Fem eminente unge forskere bliver Lundbeckfondens nye fellows

De er blandt deres generations mest lovende sundhedsvidenskabelige forskere. Deres forskningsprojekter har potentiale til at revolutionere hver deres felt. Og de kan nu også kalde sig Lundbeckfonden Fellows og med ti mio. kr. i ryggen dedikere de næste fem år til koncentreret forskning.

Fem nye Lundbeckfonden fellows modtog mandag aften et forskningsstipendium på 10 mio. kr. Det er 11. gang, Lundbeckfonden tildeler fellowships, og også denne gang er de udpegede unge, men veletablerede forskere på deres områder.

”Målet med stipendierne er at give talentfulde unge forskere en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i en femårig periode, hvor de samtidig bygger en forskergruppe op og udvikler sig som forskningsledere. Vi glæder os meget til at følge med i, hvad der kommer ud af de fem ambitiøse og potentielt banebrydende forskningsprojekter, som vores nye fellows har på tegnebrættet,” siger Anne-Marie Engel, forskningschef i Lundbeckfonden.

De fem Lundbeckfonden fellows er:

Martin Roelsgaard Jakobsen, lektor, ph.d., Institut for biomedicin, Aarhus Universitet
Martin Roelsgaard Jakobsen vil undersøge, hvordan vi i højere grad kan udnytte det medfødte immunsystem til at bekæmpe kræft. Han skal blandt andet se nærmere på proteinet STING, der fungerer som en slags ringeklokke for vores immunforsvar. Når STING bliver aktiveret, sendes der signaler ind til kernen i cellerne som fortæller, at der er fare på færde. Det får vores immunceller til at sætte et respons i gang, der skal bekæmpe den fare, der er til stede.

Kan man manipulere STING og de signaler, der igangsættes for at øge aktiviteten, kan man måske ikke bare bremse udviklingen af kræft, men få patientens eget immunforsvar til helt at fjerne kræftcellerne.

”Mit mål er, at den grundvidenskabelige viden, jeg opnår i løbet af mit fellowship, får flere til at forske i, hvordan det medfødte immunsystem kan aktiveres, så vi får bedre behandlingsmuligheder for kræftpatienterne og kan helbrede flere,” siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

Rasmus Otkjær Bak, adjunkt, ph.d., Institut for biomedicin og Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS), Aarhus Universitet
Rasmus Otkjær Bak vil bruge CRISPR-teknologien til at redigere gener i blodets stamceller og på den måde fjerne genmutationer og kurere en række alvorlige blodsygdomme.

Han vil for det første forsøge at skabe et nyt værktøj, der gør genredigeringen af blodets stamceller i laboratoriet mere effektiv, så der bliver flere korrigerede stamceller at sætte tilbage i patienterne.

For det andet er hans mål at finde en metode til at korrigere gener i blodets stamceller ved en indsprøjtning i patienten, i stedet for at skulle tage cellerne ud af kroppen først.

”Det er ikke noget, der ligger lige for – det vil tage forholdsvis mange år, regner vi med – men det vil også være en total ’game changer’, fordi der vil være tale om et medikament, man kan masseproducere, opbevare og sende til fx tredjeverdenslande og dermed kurere langt flere patienter med,” siger Rasmus Otkjær Bak.

Pernille Højman, ph.d., Center for aktiv sundhed, Rigshospitalet
Pernille Højman vil forske i, om motion i sig selv virker som en form for kræftmedicin. Hun skal blandt andet undersøge, hvilke immunprocesser, motion sætter i gang hos en gruppe patienter med spiserørskræft, som er i gang med et kemoterapi-forløb og samtidig følger et særligt motionsprogram i 12 uger.

Det skal give større indblik i de molekylære signalveje, der aktiveres eller forstærkes ved motion.

”Min drøm er, at lægerne på kræftafdelingerne rundt omkring i landet bliver bevidste om den meget gavnlige virkning af motion, og at de får mulighed for at ordinere træning som en naturlig del af et kræftbehandlingsforløb,” siger Pernille Højman.

Søren Egedal Degn, adjunkt, ph.d., Institut for biomedicin, Aarhus Universitet
Søren Egedal Degn vil undersøge, om vi kan føje en ny form for arv til vores liste over, hvordan vi kodes og påvirkes allerede fra undfangelsen. Han har nemlig fundet tegn på, at vi kan arve paragenetisk – dvs. at vores immunsystem i forstertilstanden lærer en række mekanismer fra vores mors immunsystem.

Det har især betydning for børn af mødre med autoimmune sygdomme. Børnene arver ikke altid selve sygdommen, men alligevel har deres immunsystem nogle af de samme unoder som moderens. Det kan vise sig både som sygdom og som trivselsproblemer.

”Jeg håber, at jeg om fem år vil have etableret, at paragenetisk arv er en reel mekanisme, og at vi vil være i stand til at gå ind på et tidligere tidspunkt og diagnosticere og forebygge sygdom eller behandle børn af patienter med autoimmune lidelser,” siger Søren Egedal Degn.

Christoffer Clemmensen, ph.d., Section for Metabolic Receptology, Københavns Universitet
Christoffer Clemmensen vil forske i, hvilken indflydelse sammenspillet mellem hjernens belønningssystem og appetitreguleringssystemet har på overspisning. Han skal bl.a. afdække, hvilken rolle signalstoffet acetylkolin via det såkaldte kolinerge system, som er en del af det autonome nervesystem, spiller i den tiltagende fedmeepidemi, vi ser på verdensplan.

”En bedre forståelse af det kolinerge system kan forhåbentligt bidrage til at generere mere effektive interventioner til at dæmme op for fedmeepidemien. Jeg vil gerne gøre os klogere på det molekylære samspil mellem belønningssystemet og appetitreguleringssystemet, så jeg måske kan være med til at udvikle nogle mere specifikke, potente og sikre lægemidler til behandlingen mod fedme,” siger Christoffer Clemmensen.

Se video med de fem fellows, der forklarer om deres forskningsprojekter, her