fbpx

Maude er blevet den stereotype migræne-patient – men det er ikke helt virkelighedsdækkende

Lundbeckfonden-forskere prøver med god folkeoplysning at få udbredt reel viden om migræne. Det er en kamp med udfordringer.

Stakkels Maude, altså fru bankdirektør Hans Christian Varnæs i Matador, for hendes hverdag i Korsbæk var tit noget plaget. Og når livet gik hende mest imod, krøb hun i en årrække ofte til sengs.

Der har været mange teorier om årsagerne til Maudes kvaler, herunder uindfriede romantiske forventninger, men især en forklaring synes at have vundet fodfæste: At Maudes periodiske utilpashed overvejende må tilskrives migræne.

På den måde er Maude i mange danskeres bevidsthed kommet til at stå som et billede på den stereotype migræne-patient, men så enkel er virkeligheden altså slet ikke, siger Jakob Møller Hansen:

”For det første er Maudes symptomer ikke typiske for migræne, der ofte er så smertefuld, at man prøver at lukke alt lys og alle lyde ude ved at lægge sig i et helt mørkt soveværelse. Og for det andet rammer migræne ikke kun blege og tynde midaldrende kvinder a la Maude. Migræne, som medicinsk set hører til gruppen af hovedpiner, rammer nemlig meget bredt, også aldersmæssigt. På verdensplan oplever hvert 10. menneske fra tid til anden migræneanfald, og WHO har dokumenteret, at migræne er den hyppigste årsag til sygelighed blandt folk i gruppen fra 18-50 år – altså mennesker i den produktive alder”.

Jakob Møller Hansen er speciallæge i neurologi ved Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine – og i det hele taget hovedpinemand om en hals. Og sammen med forskerkolleger fra Dansk Hovedpinecenter og fra universiteter i USA og Georgien har han de seneste måneder udgivet tre videnskabelige artikler om såkaldt populære fremstillinger af migræne-patienter og om de mange mere eller mindre seriøse migræne-behandlinger, der udbydes via internettet.

Og her er virkelig lidt af hvert, viser de videnskabelige artikler, der er publiceret i ’Cephalalgia’ og i ’Headche’ – som henholdsvis udgives af International Headache Society og af American Headache Society.

Den forskning, artiklerne beskriver, er støttet af Lundbeckfonden.

Utilpas – og så til sengs igen. Men er det migræne? Foto: Rolf Konow, DR.

Folkeoplysning

Det danske folkebillede af Maude som den stereotype migræne-patient har sin internationale pendant. Det kunne Jakob Møller Hansen og hans kolleger konstatere, da de analyserede næsten 300 tegninger og modelfotoer af ’migræne-patienter’ – et illustrationsmateriale, de fandt i to internetbaserede billedbaser, Shutterstock og Google Images.

I disse baser henter både trykte og elektroniske medier illustrationsmateriale, hvis de fx skal bruge et billede af en anonym ’migrænepatient’. Og det er velkendt, at fotografier af denne type sædvanligvis viser modeller, som ikke lider af den pågældende sygdom – hvad enten det handler om alkoholmisbrug, migræne eller noget helt tredje, siger Jakob Møller Hansen:

”Problemet her var, at næsten samtlige billeder – 82 procent – viste voksne kvinder. Kvinder er i overtal, når det gælder migræne – man regner med, at tre ud af fire patienter er kvinder – men 82 procent er alt for meget. Hertil kom, at 64 procent af samtlige modeller var hvide, kaukasiske – og kun 11 procent var sorte, 10 procent af asiatisk- og tre procent af latinamerikansk udseende”.

Og sammen med mange fejlagtige ’opstillinger’ af modellerne – både i tegningerne og på fotografierne, hvor personen for at signalere intens smerte fx trykker en håndflade mod hver tinding – er det med til at tegne et skævt billede af, hvordan migræne egentlig huserer, siger Jakob Møller Hansen:

”For sygdommen rammer både børn, unge, midaldrende og ældre. Den skelner heller ikke mellem hudfarver – og når et migræneanfald sætter ind, vil det som regel ’kun’ vise sig i den ene side af hovedet, eller i skulder- og nakkeregionen”.

Den generelle forståelse af, hvad man som migræne-patient kan gøre for at holde sygdommen bedst muligt i ave, er også under pres fra information, som langt fra altid er akkurat – og i visse tilfælde må karakteriseres som direkte vildledende, fortæller Jakob Møller Hansen:

”I en af de undersøgelser, vi netop har gennemført, kiggede vi på, hvad der ligger om migræne på YouTube. Vi undersøgte 351 videoer, og 90 procent af dem var udarbejdet af folk uden medicinsk baggrund. Og da vi lavede en større tekstsøgning på Google, kunne vi se, at der via alle mulige hjemmesider – en del af dem klart meget kommercielle – anbefales alt fra transkranial elektrisk stimulation til essentielle olier, marihuanabaserede produkter og indsprøjtninger med botox eller betablokkere. Det er totalt umuligt at overskue for migræne-patienter, men alligevel er der mange, som går i gang med en form for selvbehandling ved at vælge nogle af de løsninger, der tilbydes på nettet – desværre ofte inden de har opsøgt læger, som specialiserer sig i hovedpine”.

De mange forskellige ’kure’ mod migræne, der ligger på nettet, bør få den evidensbaserede hovedpineforskning til i endnu højere grad at gøre opmærksom på de ret effektive og dokumenterede behandlinger, der i dag er tilgængelige, siger Jakob Møller Hansen:

”Her er et stykke folkeoplysningsarbejde – for med de nye behandlinger kan vi faktisk tilbyde god hjælp til flere migrænepatienter, end vi kunne for bare få år siden. Det er noget af det, vi nu prøver at gøre opmærksom på via det informationsmateriale, vi har udarbejdet i Nationalt Center for Hovedpineforskning”.

Materialet kan hentes her.

Nyheder

Urgammelt DNA kaster en ’videnskabelig håndgranat’ ind i diskussionen om menneskets ankomst til Amerika
23. juli 2020
Danske forskere kortlægger central sygdomsmekanisme – og beskriver et helt nyt protein
20. juli 2020
Fem unge medicinstuderende på forskningsophold i USA
9. juli 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge