Lundbeckfonden er en koncern med tre datterselskaber, der med dybe rødder i Danmark er blandt verdens førende inden for hver deres felt.
Fonden er så at sige født med medicinalvirksomheden H.Lundbeck A/S, idet Grete Lundbeck, enke efter grundlæggeren Hans Lundbeck, stiftede Lundbeckfonden i 1954. Fonden blev indsat som universalarving i Grete Lundbecks testamente. Lundbeckfonden ejer i dag 69% af aktierne i Lundbeck.
Lundbeckfonden har siden 2005 ejet 40% af aktierne i allergivirksomheden ALK-Abelló A/S. I 2011 købte fonden sig ind i sikrings- og redningsvirksomheden Falck A/S og ejer i dag 59% af selskabet.
Lundbeckfonden ønsker at være en god og aktiv ejer med respekt for alle aktionærer. Vi udøver blandt andet aktivt ejerskab ved, at fondens administrerende direktør er næstformand i bestyrelserne for de tre datterselskaber.
”Aktivt ejerskab er vigtigt for os, fordi vi føler et ansvar for at påvirke selskaberne til at optimere og levere bedst muligt. Vi opretholder principielt et armslængdeprincip af hensyn til minoritetsaktionærer, men vi skal samtidigt være tæt nok på virksomheden til at kunne træffe de rigtige ejer-beslutninger i både krise- og opgangstider.” Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand i Lundbeckfonden 2012-2020
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.