fbpx

Hjernen efter depression og hjerneskade

Depression rammer i dag hver femte dansker og kan karakteriseres som en folkesygdom. De fleste af os kender altså en, der har (haft) en depression, eller har selv været ramt af sygdommen. Mindre kendt er det at depression nedsætter hjernens regenerative egenskaber og dermed kan medføre en slags hjerneskade, som ved tilbagevendende depressioner kan blive kronisk. På denne måde er der en lighed mellem depression og et andet meget udbredt helbredsproblem: erhvervet hjerneskade – som man kan pådrage sig på mange måder fx ved blodpropper i hjernen eller slag mod hovedet.

Men hvad sker der med hjernen under en depression eller når en hjerneskade opstår, og kan skaderne på hjernen genoprettes?

For at forstå hvordan man kan få genoprettet skader på hjernen, er det nødvendigt at forstå hvordan hjernen fungerer. De seneste års forskning har revolutioneret billedet af, hvordan hjernen er organiseret og udvikles, og viser at hjernen er langt mere dynamisk end hidtil troet. Om man er ramt af hjerneskade eller ej, så omstrukturerer man hver dag sin hjerne – og skaber på den måde i stort omfang sin egen hjerne.

Hør om de nye forskningsresultater indenfor feltet, og om hvad de kan få af betydning for både behandlingen af depression, de kognitive evner samt genoprettelse og rehabilitering efter hjerneskader.

Forelæsere:
Jesper Mogensen, professor i neurovidenskab, Københavns Universitet
Kamilla Miskowiak, professor i psykologi, Rigshospitalet
(Emdrup) Ordstyrer: Line Friis Frederiksen, aftenens ordstyrer, cand.scient. i biologi, videnskabsjournalist og forfatter

EMDRUP
Dato: 24/8, 1 torsdag
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin
Sted: Bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

TILMELD DIG HER

Nyheder

Hjernestimulation skal lindre symptomer ved Parkinsons sygdom
25. januar 2021
Minihjerner skal kaste lys over nervesygdomme
25. januar 2021
Mekanismer bag skizofreni
25. januar 2021

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge