoholforbrug – bl.a. i håb om at kunne udvikle nye former for behandling af drikfældighed.

Hidtil har videnskaben kendt til 10 genvarianter, der har været anset som risikogener i relation til problematisk alkoholforbrug. Det tal er nu steget til i alt 29 – takket være den nye undersøgelse, som netop er offentliggjort i Nature Neuroscience, et af verdens højst rangerede tidsskrifter inden for hjerneforskning.

Bag undersøgelsen står en international gruppe forskere fra USA, Storbritannien, Tyskland, Sverige og Danmark.

De danske deltagere er lektor Mette Nyegaard og professor Anders Børglum, begge fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning (iPSYCH).

Store databaser blev finkæmmet

Når man skal prøve at forstå, hvad risikogener egentlig er for en størrelse, kan det være nyttigt først at se på, hvordan man finder frem til dem. Og for at kunne gennemføre en sådan søgning, skal man jo have et sted at lede, fortæller lektor Mette Nyegaard:

”Man skal have adgang til et meget stort DNA-materiale i form af de komplette genetiske profiler fra flere hundredetusinde mennesker. I dette tilfælde er der tale om i alt 435.000 personer”.

Disse personers genetiske data er lagret i tre databaser – UK Biobank, den amerikanske Million Veteran Program, og hos det internationale forskerforum Psychiatric Genetics Consortium – sammen med en masse andre oplysninger om de 435.000 personers helbred og livsstil.

Og med adgang til disse baser var det muligt at gå på jagt efter risikogener for problematisk alkoholforbrug, siger Mette Nyegaard:

”Alle de 435.000 personers DNA blev systematisk analyseret. Og det, der blev kigget efter, var forekomsten af flere millioner forskellige DNA-varianter – det vil sige specielle versioner af bestemte gener”.

Meningen var at finde ud af, om de deltagere, der havde et problematisk alkoholforbrug, også typisk havde en hyppigere forekomst af bestemte genvarianter end deltagere med et uproblematisk forhold til alkohol.

Mønsteret af disse risikogener blev nu sammenlignet med mønsteret af risikogener for andre sygdomme, og herefter kunne forskerne se:

*At problematisk alkoholforbrug er genetisk tæt beslægtet med en række psykiatriske sygdomme.

*Ligesom problematisk alkoholforbrug også er tæt genetisk beslægtet med stofmisbrug og rygning.

At der er disse sammenfald, stod klart, da forskerne havde regnet færdig. Men det er vigtigt at forstå, hvad dette egentlig betyder – og især hvad det ikke betyder, understreger Mette Nyegaard:

”Hvis man skal sige det lidt overordnet, så begynder vi nu at kunne se omridset af en genetisk arkitektur. En form for slægtskab mellem misbrug af alkohol og misbrug af andre stoffer – og mellem misbrug af alkohol og psykiatriske lidelser, fx ADHD og depression. Der er altså en genetisk komponent, som spiller ind her, men studiet viser også, at generne ikke er hele historien, og at de ikke alene bestemmer det samlede udfald. Andre faktorer som miljøet vil i høj grad også kunne spille ind”, siger Mette Nyegaard.

De risikogener, forskergruppen har identificeret, giver nyt indblik i de biologiske mekanismer, som er involveret i udviklingen af problematisk alkoholforbrug.

Håbet er, at den viden på sigt muligvis bidrage til udvikling af ny medicin, der markant kan dæmpe – ideelt set helt slukke – for alkoholafhængighed hos mennesker.

Om der er medicinkandidater af den kaliber blandt de 29 risikogener bag problematisk alkoholforbrug, som nu er kortlagt, er uafklaret. Men undersøgelsen i Nature Neuroscience viser, at 16 af dem faktisk er såkaldte drug-targets, hvilket vil sige, at de kan påvirkes med kendte farmaceutiske stoffer.

Undersøgelsen viser desuden, at de genvarianter, der i en eller anden udstrækning fremmer problematisk alkoholforbrug, også er med til at udløse søvnløshed.

Definitioner
Betegnelsen ’problematisk alkoholforbrug’, som forskerne anvender i artiklen i Nature Neuroscience, dækker over:’
*Personer, som havde fået en decideret alkohomisbrugs-diagnose.
*Personer uden denne diagnose, men med et selvrapporteret, personligt alkoholforbrug, der medførte sociale, psykologiske og helbredsmæssige problemer.

Nyheder

Vægt
Fedme sidder i hjernen
24. september 2020
442 vikingeskeletter fik en tur i DNA-maskinen – nu revideres historien om vikingekulturen
16. september 2020
Håb om at kunne kurere type 2 diabetes med indsprøjtning i hjernen
7. september 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge