Christopher Rohde

Kan man reducere tendensen til selvskadende adfærd hos nogle patienter med depression, hvis man giver dem stoffet methylphenidat – bedre kendt under handelsnavnet Ritalin, der blandt andet anvendes til behandling af ADHD hos primært børn og unge?

Svaret synes at være ja, hvilket kan læses i en af de indtil videre 17 videnskabelige artikler, som læge og Ph.d.-studerende Christopher Rohde har publiceret. Heraf 10, hvor han er førsteforfatter.

Det er et relativt højt antal videnskabelige artikler at have på sit forsker-cv som 30-årig, og afspejler den energi og det talent, Christopher Rohde er i besiddelse af. Egenskaber, der nu giver ham en anerkendelse, han givetvis vil skynde sig at føje til cv’et – nemlig en Lundbeckfonden Talentpris.

Christopher Rohde får en af de tre Talentpriser, Lundbeckfonden uddeler i 2020 – og med hver pris følger 500.000 kr., hvoraf 150.000 kr. er en personlig hædersgave, mens resten skal bruges til forskning.

Christopher Rohde er uddannet læge fra Aarhus Universitet, hvor han nu er i gang med at skrive sin Ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin.

 

”Overordnet er min forskningsmæssige interesse at se på effekten af medicin, især antidepressiv medicin. Og mit Ph.d.-projekt handler om hvilke effekter antidepressiv medicin har på forløbet af type 2 diabetes”, fortæller Christopher Rohde.

Det er velkendt, at visse former for antidepressiv medicin kan få patienten til at øge kalorieindtaget – blandt andet ved at spise og drikke flere sukkerholdige produkter som kager, slik og sodavand. På sigt vil det alt andet lige betyde, at vedkommende tager på – og overvægt er en af de faktorer, der typisk ligger bag udvikling af diabetes 2.

”I mit projekt ser jeg på to grupper, som begge er i færd med at udvikle diabetes 2. Den ene gruppe består af personer, som i forvejen får antidepressiv medicin – mens deltagerne i den anden gruppe ikke får denne form for psykofarmaka”, fortæller Christopher Rohde.

Forsøget er endnu ikke helt færdigt, men Christopher Rohde har allerede gjort flere bemærkelsesværdige – og indtil videre også svært forklarlige – fund ved at sammenligne de to grupper, fortæller han:

”Fx ser det ud til, at de deltagere, der får psykofarmaka, er bedre til at passe deres diabetes 2 end de deltagere, som ikke får psykofarmaka. Både når det gælder at tage diabetesmedicin og når det handler om at holde et fornuftigt blodsukkerniveau. Hvad forklaringen på det mere præcist er, ved jeg ikke. Man kan fx overveje, om de antidepressive midler – på en eller anden måde – kan anspore til at dyrke motion, som igen giver et vægttab”, foreslår Christopher Rohde.

 

Et andet forskningsprojekt, han er involveret i, handler om grundstoffet litium, som længe har været brugt i behandlingen af bipolar lidelse.

Litium har en god effekt, når det handler om at ’udjævne’ de stemnings-fluktuationer, som kendetegner bipolar lidelse, men alligevel er lægerne de seneste år i nogen udstrækning holdt op med at udskrive stoffet, siger Christopher Rohde:

”Over tid kan litium nemlig give nogle alvorlige bivirkninger hos en patient i form af blandt andet skjoldbruskkirtelproblemer og kronisk nyresvigt. Derfor går man i en del tilfælde over til andre præparater”.

Disse præparater kan ’udjævne’ patientens stemnings-fluktuationer på linje med litium, men forebygger muligvis ikke i samme grad som litium eventuelle tilskyndelser til at begå selvmord.

”Det er under alle omstændigheder sådan, det umiddelbart ser ud. Om det er rigtigt, og hvordan det hænger sammen, vil jeg prøve at finde ud af”, siger Christopher Rohde.