fbpx

Bedre styr på en lumsk betændelse

Rasmus Hagn-Meincke, 26, studerer medicin ved Aalborg Universitet (AAU). Han er en af de fem danske medicinstuderende, der i 2020 – så snart det er muligt – bliver sendt til USA via Lundbeckfondens Dare-Fellowship program (Danish American Research Exchange). Rasmus Hagn-Meincke skal studere og forske ved Stanford University i Californien – et af USA’s bedste universiteter.

Hans forskning handler om at prøve at udvikle et system, hvor man på basis af en blodprøve kan sige, hvor i sygdomsforløbet en patient med kronisk bugspytkirtelbetændelse (kronisk pankreatitis) egentlig befinder sig:

”Lykkes det at udvikle en sådan blodprøve, vil man kunne spare nogle af de røntgenbaserede undersøgelser, fx CT-skanninger, man i dag bruger for at få svar på dette spørgsmål – og det vil af flere årsager være en fordel. For skanningerne er i længden en belastning for patientens helbred, og desuden er de meget dyre og langt mere omstændelige end en blodprøve”, forklarer Rasmus Hagn-Meincke.

Kronisk bugspytkirtelbetændelse er en lidelse, som er forbundet med en række gener. Det kan fx være konstante smerter, diabetes, anoreksi, vægttab og afføringsforstyrrelser.

Sygdommen skyldes ofte et årelangt – og stort – alkoholforbrug, lige som rygning også spiller negativt ind. Men også andre faktorer kan ligge bag, herunder medfødte forsnævringer i de gange, som forbinder bugspytkirtlen med tarmen – lige som arvelighed også kan være årsagen.

Sundhedsstyrelsen anslår, at op mod 5.500 danskere lider af kronisk bugspytkirtelbetændelse, men langtfra alle har fået stillet diagnosen.

Den blodprøve, Rasmus Hagn-Meincke via sin forskning skal forsøge at udvikle, tager udgangspunkt i målinger af en række proteiner, der fungerer som biomarkører.
Det har nemlig vist sig, at niveauet af netop disse biomarkører ændrer sig i forbindelse med kronisk bugspytkirtelbetændelse, fortæller han:

”Disse ændringer blev opdaget af lektor Aida Habtezion fra Stanford University. Det er i hendes laboratorium, jeg skal forske, og hun bliver min amerikanske mentor”.

Rasmus Hagn-Meincke er for tiden i gang med at registrere anonymiserede CT-skanninger, journaloplysninger og blodprøver fra 100 danske patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse, der har været behandlet på Gastromedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Han skal have både skanningsbillederne og blodprøverne med til USA, hvor Aida Habtezion vil sørge for, at han får adgang til et tilsvarende materiale fra 100 amerikanske patienter.

Tager man prøvematerialet fra en hvilken som helst af de 200 anonymiserede patienter, vil man ud fra journaloplysningerne og billedskanningen kunne konstatere, hvor alvorligt personen er angrebet af kronisk bugspytkirtelbetændelse – altså omtrent hvor i sygdomsforløbet, vedkommende befinder sig, fortæller Rasmus Hagn-Meincke:

”Denne information skal så sammenholdes med niveauet for de biomarkører, vi kigger efter i blodprøverne. Når vi har gjort det i alle 200 prøver, skulle det hele gerne ende med en form for ’tabel’, der på sigt kan bruges til at omregne et biomarkørniveau til en relativt præcis position i det samlede sygdomsforløb ved kronisk bugspytkirtelbetændelse. Og lykkes det, har vi den blodprøvebaserede analyse, som er det endelige mål”.

Rasmus Hagn-Meinckes danske mentorer er Asbjørn Mohr Drewes og Søren Schou Olesen, begge overlæger ved Aalborg Universitetshospital. Asbjørn Mohr Drewes er desuden klinisk professor ved Aalborg Universitet.

 

Nyheder

Maude er blevet den stereotype migræne-patient – men det er ikke helt virkelighedsdækkende
31. juli 2020
Urgammelt DNA kaster en ’videnskabelig håndgranat’ ind i diskussionen om menneskets ankomst til Amerika
23. juli 2020
Danske forskere kortlægger central sygdomsmekanisme – og beskriver et helt nyt protein
20. juli 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge