fbpx

Danske forskere kortlægger central sygdomsmekanisme – og beskriver et helt nyt protein

Det er livsvigtigt, at immunsystemet træder i karakter, når kroppen angribes – fx af et sygdomsfremkaldende virus. Men hvis immunsystemet aktiveres for kraftigt, kan det give problemer.

Netop den situation har 25 forskere fra Aarhus Universitet (AU) kigget nærmere på i en videnskabelig rapport, som de sammen med kolleger fra Norge, USA, Frankrig og Japan netop har offentliggjort i det videnskabelige top-tidsskrift Nature Immunology.

Projektet, der blandt andet er finansieret af Lundbeckfonden, Det Frie Forskningsråd og EU, kan sammenlignes med et detektivarbejde, hvor forskerne har gennemgået meget store mængder bevismateriale i håb om at kunne afsløre en virkelig skurk. Og det lykkedes, fortæller lederen af arbejdet, professor Søren Riis Paludan fra AU:

”Nu forstår vi en biokemisk signalvej, som hos mennesker med sikkerhed er involveret i flere sygdomme, når den bliver overaktiveret. Det drejer sig bl.a. om lupus, der er en kronisk betændelse i bindevævet”.

Men STING, som signalvejen kaldes, kan sagtens have mange flere elendigheder på samvittigheden, når den bliver overaktiveret, siger Søren Riis Paludan:

”Flere dyreforsøg indikerer nemlig, at STING også kan være involveret i udvikling af blodpropper og nogle af de neurodegenerative sygdomme, primært Parkinsons”.

Om det også gør sig gældende, når mennesker udvikler disse sygdomme, er uafklaret – men det er noget af det, de 25 Aarhus-forskere nu vil se nærmere på.

Signal om oprydning

Men hvad laver STING egentlig?

Skåret helt ind til benet kan man sige, at STINGS opgave som biokemisk signalvej er at aktivere immunsystemet, forklarer Søren Riis Paludan:

”Hvis nogle af vores celler af den ene eller den anden årsag er kommet på afveje, skal STING sørge for, at immunsystemet får signal om straks at rydde op. Og det samme er tilfældet, hvis vi får fremmed DNA ind i kroppen, fx i form af en infektion”.

Signalgivningen foregår via et protein, der har fået betegnelsen STEEP – og dette protein har forskergruppen opdaget og beskrevet, siger Søren Riis Paludan:

”Da vi skulle prøve at finde ud af, hvordan STING egentlig arbejder, begyndte vi ved hjælp af forskellige undersøgelsesmetoder at lede efter hidtil ukendte proteiner, der interagerer med denne biokemiske signalvej. Og det var i den forbindelse, vi fandt STEEP, det nye protein”.

Proteinet findes hos mennesker og andre pattedyr, men det er i virkeligheden et meget velkonserveret protein, der har været på spil så længe i evolutionsprocessen, at det også forekommer hos insekter, forklarer Søren Riis Paludan.

Ud over at give en bedre forståelse af sygdomsprocesser, fx i forbindelse med lupus, vil den nye viden om STING og STEEP på sigt også kunne bruges til at udvikle nye former for medicin, vurderer Søren Riis Paludan.

(Yderligere information: Professor Søren Riis Paludan, srp@biomed.au.dk)

Nyheder

Vægt
Fedme sidder i hjernen
24. september 2020
442 vikingeskeletter fik en tur i DNA-maskinen – nu revideres historien om vikingekulturen
16. september 2020
Håb om at kunne kurere type 2 diabetes med indsprøjtning i hjernen
7. september 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge