fbpx

Lundbeckfonden støtter 20 erfarne forskere med 100 mio. kr.

Hvordan designer man medicin med færre bivirkninger? Og hvordan kan man prøve at stimulere hjernen ved hjælp af en svag elektrisk påvirkning, eller via ultralyd? Det er et par af de temaer, der behandles i en række videnskabelige forskningsprojekter, som Lundbeckfonden netop har besluttet at støtte med i alt 100 mio. kr.

Der er tale om 20 projekter, der hver modtager fem mio. kr. fra støtteprogrammet ’Ascending Investigators’. Programmet har til formål at støtte etablerede, erfarne og talentfulde sundhedsvidenskabelige forskere, videreudvikle deres karriere og potentielt yde et væsentligt bidrag til sundhedsvidenskaben.

Lundbeckfonden modtog i alt 115 ansøgninger. Af de 20 projekter, der endte med at få støtte, drejer 11 sig om forskellige aspekter af hjerneforskning.

Tre af de 20 forskningsbevillinger går til forskere på danske hospitaler. Andre tre går til forskere på Statens Serum Institut. Og de sidste 14 til forskere på danske universiteter.

Følgende forskere/projekter har hver fået fem millioner kr.:

Bjarke Feenstra, seniorforsker, Statens Serum Institut, vil undersøge om genetiske faktorer bestemmer, hvilke børn der udvikler feberkramper, og hvordan det påvirker risikoen for senere i livet at udvikle epilepsi.

Tine Jess, overlæge, Statens Serum Institut, vil undersøge sammenhænge mellem kroniske tarmbetændelsestilstande og psykiatriske lidelser.

Anders Hviid, seniorforsker, Statens Serum Institut, vil i sit projekt via analyser af store mængder anonymiserede helbredsdata videnskabeligt belyse sikkerheden ved vaccinationsprogrammer for børn. Baggrunden er en voksende international tendens blandt forældre til at fravælge børnevaccinationer; et fravalg, der ifølge WHO nu udgør en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed.

Nanna MacAulay, Københavns Universitet, Department of Neuroscience, vil via sit forskningsprojekt prøve at identificere mekanismer, som medfører, at mennesket danner mest spinalvæske – rygmarvsvæske – om natten. Spinalvæsken antages at ’rense’ hjernen for affaldsstoffer, mens vi sover.

Anja Tatiana Ramstedt Jensen, Københavns Universitet, Department of Immunology and Microbiology, vil undersøge sammenhænge mellem malaria og hjernesygdomme hos børn. Én pct. af de børn, der får malaria, udvikler en hjernesygdom – hvilket hos disse børn ofte fører til svære mentale handicap eller til død.

Axel Thielscher, lektor, Hvidovre Hospital, Danish Center for Magnetic Resonance, vil søge at udvikle et system der gør det muligt at ’skræddersy’ transkranial hjernestimulation (TBS) til den enkelte patient. TBS indebærer påvirkning af hjernen via fx en svag elektrisk ladning eller med ultralyd. Det antages, at TBS på sigt kan have et betydeligt potentiale ved behandling af neuropsykiatriske lidelser.

David E. Gloriam, professor, Københavns Universitet, Department of Drug Design and Pharmacology, vil i sit forskningsprojekt arbejde med bivirkninger i medicin. Han vil prøve at afdække mekanismer, som gør det muligt at rette nye lægemidler mod de rigtige signaler i kroppens celler – og dermed reducere forekomsten af bivirkninger fra medicin.

Hans Heugh Wandall, professor, Københavns Universitet, Department of Cellular and Molecular Medicine, vil undersøge hvilken rolle en bestemt type sukkermolekyler, glykaner, spiller i forbindelse med dannelsen af nervevæv hos mennesket. En sådan viden kan bl.a. have betydning i forbindelse med forståelse af sygdomme i nervesystemet, herunder mulighederne for at gribe ind medicinsk.

Kim Furbo Rewitz, lektor, Københavns Universitet, Cell & Neurobiology, vil forske i signaludvekslinger mellem tarmsystemet og hjernen – med fokus på faktorer, der påvirker adfærd i forbindelse med psykiske lidelser. Forsøget skal bl.a. søge at vise, hvordan signaler fra tarmsystemet kan påvirke søvn, læring, hukommelse og aggression.

Kyoung Jae Won, lektor, Københavns Universitet, BRIC, vil gennem sit forskningsprojekt søge at udvide forståelsen af de sygdomsmekanismer, der ligger bag tyktarmskræft – både når det gælder celleforandringer og gen-ekspression. Tyktarmskræft er på verdensplan den tredjehyppigste kræftform, der diagnosticeres.

Pontus Gourdon, lektor, Københavns Universitet, Panum Instituttet, vil i sit projekt forske i specifikke membranprotein-strukturer, som er relevante i forbindelse med sygdom. Undersøgelserne involverer kryo-elektronmikroskopi – en særlig teknik, som gør det muligt at studere biologiske molekyler. Ny viden om membranproteiner vurderes på sigt at kunne få betydning for udvikling af medicin mod alvorlige sygdomme som ALS.

Anja Groth, professor, Københavns Universitet, BRIC, vil undersøge særlige ’punkter’ i histoner som mulige angrebspunkter i forbindelse med cancerterapi. Histoner er kromosomproteiner, der fungerer som en slags ’indpakningsmateriale’ for DNA.

Thomas E. Jensen, lektor, Københavns Universitet, Nutrition, Exercise and Sports, vil gennem sit projekt søge at skaffe detaljeret viden om, hvordan visse proteiner medvirker til at regulere muskel-reaktioner i forbindelse med fysisk træning. Viden på dette felt kan have betydning for udvikling af nye typer medicin og for tilrettelæggelse af personlige træningsprogrammer, der blandt andet skal modvirke livsstils- og aldersbetingede sygdomme.

Stephan Pless, lektor, Københavns Universitet, Drug Design and Pharmacology, vil undersøge konsekvenser af ændringer i ion-kanaler, som er involveret i kommunikation mellem nerveceller – bl.a. i forhold til smerter, hjerneblødninger og blodpropper i hjernen.

Trine Munk-Olsen, seniorforsker ph.d., Aarhus Universitet, The National Center for Register-based Research, til et forskningsprojekt, der skal vise, om man ved hjælp af genetiske data og miljøfaktorer kan forudsige, hvilke kvinder, der udvikler fødselsdepression og psykoser. Og dermed sætte ind med tidlig behandling.

Ole Schmeltz Søgaard, senior resident og ph.d., Aarhus Universitet, Department of Infectious Diseases, vil forske i HIV. Målet er at finde nye molekylære angrebspunkter – der kan danne baggrund for fremstilling af en HIV-specifik immunterapi.

Christian Bjerggaard Vægter, lektor, Aarhus Universitet, Department of Biomedicine, vil søge at forske sig frem til viden, der kan bane vej for udvikling af en ny og mere effektiv type medicin mod kroniske smerter. Antallet af patienter med kroniske smerter stiger på verdensplan – bl.a. som følge af diabetes, og fordi flere overlever kræft. Projektet skal gennem dyreforsøg vise, om man ved at hæmme visse af nervesystemets støtteceller – gliacellerne – kan afbryde smertesignaler.

Ulf Ørum, Aarhus Universitet, Molecular Biology and Genetics, vil se på ‘fejloversættelser’ af cellernes informationer. Disse ’fejloversættelser’ kan føre til produktion af en forkert proteinsammensætning – der i sidste ende kan medvirke til udvikling af cancer.

Ditte Caroline Andersen, gruppeleder og ph.d., Odense Universitetshospital, Department of Clinical Biochemistry and Pharmacology, vil via forsøg med zebrafisk prøve at finde ud af, hvordan zebrafisk kan gendanne ødelagt hjertevæv efter en blodprop i hjertet; en reparation, mennesket og andre pattedyr ikke evner. Håbet er, at en sådan viden kan inspirere til udvikling af medicin, som på sigt kan hjælpe mennesker med at gendanne hjertevæv efter en blodprop i hjertet.

Ane Fisker, læge og seniorforsker, ved Syddansk Universitet og Bandim Health Project, Statens Serum Institut, vil i sit projekt undersøge de reelle helbredseffekter af hvordan børnevaccinationsprogrammer i lavindkomstlande implementeres – og gennemføre et forsøg med ændrede vaccinationsrutiner i Guinea-Bissau. Ane Fisker er internationalt anerkendt ekspert på dette felt – hun modtog i 2018 Lundbeckfondens Yngre Forskerpris.

Nyheder

Lundbeckfonden tildeler rekordstort antal fellowships
6. november 2019
Feberkramper hos småbørn undersøges til bunds
1. november 2019
Ny viden om hvordan vi ældes sikrer ung professor Lundbeckfondens Yngre Forskerpris
23. oktober 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge