fbpx

Otte lovende yngre forskere får Lundbeckfonden fellowship

Med et Lundbeckfonden fellowship på 10 mio. kr. i ryggen kan otte dedikerede forskere nu hellige sig koncentreret forskning de næste fem år. Knap halvdelen af projekterne ligger indenfor neurovidenskab.

Det er 14. gang, Lundbeckfonden tildeler fellowships, og også denne gang er de udpegede yngre, men veletablerede forskere, som nu får mulighed for at etablere deres egen forskningsgruppe.

”Vores fellowship-program handler om at styrke talentet og udvikle yngre forskeres karriere. Projekterne spænder bredt, men har alle potentiale til at ændre vores forståelse af deres felt ret markant,” siger Jan Egebjerg, der er forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

Han glæder sig især over, at tre ud af de otte fellowships i år ligger indenfor neurovidenskaben:

”Hver tredje europæer er ramt af en sygdom i centralnervesystemet, og med en aldrende befolkning vil de menneskelige og økonomiske omkostninger kun stige i fremtiden. Derfor vokser behovet for forskningsbaseret indsigt i hjernens kompleksitet, og på den baggrund er det positivt, at næsten halvdelen af de mest kvalificerede ansøgere til vores fellowship-program i år er indenfor neurovidenskaben,” siger han.

De otte fellows er:

Jannick Prentøe, Københavns Universitet, Department of Immunology and Microbiology
Forskere verden over har forgæves forsøgt at udvikle en vaccine mod HCV (Hepatitis C virus), men proteiner på virussens overflade kan antage en række forskellige former, og det gør det svært at finde ud af, hvordan virussen smitter. Jannick Prentø har arbejdet med HCV gennem en årrække og vil med sit Lundbeckfonden fellowship fokusere yderligere på at få en bedre forståelse af HCV-virussens ekstraordinære evne til at ændre facon, så det på sigt bliver muligt at udvikle en vaccine.

Læs portræt

Bjarni Vilhjalmsson, Aarhus Universitet, Det Nationale Center for Registerforskning
Med anonymiserede sundhedsdata, sociale data og DNA-informationer om 130.000 danskere født i perioden 1980-2005 er iPSYCH-databasen en enestående skatkiste af viden. Bjarni Vilhjalmsson vil over de næste fem år forsøge at udvikle nye analyseværktøjer, som kan håndtere de mange forskellige data på en måde, så man høster maksimale mængder ny viden om psykiatriske sygdomme som skizofreni og depression.

Læs portræt

Sandra Breum Andersen, Københavns Universitet, Biologisk Institut
Med udgangspunkt i bakterien Helicobacter pylori – nok bedst kendt som mavesårsbakterien – vil Sandra Breum Andersen undersøge, hvordan bakterier og mennesker interagerer. Ud over at medvirke til mavesår kan bakterien også spille en rolle i udviklingen af mavekræft. Men samtidig har den vist sig at beskytte mod kræft i spiserøret og mod udvikling af astma og allergi. Hun vil bl.a. teste, om den også kan yde en vis beskyttelse mod malaria og overvægt.

Læs portræt

Joseph Lyons, Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Fedtstof-transporten i kroppens celler har betydning for en lang række basale biologiske processer – fx blodet koagulering. Når der sker fejl i processen, kan det således have stor betydning og bl.a. føre til ophobning af fejlfoldede proteiner – plak – som ses hos patienter med neurodegenerative lidelser som Alzheimers og Parkinsons. Joseph Lyons skal ved hjælp af kryo-elektronmiskroskopi undersøge, hvordan fedtstof-transporten fungerer helt ned på atomart niveau.

Læs portræt

Andrew Schork, Region Hovedstadens Psykiatri, Institut for Biologisk Psykiatri
Andrew Schork skal undersøge, om man med store mængder sundhedsdata og DNA-baserede analyseværktøjer kan udvikle såkaldte genetiske risikoprofiler, der giver et kvalificeret bud på et menneskes risiko for at udvikle psykisk sygdom. Målet er bedre behandlinger, der er tilpasset den enkelte patient. Men det handler også om forebyggelse. For hvis en risikoprofil kan give viden om, at man rent genetisk har en særlig risiko for at udvikle en bestemt sygdom, så kan der muligvis også være ting, man selv kan gøre for at modvirke, at den bryder ud.

Læs portræt

David Olagnier, Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
En lang række kræftcelle-linjer er meget modstandsdygtige over for både kemoterapi og strålebehandling, men en ny behandling er i disse år under udvikling. Behandlingen bruger en genmodificeret virus – en såkaldt onkolytisk virus – til at bekæmpe cancerceller, og virussen fungerer som et ’præcisionsmissil’, der trænger ind i og ødelægger cancerceller uden at lave skader på sundt væv. David Olagnier skal med fokus på prostatacancer og lungecancer forske i netop onkolytisk virus-behandling de næste fem år.

Læs portræt

Alexander Rauch, Syddansk Universitet, Afdeling for Medicinsk Endokrinologi
I løbet af livet vil i gennemsnit hver anden kvinde og hver femte mand opleve et knoglebrud på grund af knogleskørhed. Alexander Rauch skal de næste fem år forske i biologien bag sygdommen for at blive klogere på de stamceller i knoglemarven, der hjælper med knogleopbygningen. En sådan viden vil fx kunne bruges i forsøg på at udvikle celleterapi mod osteoporose – og på sigt måske også i arbejdet med at finde forebyggende behandlinger mod sygdommen.

Læs portræt

Thomas Stiehl, Roskilde Universitet, Institut for Naturvidenskab og Miljø
Den store udfordring ved at forske i blodkræft – særligt de såkaldte kroniske myeloide blodcancersygdomme og akut myeloid leukæmi – er, at sygdommenes biologiske processer overvejende finder sted inde i knoglemarven. Fordi det ikke er muligt at studere disse processer direkte, vil Thomas Stiehl forsøge at konstruere nogle matematiske modeller, så sygdommen kan studeres indirekte. Modellerne skal bl.a. bruges til at teste en række hypoteser – fx om celledeling, cellemodning, og hvordan celler reagerer på forskellige former for behandling.

Læs portræt

For yderligere oplysninger kontakt:

Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden, tlf. 39128009 eller je@lundbeckfonden.com

Pernille Thorborg Jasper, pressechef i Lundbeckfonden, tlf. 2118 9132 eller ptj@lundbeckfonden.com

Nyheder

Vægt
Fedme sidder i hjernen
24. september 2020
442 vikingeskeletter fik en tur i DNA-maskinen – nu revideres historien om vikingekulturen
16. september 2020
Håb om at kunne kurere type 2 diabetes med indsprøjtning i hjernen
7. september 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge