fbpx

Lundbeckfonden giver 60 mio. kr. til dristige videnskabelige ideer

Det væltede ind med ansøgninger – i alt 293 – da Lundbeckfonden tidligere i år åbnede for ansøgninger til en helt ny forskningspulje – LF Experiments.

Ansøgningerne er nu gennemgået, og 31 projekter endte med at få støtte. I gennemsnit får hvert projekt tæt ved to millioner kr., og den samlede uddeling til LF Experiments er 60 millioner kr.

LF Experiments er sat i verden for at støtte dristige, banebrydende ideer, som har potentiale til at ”ændre måden, vi ser verden på”. Der er tale om såkaldte højrisikoprojekter – projekter, hvor Lundbeckfonden bevidst satser på særligt ’krøllede hjerner’ i håb om at fremme usædvanligt innovative/nyskabende og originale løsninger.

”Men sådan må det nødvendigvis være, når man som tilfældet er med LF Experiments forsøger at fremme løsninger, som går helt nye veje. Og den risiko tager vi gerne i et forsøg på at stimulere nogle af de mange spændende ’vilde’ tanker, som ligger ude i det danske forskermiljø”, siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

Følgende forskere har fået støtte:

Københavns Universitet:
Yvonne Adams, adjunkt, Center for Medicinsk Parasitologi, 1.997.000 kr. til at søge at udvikle en metode, hvor proteiner fra humane malariaparasitter bruges til at transportere medicin ind i hjernen.

Anders Asbjørn Jensen, lektor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, 1.991.000 kr. til at undersøge en receptor, der findes i hjernen. Bedre forståelse af denne type receptor kan på langt sigt give grundlag for bedre behandling mod Parkinsons sygdom – med færre bivirkninger end de præparater, som anvendes i dag.

Mette Burmølle, lektor, Biologisk Institut, 1.824.000 kr. til at søge at udvikle en metode til at bekæmpe biofilm på implantater – ved at ’imprægnere’ implantaterne med gavnlige bakterier (probiotika).

Anders Østergaard Madsen, lektor, Institut for Farmaci, 2.000.000 kr. til at prøve at udvikle et system, som baseret på kunstig intelligens skal gøre røntgen-krystallografi mere præcis ved at genkende særlige mønstre, som det menneskelige øje ikke kan identificere.

Kenneth Lindegaard Madsen, lektor, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, 1.995.000 kr. til studier af, hvordan transmembrane proteiners lokalisering i cellerne afhænger af cellemembranernes form.

Dennis Sandris Nielsen, professor, 1.998.000 kr. til at prøve at udvikle en metode, der højner sikkerheden ved fækal mikrobiota transplantation – hvor en patient modtager tarmbakterier fra en donor. Denne behandlingsform overvejes i disse år i forhold til en række sygdomme. Problemet er at eliminere eventuelle sygdomsvoldende mikroorganismer fra donoren.

Steffen Nørgaard, postdoc, BRIC, 1.983.000 kr. til at studere, hvordan epigenetiske ændringer kan nedarves fra en generation til en anden, og hvordan disse ændringer kan påvirke udviklingen af nervesystemet. Denne information kan medvirke til en bedre forståelse for, hvordan visse hjernesygdomme opstår.

Jannick Prentø, lektor, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, 1.990.000 kr. til at forske i en ny form for vaccine mod Hepatitis C virus (HCV). På verdensplan dræber HCV årligt 400.000 mennesker, skønner WHO.

Leise Riber, adjunkt, Biologisk Institut, 1.983.000 kr. til studier af sygdomsvoldende bakteriers modstandskraft mod antibiotika – bl.a. ved at undersøge hvordan bakterier i hviletilstand bibeholder antibiotikaresistens. Det vil kunne give ideer til udvikling af nye antibiotika.

Morten Scheibye-Knudsen, lektor, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, 2.000.000 kr. til at undersøge om stoffer, der fremmer reparation af DNA-skader, kan have effekt i behandlingen af Alzheimers sygdom.

Kaituo Wang, adjunkt, Biomedicinsk Institut, 1.992.000 kr. til udvikling af nye metoder til at studere membranproteiner ved hjælp af kryo-elektronmikroskopi.

Kyoung Jae Wong. Lektor, BRIC, 1.999.000 kr. til udvikling af en ny metode til at studere, hvordan nabo-celler interagerer. Det kan på længere sigt give en bedre forståelse for, hvordan organer udvikles.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU):
Amalie Kai Bentzen, postdoc, Institut for Sundhedsteknologi, 1.989.000 kr. til at undersøge T-cellers rolle i forbindelse med autoimmune sygdomme.

Nikolaj Sorgenfrei Blom, seniorforsker, Institut for Kemiteknik, 1.994.000 kr. til at undersøge elektromagnetiske spændingsfelters effekt på biologiske nøgleprocesser.

Maria Dimaki, seniorforsker, Institut for Bioteknologi og Biomedicin, 1.999.000 kr. til at søge at udvikle apparatur, som nemt kan stille en malariadiagnose på basis af en persons udåndingsluft.

Lars Hanson, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, 1.501.000 kr. til at prøve at udvikle en ny og mere præcis teknik til at vise bl.a. hjerneaktivitet og misdannede områder i hjernen.

Sarvesh Kumar Srivastava, postdoc, Institut for Sundhedsteknologi, 1.999.000 kr. til at prøve at udvikle en ’mikrorobot’, som kan levere cancermedicin direkte ind i en svulst.

Rigshospitalet:
Claus Yding Andersen, professor, Reproduktionsbiologisk Laboratorium,1.985.000 kr. til at undersøge mulighederne for at udvikle et hormonproducerende implantat – et alternativ til de hormoner, mange kvinder får ordineret, når menopausen er sat ind.

Aarhus Universitet:
Yuya Hayashi, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, 1.767.000 kr. til at søge at udrede, hvilken rolle RNA spiller for kommunikationen mellem celler.

Magnus Kjærgaard, adjunkt, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, 2.000.000 kr. til at forske i de molekylære mekanismer, der styrker forbindelser mellem hjerneceller. Øget viden om disse mekanismer kan give en bedre forståelse af processer involveret i hukommelse og indlæring.

Henrik Lauridsen, adjunkt, Institut for Klinisk Medicin, 1.999.000 kr. til at studere hvordan den vandlevende havpadde Axolotl kan regenerere hjerteceller. Dette vil kunne inspirere til udvikling af regenerative behandlinger af skader efter hjertekarsygdomme hos mennesker. En type behandlinger, som ikke findes i dag.

Jacob Giehm Mikkelsen, professor, Institut for Biomedicin, 2.000.000 kr. til at gøre gen-redigering – reparation af gener – mere præcis. Der er tale om et forsøg på at udvikle en metode, der vil udvide den kapacitet, som i dag kan opnås med den såkaldte CRISPR-teknologi.

Doug Speed, adjunkt, Aarhus Institute of Advanced Studies, 1.855.000 kr. til at forsøge at udvikle en model, som på basis af en persons DNA kan levere en klinisk brugbar prognose af vedkommendes risiko for at udvikle diverse sygdomme. Modellen er baseret på kunstig intelligens.

Bo Thomsen, lektor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, 1.879.000 kr. til helgenom-studier af aldringsfaktorer – herunder gener, der understøtter ekstraordinær livslængde. Et af studiets modeldyr er grønlandshajen, som er verdens længstlevende hvirveldyr; hajen kan blive omkring 500 år gammel.

Glostrup Hospital:
David Møbjerg Kristensen, seniorforsker, 2.000.000 kr. til at undersøge, om smertestillende medicin indeholdende paracetamol kan være medvirkende til, at omkring 60 procent af alle humane graviditeter går til inden for de allerførste svangerskabsuger.

Epilepsihospitalet Filadelfia:
Rikke S. Møller, lektor 1.610.000 kr. til at studere epileptiske encefalopatier. Det er aggressive epileptiske anfald, som ofte har alvorlige påvirkninger på børns kognitive udvikling.

Aalborg Universitet:
Anders Olsen, lektor, Institut for Kemi og Biovidenskab, 1.993.000 kr. til at studere tarmbakteriers mulige indflydelse på udbrud af aldersbetingede neurodegenerative sygdomme.

Michael T. Overgaard, professor, Institut for Kemi og Biovidenskab, 2.000.000 kr. til studier af sjældne mutationer i et signalprotein. Disse mutationer synes især at forekomme hos mennesker med et højt kognitivt funktionsniveau. Mutationerne kan derfor rumme informationer, som potentielt er værdifulde i forbindelse med udvikling af nye behandlinger mod bl.a. neurodegenerative lidelser.

Alireza Rezaniakolaei, lektor, Institut for Energiteknik, 1.997.000 kr. til at søge at udvikle en særlig mini-generator. Den skal levere livslang strømforsyning til en pacemaker ved at høste den bevægelsesenergi, som hjertemuskulaturens aktivitet skaber. Derved undgår brugeren at skulle skifte pacemakerbatterier hver sjette-syvende år.

Aarhus Universitetshospital:
Rosella Talotta, postdoc, 1.655.000 kr. til forskning i, hvordan aktivering af virus kan lede til systemisk sklerose (sklerodermi).

Syddansk Universitet:
Agnieszka Wlodarczyk, postdoc, Bridge Brainresearch, 2.000.000 kr. Projektet handler om at undersøge, om det er muligt at erstatte dysfunktionelle støtteceller (mikroglia) med yngre og sunde støtteceller ved Alzheimers sygdom. Mikroglia sørger for ’oprydning’ i centralnervesystemet, og fjerner blandt andet døde celler.

Nyheder

En hunhund kan være vejen frem for allergikere
24. januar 2020
Vil undersøge evt. sammenhæng mellem hovedpinepiller og tidlige ufrivillige aborter
6. januar 2020
Kræftpatienter donerer levende hjerneceller til forskere
17. december 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge