Lundbeckfonden Ventures investerer 150 mio. kr. i digitalt kolposkop

Dysis Medical, som har udviklet et digitalt kolposkop, der bruges i diagnosticering af livmoderhalskræft, skal sætte yderligere fart på væksten med en investering på 150 mio. kr. fra Lundbeckfonden Ventures.

Livmoderhalskræft koster på verdensplan 250.000 kvinder livet hvert år, men med et særligt digitalt kolposkop udviklet af britiske Dysis Medical, er diagnosticeringsmulighederne blevet meget bedre.

Den seneste store undersøgelse på området viser, at man med kolposkopet identificerer 40 procent flere tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft end med traditionelle metoder.

Lundbeckfonden Ventures har tidligere investeret i selskabet og på baggrund af de seneste gode resultater med den nye generation af teknologien, Dysis Ultra, sættes der nu yderligere 18 mio. pund – svarende til godt 150 mio. kr. – i Dysis.

”Hurtigere diagnosticering er nøglen til succesfuld behandling. Dysis finder effektivt forstadierne til livmoderhalskræft og kan derfor være med til at redde mange liv. Samtidig har holdet bag Dysis leveret et flot stykke udviklingsarbejde, og selskabet er er godt positioneret til at tage en stor del af markedet. Derfor ser vi det som en god investering,” siger Mette Kirstine Agger, der er Managing Partner i Lundbeckfonden Ventures.

Investeringen skal bl.a. bruges til at ekspandere i USA og Storbritannien.

For yderligere oplysninger kontakt:

Mette Kirstine Agger, Managing Partner i Lundbeckfonden Ventures, tlf. 22798017 eller MKA@lundbeckfonden.com

Nyheder

Ny analysemetode afslører kroppens politimænd
19. november 2018
Verdens eneste terningformede lort kan nu forklares videnskabeligt
19. november 2018
Genetisk hurtigløb – hele vejen ned gennem det amerikanske kontinent
9. november 2018

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge