fbpx

Ny metode fanger meget effektivt forstadier til livmoderhalskræft

Det kan føre til en omlægning af de undersøgelser for livmoderhalskræft, danske kvinder i dag tilbydes.

Hvad er mest effektivt, når man vil afsløre forstadier til livmoderhalskræft: At se på en celleprøve – et celleskrab – i et mikroskop, som det i dag sker i Danmark og en lang række andre lande? Eller at screene cellematerialet for HPV (Human Papillomavirus)?

Det er hovedspørgsmålet i en artikel, som danske forskere netop har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Epidemiology.

Og den videnskabelige artikels konklusion er klar, fortæller Louise T. Thomsen fra Kræftens Bekæmpelse:

”Nemlig, at man ved hjælp af HPV-screening kan afsløre op mod 50 procent flere tilfælde af svære forstadier til livmoderhalskræft, end man kan ved at anvende den klassiske mikroskoperingsteknik. Og det taler for at gå over til HPV-screening i Danmark”, siger Louise T. Thomsen, der er postdoc i folkesundhedsvidenskab og førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Det studie, der ligger bag artiklen, er finansieret af Lundbeckfonden, Region Danmark og MERMAID Projektet, og forskerne har kigget på analyser af celleprøver fra cirka 28.000 danske kvinder i alderen 30-59 år.

Celleprøveanalyserne er udført på Vejle Sygehus i perioden 2017-2018, og de 28.000 kvinder blev enten henvist til HPV-screening eller til den klassiske mikroskoperingsmetode.

Og det er ved at holde resultaterne fra de to grupper op mod hinanden, forskerne kan se, at HPV-screening er markant mere effektiv end klassisk mikroskopering, når det handler om at afsløre forstadier til livmoderhalskræft, siger Louise T. Thomsen:

”For hver 1.000 kvinder, der blev undersøgt ved hjælp af HPV-screening, fandt vi 14 tilfælde af disse svære forstadier. Mod bare ni tilfælde af forstadier pr. 1.000 kvinder, når der blev anvendt klassisk mikroskopering”.

HPV den store skurk
Studiet af effektiviteten ved hhv. traditionel mikroskopering og HPV-screening skal blandt andet på baggrund af overvejelser i Sundhedsstyrelsen om at indføre en ny procedure til screene for livmoderhalskræft i Danmark.

Hvis udfaldet af disse overvejelser bliver, at den nuværende mikroskoperingsmetode erstattes af HPV-screening, kommer Danmark i gruppe med en række andre lande, hvor man allerede er gået denne vej – heriblandt Holland, Italien og New Zealand.
Og i Norge og Sverige – to af de lande, hvis sundhedssystem minder mest om det danske – er man for tiden i gang med at indføre screening ved hjælp af HPV-test”, fortæller Louise T. Thomsen fra Kræftens Bekæmpelse:

”Vores undersøgelse viser, at det giver rigtig god mening at screene for HPV, når man jagter forstadier til livmoderhalskræft. HPV er nemlig årsag til stort set alle tilfælde af livmoderhalskræft – ikke mindst typerne HPV16 og HPV18, som tilsammen står for 70 procent”.

Risiko for unødig uro
Inden HPV-screening eventuelt rulles bredt ud som erstatning for de traditionelle mikroskoperinger, vil det dog være nødvendigt at kigge nærmere på, hvad man kan kalde en slags bivirkning ved denne screeningsteknologi.

HPV-screeningen er nemlig så effektiv, at der er en risiko for, at den vil kunne medføre, at et stort antal kvinder indkaldes til videre udredning hos en gynækolog på en mistanke om forstadier til livmoderhalskræft – selv om de ikke fejler noget, forklarer Louise T. Thomsen fra Kræftens Bekæmpelse:

”Og det må reduceres mest muligt, for det vil både være ressourcekrævende for sundhedssystemet og være med til at skabe unødig uro hos den enkelte kvinde”.

Omkring 375 danske kvinder får årligt konstateret livmoderhalskræft. Forventningen er, at dette tal vil falde i de kommende årtier, fordi der nu gennemføres en systematisk HPV-vaccination i forbindelse med det nationale børnevaccinationsprogram.

I alt findes der mere end 100 forskellige typer HPV, hvoraf cirka 15 kan være kræftfremkaldende.

Fakta

  • Danske kvinder i alderen 23-49 år tilbydes en undersøgelse af en celleprøve – et såkaldt celleskrab – hvert tredje år. Kvinder i alderen 50-64 år tilbydes en tilsvarende undersøgelse hvert femte år. Hos de 60-64 årige kvinder udføres undersøgelsen ved hjælp af HPV-screening.
  • Er der mistanke om forstadier til livmoderhalskræft, henvises kvinden til en kikkertundersøgelse (kolposkopi) – eller evt. til kontrol med ny celleprøve. Hvis der ved kikkert-undersøgelse findes svære forstadier i de vævsprøver, der tages, behandles kvinden med et keglesnit.
  • Den danske undersøgelse er udført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse, Rigshospitalet, Vejle Hospital og Syddansk Universitet.
  • At HPV-screening fanger flere tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft end mikroskopering, er tidligere vist i udenlandske undersøgelser.
  • 80 procent af alle kvinder får i løbet af livet en HPV-virus infektion. I de allerfleste tilfælde forsvinder den af sig selv – uden at gøre skade.

Nyheder

Video: Mød fem professorer, der har viet deres hjerne til andres
14. maj 2020
300 obduktioner er kernen i nyt dansk corona-projekt
8. maj 2020
Nu kan du søge om at blive Lundbeckfonden fellow
5. maj 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge