fbpx

Lundbeckfonden sender medicinstuderende på forskningsophold i Californien

Fem dygtige medicinstuderende er netop nu på vej over Atlanten til San Francisco, hvor de skal deltage i Lundbeckfondens forskningsprogram DARE – Danish American Research Exchange.

De fem studerende hedder Zacharias, Pernille, Jawad, Aleksander og Jasmin, og de skal forske på Stanford University og University of California, San Francisco.

Det er femte gang, vi sender et hold medicinstuderende af sted på et forskningsophold, og vi samarbejder med Innovation Center Denmark om programmet, så alt det praktiske er arrangeret på forhånd, og de studerende ikke skal tænke på hverken papirarbejde eller på at finde husly, men kan hellige sig forskningen.

Mere information om fellowship-programmet kan findes på www.darefellowship.com

Zacharias
Når en patient får transplanteret en lever, opstår der ofte skader på nyrerne i forbindelse med operationen. Kropstemperaturen spiller en rolle – men hvilken? Det skal Zacharias Duus Holm bruge de næste ti måneder på at undersøge, når han med støtte fra Lundbeckfonden får sin daglige gang på University of California, San Francisco.

Zacharias er en af de fem medicinstuderende, som er blevet optaget på vores DARE-program (Danish American Research Exchange) i år, og han flyver derfor over Atlanten for at forske sammen med nogle af verdens dygtigste forskere. I forbindelse med sin forskning vil han overvære levertransplantationer, og når han kommer til Californien, vil hans projekt tage udgangspunkt i en stor database med informationer om levertransplanterede patienter.

I Danmark gennemføres der kun 40-50 levertransplantationer om året, mens tallet er 8.000 i USA. Nyreskade er en hyppigt forekommende komplikation ved levertransplantationer, og indtil videre findes der ikke nogen medicin, som kan forhindre dette problem. Let hypotermi – altså en mindre nedkøling af kroppen under operationen – kan dog have en effekt, og det er den effekt, Zacharias skal undersøge nærmere.

Zacharias er til dagligt medicinstuderende på Københavns Universitet.

Pernille
Diabetes er en af de sygdomme, lægevidenskaben har forsket rigtigt meget i, men der er stadig en masse manglende brikker i puslespillet. Nogle af disse brikker kan måske findes ved at inddrage patienternes egne oplevelser – det, de fortæller deres behandler om eksempelvis symptomer, deres livskvalitet, deres sociale baggrund og deres brug af insulin – er en guldgrube af viden.

Hvis behandlerne bliver bedre til at inddrage patienternes egne erfaringer, vil det føre til mere skræddersyede behandlinger, øget livskvalitet og det vil gøre det nemmere for patienterne at følge behandlingen.

Det mener Pernille Horsted Kjær, som netop nu er ved at forberede sig på at deltage i Lundbeckfondens DARE-program (Danish-American Research Exchange), hvor hun skal forske i netop patientinvolvering på University of California, San Francisco.

Pernille er en af fem medicinstuderende, som er blevet optaget på vores DARE-program i år, og hun får derfor muligheden for at arbejde sammen med nogle af de bedste forskere på området om at forbedre behandlingen af en af de mest udbredte folkesygdomme. Over 260.000 danskere har diabetes, og mange tusinde derudover har formentlig type-2 diabetes uden endnu at vide det.

Pernille har sammen med forskere på Aalborg Universitetshospital udviklet et spørgeskema, der udfyldes af patienterne og bagefter danner grundlag for konsultationen, hvor lægen eller sygeplejersken taler med patienten om sygdommens udvikling og efterfølgende justerer behandlingen i samarbejde med patienten. Pernille tager sine erfaringer fra Danmark med til Californien, hvor et lignende system er under udvikling, og hun skal både inspirere og lade sig inspirere af forskerne derovre.

Pernille er til dagligt medicinstuderende på Aalborg Universitet.

Jawad
Når man gennemgår en større operation, rammes kroppen af det, man kalder et kirurgisk stressrespons. Det betyder b.la., at stofskiftet og immunsystemet i en periode kører på lavere blus, og det kan være en del af forklaringen på, hvorfor en del patienter får tilbagefald efter kræftoperationer.

Hvad der præcist sker med immunforsvaret ifm. en kræftoperation, skal Jawad Zahid bruge de næste 10 måneder på at forske i. Han er en af fem medicinstuderende, som er blevet optaget på vores DARE-program (Danish American Research Exchange) i år, og hans forskning kommer til at foregå på Stanford University.

Jawad skal specifikt kigge på kolorektalkræft – dvs. kræftknuder i tyktarmen og endetarmen. Hvert år diagnosticeres cirka 5.000 danskere med kolorektalkræft, og 80 procent kan opereres, men i en tredjedel af tilfældene får patienterne tilbagefald, og det hænger formentlig sammen med den nedjustering af immunforsvaret, der sker, når patienterne får bortopereret knuderne.

Jawad tager immunceller fra 30 danske patienter med til Californien, hvor han sammen med et stærkt forskerteam skal analysere cellerne fra før og efter kirurgi. Håbet er, at en bedre forståelse af det kirurgiske stressrespons og immunsystemet vil gøre det nemmere at spotte de patienter, der er mest disponerede for tilbagefald, så man på den måde kan forebygge dem.

Jawad læser til dagligt medicin på Københavns Universitet.

Aleksander
Insulin er med til at regulere vores blodsukker, så kroppens celler får den energi, de skal bruge. Men nogle mennesker udvikler insulinresistens, og når blodsukkerreguleringen ikke længere virker, udvikler man diabetes. Det øger risikoen for især hjerte-kar-sygdomme og fedtlever. Cirka 150 gener er associeret med insulinresistens, men hvilke af dem, der er direkte årsag til problemet, ved lægevidenskaben endnu ikke.

Derfor rejser Aleksander Lühr Hansen til Californien for i løbet af de kommende ti måneder at gennemføre et større genetisk detektivarbejde. Aleksander er en af de fem medicinstuderende, som er blevet optaget på vores DARE-program (Danish American Research Exchange) i år, og han kommer til at samarbejde med nogle af verdens dygtigste forskere på Stanford University

Ved hjælp af CRISPR-teknologi håber han på at finde de ”skyldige” gener og hjælpe med at forstå baggrunden for opståen af insulinresistens. Drømmen er at finde et muligt udgangspunkt for udviklingen af ny medicin.

Aleksander læser til daglig medicin på Syddansk Universitet.

Jasmin
40 procent af alle danskere har haft en fibersprængning, og har man først haft sådan én, så har man en syv gange højere risiko for at få én igen præcis det samme sted, som man havde til at begynde med.

Det hænger formentlig sammen med den manglende viden om muskel-sene overgangen, som er det område, der hyppigst sker en fibersprængning i, og det skal Jasmin de kommende ti måneder forske i med støtte fra Lundbeckfonden.

Jasmin er en af fem medicinstuderende, som er blevet optaget på vores DARE-program (Danish American Research Exchange) i år, og hun bliver tilknyttet Stanford University, hvor hun blandt andet skal analysere dansk muskel-sene overgangsvæv med en særlig analysemetode udviklet på Stanford University.

Målet er at blive klogere på, hvad der karakteriserer vævet og dermed god genoptræning efter en fibersprængning, så man kan komme gentagne skader til livs.

Jasmin læser til daglig medicin på Københavns Universitet.

Nyheder

Lundbeckfonden hædrer tre blændende nye forskningstalenter
14. oktober 2019
Danske forskere gennemfører magnum-fækalieanalyse
27. september 2019
Hun satte sig ved vinderbordet – og det har hun ikke fortrudt
23. september 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge