fbpx

Hjernens ’søhest’ skal sikre bedre behandling af psykiske lidelser

Fire forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har kigget dybt i hjerneskanninger. Målet er at finde på en særlig biomarkør – en slags ’målestok’ – så man kan modvirke blandt andet hukommelsestab hos psykiatriske patienter.

Psykiske lidelser går meget ofte hånd i hånd med en nedsættelse af kognitive funktioner hos patienten – i form af eksempelvis hukommelses- og opmærksomheds-problemer og vanskeligheder med at tilegne sig ny viden.

Det gælder blandt andet ved depression og ved skizofreni, og det har en negativ effekt på især patientens sociale liv og på hans eller hendes muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derfor vil det være af stor betydning, hvis man kan finde frem til en biomarkør – en slags biologisk ’målestok’ – som kan bruges til at afgøre, om bestemte biologiske-, farmakologiske- eller psykologiske behandlinger kan modvirke hukommelsestab og andre former for kognitive problemer ved psykiske lidelser.

En sådan biomarkør er endnu ikke udviklet, men det bør kunne lade sig gøre, mener fire hjerneforskere ved Københavns Universitet (KU) og Rigshospitalet. Holdet ledes af professor og Lundbeckfonden-fellow Kamilla Miskowiak, og de fire forskere har set på hippocampus – et område i menneskets hjerne, der grangiveligt ligner en søhest. Og på latin betyder hippocampus da også: søhest.

”Vi har studeret en række videnskabelige undersøgelser, som bygger på MR-skanninger af hippocampus hos patienter, der har psykiske lidelser – for eksempel har udviklet skizofreni. Og det, vi kommer frem til, tyder på, at målinger af hippocampus i forbindelse med interventioner for kognitive vanskeligheder bør kunne fungere som den biomarkør, der er så hårdt brug for”, siger professor Kamilla Miskowiak.

Kamilla Miskowiak og hendes kolleger har de netop offentliggjort deres resultater i form af en videnskabelig oversigtsartikel i tidsskriftet European Neuropsychopharmacology.

Den skrumper
Hjerneforskere har i en årrække været klar over, at hippocampus kan være reduceret i volumen i forbindelse med depression, bipolar lidelse og skizofreni. Det kan man se, når man MR-skanner hjernen hos mennesker, der er ramt af disse psykiske lidelser.

Hippocampus spiller en helt central rolle for menneskets indlæring og hukommelse – men hvorfor den synes at skrumpe i forbindelse med blandt andet depression, ved man ikke. Og man ved heller ikke, om det er hønen eller ægget, der kommer først:

“Det kan nemlig ikke udelukkes, at en genetisk disposition for at udvikle depression og en række andre psykiske lidelser i sig selv kan betyde, at man fødes med en hippocampus med reduceret volumen”’, siger Kamilla Miskowiak.

I de seneste år har hjerneforskere – heriblandt også Kamilla Miskowiak – gennemført forsøg, hvor mennesker med depression eller skizofreni har fået psykoaktive stoffer for at se, om det kunne højne deres kognitive funktionsniveau. Og blandt de stoffer, der har været arbejdet med, er hormonet EPO – samt grundstoffet litium, som i forvejen bruges i forbindelse med behandling af bipolar lidelse og visse former for depression.

I flere af disse forsøg har systematiske kontroller med MR-skanninger suppleret med hukommelsestest vist, at både EPO og lithium forbedrede deltagernes hukommelse – samtidig med, at deres hippocampus-volumen steg.

Den detaljerede forklaring på hukommelsesforbedringerne i disse forsøg kender forskerne ikke.
Men den kan muligvis hænge sammen med en forøget produktion af bestemte proteiner, som spiller en vigtig rolle for både dannelsen af nye hjerneceller og forbindelsen mellem hjerneceller.

Forskergruppens samlede vurdering er imidlertid klar, fortæller Kamilla Miskowiak:
“Vores antagelse er, at hippocampus – på en eller anden måde – må kunne bringes til at fungere som biomarkør i forbindelse med udvikling og valg af behandlinger, som skal mindske de meget generende og smertefulde kognitive funktionsnedsættelser, man ofte ser ved ved psykiske lidelser”.

Udviklingsarbejde
Før hippocampus-målinger kan få denne status som biomarkør, venter dog en række undersøgelser, som de fire forskere nu vil gå i gang med, fortæller professor Kamilla Miskowiak:

”Noget af det, vi er nødt til at sikre os, er, at hippocampus-væksten kun ses i forbindelse med indsatser, som modvirker kognitive vanskeligheder. Og det vil vi typisk undersøge gennem forskellige former for hukommelsestest og via MR-skanninger, som vi foretager både før og efter behandlingsforløbene”.

Viser det sig, at hippocampus-målingerne får status som biomarkør, vil MR-skanninger af hippocampus fremover kunne bruges i forbindelse med udvikling af behandlinger mod de kognitive funktionsnedsættelser, som går hånd i hånd med psykiske lidelser, siger Kamilla Miskowiak:

”Både når der er tale om test af nye interventioner – typisk i form af farmakologiske præparater, stoffer. Men også når det handler om at se, om medicin, som allerede er godkendt til andre formål, måske har en positiv effekt på hukommelsen”.

Bag den videnskabelige artikel står, foruden Kamilla Miskowiak: Caroline Vintergaard Ott, Claire Bergstrom Johnson og Julian Macoveanu.

Related Posts

Nyheder

BONESUPPORT HOLDING AB (publ) announces that the patient enrolment schedule for the ongoing FORTIFY study is extended
21. august 2019
Lundbeckfonden udvider ledelsen med to stærke profiler
8. august 2019
Event: Fra trip til koma – bliv klogere på din bevidsthed
6. august 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge