fbpx

Danske forskere gennemfører magnum-fækalieanalyse

Hvordan påvirkes tarmfloraen, når immunforsvaret svækkes i forbindelse med sygdom? Det spørgsmål vil et hold forskere fra Rigshospitalet nu undersøge ved at analysere 1.200 fækalieprøver.

Side om side, emballeret i små plastikrør med tætsluttende låg, ligger de biologiske prøver i fryseren hos forskningscentret Persimune på Rigshospitalet i København.

Her arbejder forskere med at hjælpe grupper af patienter, som på grund af forskellige sygdomme har fået svækket deres immunforsvar og derfor er i særlig risiko for at pådrage sig helbredstruende infektioner.

I nogle tilfælde skyldes immunforsvarssvækkelsen, at patienterne har været gennem en organtransplantation – fx modtaget en donor-nyre – hvilket betyder, at de i resten af livet skal tage immunsupprimerende medicin for ikke at afstøde det fremmede organ. I andre tilfælde kan der være tale om, at patientens immunforsvar mere eller mindre er banket i bund i forbindelse med kræftbehandling ved hjælp af kemoterapi eller knoglemarvstransplantation.

En af de måder, hvorpå forskerne kan studere effekterne af et svækket immunforsvar, er ved at kortlægge patientens tarmflora på basis af afføringsprøver. Det er sådanne biologiske prøver, der ligger i fryseren hos Persimune – i alt omkring 1.200. Og disse prøver, som stammer fra cirka 750 immunforsvarssvækkede patienter inden for forskellige sygdomskategorier, skal nu indgå i en undersøgelse af magnum-kaliber, fortæller Emma Elizabeth Ilett, der er læge og Lundbeckfonden-støttet ph.d.-studerende ved Persimune:

”Vores overordnede forskningsspørgsmål er, hvad der sker med tarmbakterierne – altså hvordan tarmfloraen påvirkes – når et menneskes immunforsvar kommer under pres. Det vil vi undersøge på kryds og tværs af en række af de sygdomme, vi beskæftiger os med her på Persimune – blandt andet for at se, om de ændringer af tarmfloraen, der optræder i forbindelse med en svækkelse af immunforsvaret, går igen fra sygdom til sygdom og dermed kan siges at være af mere generel karakter”, forklarer Emma Elizabeth Ilett.

En kæmpe fabrik
Menneskets tarmflora, det humane mikrobiom, er et af lægevidenskabens højt profilerede forskningsområder i disse år – hvilket især skyldes udviklingen af nye værktøjer til DNA-analyser.
Ved hjælp af disse værktøjer er det nemlig lykkedes at få et kig ind i den utrolige kompleksitet, som kendetegner det humane mikrobiom, der i virkeligheden er en slags kæmpefabrik: Et biologisk system, der hos hvert eneste menneske udgøres af milliarder af bakterier, som tilsammen vejer omkring et kilo og typisk repræsenterer mange hundrede arter. Og ud over at tage sig af selve fødeomsætningen ser tarmbakterierne ud til at kunne være involveret i talrige sygdomsprocesser lige fra depressionstilstande og demens til svær overvægt. Ligesom bakterierne, på den positive side, antages at kunne yde beskyttelse mod en række sygdomme.

Et af de spørgsmål, forskerne på Persimune gerne vil undersøge ved at analysere og sammenligne de mange fækalieprøver, handler om knoglemarvstransplantationer, fortæller Emma Elizabeth Ilett:

”Når man giver knoglemarvstransplantationer, fx i forbindelse med behandling af visse former for leukæmi, er det nødvendigt først at nedregulere patientens eget immunsystem – altså gennemføre en immunsuppression – inden han eller hun kan modtage donorcellerne. Hos nogle patienter forløber det ret uproblematisk, og disse patienter kan have glæde af en knoglemarvstransplantation – mens andre patienter viser sig at opleve store komplikationer i forbindelse med immunsuppressionen og selve behandlingen. Hvorfor det er sådan, ved vi ikke i detaljer, men vi har en formodning om, at tarmfloraen på en eller anden måde muligvis kan spille en rolle her. Det er et af de spørgsmål, vi vil se nærmere på”.

Den viden, forskerne på Persimune indsamler, vil på sigt muligvis også kunne få betydning i forbindelse med fækalietransplantationer, vurderer Emma Elizabeth Ilett. Ved denne behandlingsmetode overfører man tarmbakterier fra en rask donor til en patient – for at optimere modtagerens tarmflora.

Det er en metode, der blandt andet overvejes – og i nogen udstrækning også testes – i forbindelse med kroniske tarmsygdomme. Lægerne er imidlertid stadig tilbageholdende med at anvende fækalietransplantationer, fordi man mangler overblik når det gælder omfanget og arten af de egenskaber, som overføres.

Hjemmeprøver
Fækalieprøver skal helst emballeres forskriftsmæssigt og uden forsinkelse puttes i fryseren, så snart det biologiske materiale er indsamlet. På den måde bevares prøven bedst, til den skal analyseres – og en sådan her-og-nu-indsamling sker ved hjælp af en teknik, der kaldes ’fresh-frozen’ (FF).

I visse tilfælde kan det imidlertid være forbundet med praktiske vanskeligheder at indsamle prøver på denne måde – fx hvis den person, der afgiver prøven, er meget fysisk svækket.
Spørgsmålet er, om man i disse situationer kan foretage indsamlingen på anden måde end via FF – vel at mærke uden at materialet nedbrydes og dermed taber informationsværdi?
Og det kan man faktisk godt, viser en undersøgelse, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports. Bag undersøgelsen, der blandt andet er støttet af Danmarks Grundforskningsfond og Lundbeckfonden, står forskere fra Persimune i samarbejde med spanske og tyske kolleger.

”Vi viser, at materialet i stedet for at ryge i fryseren kan konserveres i en særlig væske. På den måde bliver det lettere at tage fækalieprøver fra meget syge patienter – og hjemmeboende patienter, der er i et ambulant behandlingsforløb, vil også kunne hjælpe lægerne ved selv at indsamle prøver”, siger Emma Elizabeth Ilett, som er førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Nyheder

Danske læger vil give spædbørn bakterier i håb om at kunne forebygge astma
14. november 2019
Lundbeckfonden tildeler rekordstort antal fellowships
6. november 2019
Feberkramper hos småbørn undersøges til bunds
1. november 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge