fbpx

Lundbeckfond professor Eske Willerslev åbner DNA-laboratorium på University of Cambridge

Torsdag d. 1. oktober begyndte Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik på Københavns Universitet at bygge et nyt laboratorium – ikke i København, men i Cambridge. Når laboratoriet står færdig i begyndelsen af 2016, vil der i første omgang arbejde en lille håndfuld internationale DNA-forskere, men tanken er at udvide staben hen ad vejen, efterhånden som der skaffes nye midler.

Eske Willerslevs engelske engagement betyder dog ikke et farvel til Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Eske Willerslev siger:

– Jeg er ikke på vej væk fra Københavns Universitet. Men dels er det meget præstigefyldt at få et Prince Philip Professorat ved University of Cambridge, og dels har det været svært at få tilstrækkelige midler til min forskning her i Danmark. Derfor åbner jeg det ny laboratorium og håber, at det bliver muligt at skaffe midler til det i England. Med en 2. plads på QS World University Rankings 2015 (Biological Sciences) er University of Cambridge i toppen af verdenseliten inden for forskning.

Professoratet i Cambridge betyder også, at der skal pendles mellem centret i København og laboratoriet i Cambridge. Eske Willerslev siger:

– Til at begynde med vil mit arbejde blive ligeligt fordelt mellem København og Cambridge. Det bliver lidt besværligt, men til gengæld håber jeg, at det kan give min forskning et stort skub fremad.

Kontakt
Professor Eske Willerslev, tlf. 2875 1309; ewillerslev@snm.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Uffe Wilken, tlf. 3177 2016; ugwilken@snm.ku.dk

Pressefoto
Centerleder, Lundbeckfond professor Eske Willerslev, Center for GeoGenetik, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. (Foto: Mikal Schlosser).

Nyheder

Hjernestimulation skal lindre symptomer ved Parkinsons sygdom
25. januar 2021
Minihjerner skal kaste lys over nervesygdomme
25. januar 2021
Mekanismer bag skizofreni
25. januar 2021

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge