fbpx

Forskere finder sammenhænge mellem psykiatriske lidelser og begivenheder i fostertilstanden

Årsagerne til psykisk sygdom kan stamme fra de tidligste tidspunkter i graviditeten, hvor fosterets hjerne er ved at blive dannet. Det viser en undersøgelse i Nature Neuroscience, som forskere fra Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning står bag.

Særlige gen-varianter i menneskets arvemasse, der er vigtige for hjernens udvikling tidligt i fosterets liv, optræder hyppigt ved psykiatriske lidelser. Det har forskere fra Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning (iPSYCH) fundet ud af. De undersøgte i alt otte millioner gen-varianter og fandt i den forbindelse ud af, at en række af disse varianter forekommer særlig hyppigt hos mennesker, der har en eller flere af de psykiatriske lidelser skizofreni, depression, bipolar lidelse, autisme og ADHD.

Det fortæller professor Thomas Werge fra Københavns Universitet, der er en af forskerne bag iPSYCH, som Lundbeckfonden har støttet med i alt 361 mio. kr.:

”Når man ser nærmere på disse gen-varianter kan man nemlig konstatere, at de blandt andet er knyttet til gener, der er aktive i forbindelse med etablering af synapser i hjernen i fostertilstanden – det vil sige dannelsen af de ’ledninger’, som løber fra nervecelle til nervecelle. Og det betyder, at årsager til psykisk sygdom i virkeligheden kan stamme helt tilbage fra et tidspunkt i graviditeten, hvor fosterets hjerne var ved at blive dannet.”

Thomas Werge har stået i spidsen for undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience. Fra dansk side har arbejdet også involveret forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DTU. Desuden har forskere fra Australien, Schweiz og USA deltaget.

Kæmpe batteri af blodprøver
Forskere, som undersøger psykiatriske lidelser, har længe været af den antagelse, at der på tværs af psykiatriske diagnoser vil være fællestræk i form af særlige genetiske varianter. En antagelse, der også har bygget på det forhold, at en ’vifte’ af psykiatriske diagnoser ofte kan ses optræde samtidig – både i familier og hos enkeltpersoner.

Om det forholder sig således, har været efterprøvet i en række forskellige undersøgelser – men aldrig i et arbejde, som reelt involverer en hel befolkning, forklarer Thomas Werge:

”Og det er lige præcis, hvad vi har gjort – for vi har kigget på en hel befolkning, nemlig den danske. Ved at gøre det på den måde, opnår man den højst mulige grad af statistisk sikkerhed, fordi man kan udelukke en lang række tilfældigheder, som blandt andet har at gøre med udvælgelse af undersøgelsesmaterialet. Samtidig får vi et meget detaljeret billede af alle former for psykiske lidelser, som kan ramme et menneske.”

Undersøgelsen bag artiklen i Nature Neuroscience baserer sig på de blodprøver, der med forældrenes accept tages af de allerfleste nyfødte i Danmark. Det er de såkaldte hælprøver, også kendt som PKU-prøver, som forskere kan få adgang til at arbejde med – men altid i anonymiseret form.

PKU-arkivet er det eneste af sin slags på verdensplan, og ved at kigge på DNA-profilerne fra samtlige prøver taget i perioden 1980 til 2005 kunne Thomas Werge og hans kolleger foretage en helt speciel undersøgelse:

Prøverne er nemlig koblet til det danske sundhedssystems CPR-registreringer, hvilket vil sige, at journalen bag den enkelte PKU-prøve ud over at rumme den pågældende persons fulde DNA også i anonymiseret form indeholder mange af de helbredsinformationer om vedkommende, der er lagret i det offentlige sundhedssystem. Herunder oplysninger om psykiatriske diagnoser.

”Da vi i 2012 kiggede på journalerne bag samtlige PKU-prøver taget i perioden1980-2005 – i alt omkring 1,5 millioner – kunne vi derfor se, at 46.000 personer fra denne gruppe hen ad vejen havde fået en eller flere af de store psykiatriske diagnoser. Og disse personers DNA sammenlignede vi så med DNA’et fra et tilstrækkeligt stort antal personer i registeret, som ikke havde fået en psykiatrisk diagnose,” fortæller professor Thomas Werge.

Et spørgsmål om sårbarhed
Men hvad betyder disse opdagelser? Er det for eksempel sådan, at de genvarianter, der i undersøgelsen viser sig at optræde særlig hyppigt hos mennesker, som er diagnosticeret med en af de fem store psykiatriske lidelser, med sikkerhed vil udløse sygdom?

”Nej, så enkelt er det ikke”, siger professor Thomas Werge: ”Man kan nok snarere sige det på den måde, at disse genvarianter er forbundet med sårbarhed i relation til at udvikle en psykiatrisk lidelse. Og det betyder, at en sådan sårbarhed sammen med påvirkninger fra miljøet – i form af eksempelvis stress, infektioner eller måske også faktorer som vitaminmangel – kan øge risikoen for, at læsset vælter”.

Hertil kommer, påpeger den videnskabelige artikels førsteforfatter, forskningsleder Andrew Schork fra iPSYCH, ”at vores undersøgelse viser, at kimen til psykisk sygdom, der viser sig sent i livet, også kan være lagt meget tidligt i livet”.

Den viden om sammenhænge mellem psykisk sårbarhed og genetik, den nye undersøgelse rummer, bør kunne bruges i forebyggelsessammenhænge, mener Thomas Werge:

”Måske kan denne viden hjælpe os til at finde positive miljøpåvirkninger, så vi eksempelvis kan blive endnu bedre til at rådgive gravide om hvad de skal undgå for ikke at belaste eller udløse psykisk sårbarhed hos fosteret.”

For yderligere oplysninger:

Thomas Werge, professor på Københavns Universitet og tilknyttet iPSYCH, tlf. 2218 6734

Henrik Larsen, videnskabsjournalist i Lundbeckfonden, tlf. 2118 6377 eller hl@lundbeckfonden.com

Nyheder

Hun fik så mange gode ideer når hun cyklede hjem fra arbejde
11. april 2019
Hjernens ’søhest’ skal sikre bedre behandling af psykiske lidelser
9. april 2019
Danske forskere vil spore hjerne-blodpropper 10.000 år tilbage
4. april 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge