fbpx

Første Corona-bevilling fra Lundbeckfonden til forsøg med et kendt lægemiddel

Lundbeckfonden besluttede for få dage siden at afsætte 30 mio til forskningsprojekter, der er målrettet Corona-pandemien. I løbet af de seneste par dage er ansøgningerne strømmet ind, og det første projekt er med en bevilling på 5 mio. kroner klar til at blive sat i gang.

Lundbeckfonden er kendt for at yde støtte til især hjerneforskning, og det tager normalt flere måneder at få bevillinger igennem til sådanne forskningprojekter. Men i denne helt usædvanlige situation har Lundbeckfonden både bøjet strategien og tilsidesat de normale procedurer for at sikre, at de projekter, der får penge, såvidt muligt kan komme de mange patienter, der allerede nu er smittet med Covid19, til gavn.

De første 5 millioner kroner går til en forskergruppe på Aarhus Universitet, der skal undersøge om et kendt lægemiddel mod halsbrand kan bremse effekterne af Covid19. 180 patienter indlagt på danske sygehuse deltager i forsøget.

”Vi befinder os i en helt ekstraordinær og akut situation, som kræver en fokuseret indsats fra alle samfundsaktører, og det gælder selvfølgelig også de forskningsfinansierende erhvervsfonde”, siger Jan Egebjerg.

”Projektet var helt oplagt at støtte, da det baserer sig på et godkendt lægemiddel – mod halsbrand – som i udenlandske studier har vist sig at have en effekt på SARS i mus. Da Sars og Covid19 har visse fællestræk, er det vigtigt at få stoffet afprøvet i mennesker. Projektet understreger det akutte i vores opslag på de 30 mio. kr. Vi ønsker at modtage ansøgninger til projekter, der har potentiale til at have effekt nu og her, dvs i denne eller i næste bølge af pandemien. Og dette projekt kan gå i gang allerede i næste uge, hvis myndighederne giver den nødvendige tilladelse. ”

Læs mere om forsøget og forskernes forventninger her

Yderligere oplysninger, Lundbeckfonden:
Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden
Regitze Reeh, kommunikationschef i Lundbeckfonden

Yderligere oplysninger, Aarhus Universitet (forskningsprojektet)
Mads Fuglsang Kjølby: mads@dandrite.au.dk,
Ole Schmeltz Søgaard: olesoega@rm.dk

Nyheder

Erfaren hjerneforsker i spidsen for The Brain Prize
30. juni 2020
Otte lovende yngre forskere får Lundbeckfonden fellowship
16. juni 2020
Danmark får sin første kandidatuddannelse i neurovidenskab
4. juni 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge