Lundbeckfonden belønner pioner-udredning af blodpropper i de små blodkar i hjernen

Det hele startede med patienten ‘Hr. C’. Læs her historien om den banebrydende forskning, der førte til opdagelsen af blodpropsygdommen CADASIL og netop har udløst verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, til fire franske topforskere.

En midaldrende mand – ’Hr. C’, som han benævnes i den videnskabelige litteratur – blev i 1976 henvist til neurologisk udredning på Salpêtrière-hospitalet i Paris.

Og netop den undersøgelse, han gennemgik, skulle vise sig at få meget betydningsfulde konsekvenser for lægevidenskabens forståelse af en særlig form for blodpropper i de små blodkar i hjernen.

Den neurolog, som foretog undersøgelsen, var professor Marie-Germaine Bousser. Og sammen med tre kolleger fra Lariboisière-hospitalet – Hugues Chabriat, Anne Joutel og Elisabeth Tournier-Lasserve – modtager hun The Brain Prize 2019.

Det er verdens største hjerneforskningspris, som Lundbeckfonden har uddelt til banebrydende neuroforskning siden 2011. Med prisen følger et beløb på 1 mio. euro – cirka 7,5 mio. kroner – som de fire franske forskere deler ligeligt.

Prisen skal ses som en anerkendelse af, at de fire gennem 30 års kliniske undersøgelser og laboratoriearbejde ”har skabt videnskabelige resultater med vidtrækkende konsekvenser for forståelse af blodpropper i hjernen og demenssygdom”, siger professor Anders Björklund, formand for Lundbeckfondens bedømmelseskomite.

Få år efter kom børnene
Da Marie-Germaine Bousser i 1976 undersøgte ’Hr. C’, kunne hun konstatere, at han havde haft flere mindre blodpropper i hjernen. Desuden led han af migræne og viste klare tegn på en hastigt fremadskridende demens.

Hvad ’Hr. C’ mere præcist fejlede, var imidlertid uklart, for hans sygdomsbillede passede ikke med nogen kendt diagnose. Og svaret begyndte først så småt at tegne sig i 1985, da hans børn kom til Marie-Germaine Bousser på Lariboisière-hospitalet: Med præcis samme symptomer, som deres far havde udvist ni år tidligere.

Det slog øjeblikkelig professor Bousser, at der måtte være tale om en arvelig lidelse, som ikke figurerede i den videnskabelige litteratur – og i samarbejde med de tre øvrige Brain Prize-vindere begyndte hun systematisk at undersøge næsten 50 medlemmer af Hr. C’s familie.

Underdiagnosticeret
Denne familieundersøgelse betød, at de fire franske forskere som de første fik videnskabeligt styr på en lang række karakteristika ved den sygdom, ’Hr. C’ led af – og de kunne blandt andet vise:

*At CADASIL, som sygdommen hedder, er arvelig og skyldes mutationer i det såkaldte NOTCH3-gen på kromosom nr. 19.

*At man med sikkerhed – før eller siden – vil udvikle sygdommen, hvis man har denne mutation.

*Og at der er en 50 procents risiko for, at man giver den videre til sine børn.

Mutationen betyder, at der ophobes proteinstof i væggen af de små pulsåreblodkar. Det sker i hele kroppen, men ved CADASIL giver denne protein-ophobning kun markante symptomer fra hjernen – på grund af forekomst af blodpropper i de små blodkar.

Disse hjerne-blodpropper kan medføre gentagne og vekslende lammelser og føleforstyrrelser – og ledsages ofte af migræne med synsforstyrrelser (aura).
Samtidig vil patienterne typisk opleve koncentrationsbesvær og depression – og i mange tilfælde også udvikle demens.

CADASIL er den hyppigste arvelige sygdom i de små blodkar i hjernen, og der er i dag ingen behandling mod sygdommen, som kan føre til svær invaliditet og tidlig død.

Forekomsten anslås ofte at være 2-5 tilfælde pr. 100.000 – hvilket svarer til, at der skulle være et sted mellem 120 og 300 CADASIL-patienter i Danmark.

”Men meget tyder på, at CADASIL er underdiagnosticeret – og at forekomsten altså er højere end 2-5 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Der er et enormt behov for at styrke hjerneforskningen på dette område, og når de fire franske forskere hædres, er det i høj grad et udtryk for anerkendelse af en pionerindsats”, siger Kim Krogsgaard, læge og direktør for The Brain Prize.

En række varianter
De første tegn på CADASIL kan vise sig allerede i 25-30 års alderen i form af migræne. Hvorimod kognitive vanskeligheder og tegn på demens typisk kommer senere, fortæller Jørgen Erik Nielsen, professor i klinisk neurologi ved Rigshospitalet:

”Men det er vigtigt at forstå, at CADASIL ikke kun er én sygdom – der findes forskellige kliniske varianter, som alle skyldes mutationer i NOTCH3-genet. Mange familier har deres egen ’private’ mutation, og den kliniske variation er meget udtalt med hensyn til såvel debut-alder som symptomer og sygdomsforløb – både inden for én familie og mellem forskellige familier. Fælles er imidlertid, at sygdommen i næsten alle tilfælde medfører betydelige kognitive problemer. Og i en hel del tilfælde altså demens”, siger Jørgen Erik Nielsen – der også vurderer, at CADASIL er underdiagnosticeret.

Marie-Germaine Bousser, Hugues Chabriat, Anne Joutel og Elisabeth Tournier-Lasserve modtager The Brain Prize 2019 ved en ceremoni 9. maj i Den Sorte Diamant i København.

Som en del af The Brain Prize-aktiviteterne vil prismodtagerne i det kommende år medvirke ved en række arrangementer for danske og internationale hjerneforskere og universitetsstuderende.

Nyheder

Professor førte fransk forskerkvartet på sporet af sjælden hjernesygdom
19. marts 2019
Lundbeckfonden bag største serie A-investering i dansk biotek nogensinde
11. marts 2019
The Brain Prize 2019: Franske hjerneforskere hædres for fremragende forskning i hjernens små blodpropper
5. marts 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge