fbpx

Astma programmeres tidligt i livet

Opdagelsen kan bruges til at få en bedre forståelse af, hvordan astma opstår.

En astmatiker er i virkeligheden patient, inden han eller hun får stillet diagnosen. Det viser et dansk forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i form af en artikel i det indflydelsesrige videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Dansk BørneAstma Center (DBAC) ved Herlev og Gentofte Hospital og forskere fra DTU Bioengineering – og arbejdet har blandt andet været støttet af Lundbeckfonden, Sundhedsministeriet og Det Strategiske Forskningsråd.

Skal man sige det ultrakort, har forskerne ved at se på blodprøver fra spædbørn udviklet en slags risikomodel for astma, forklarer professor Hans Bisgaard, som er leder af DBAC:

”Der er tale om en model, som peger på, at sygdommen er programmeret tidligt i livet. Sammen med vores kolleger fra DTU har vi vist, at mennesker, som hen ad vejen udvikler astma, allerede som spædbørn har særlige forandringer i deres immunsystem. Og derfor kan man tale om, at en astmatiker allerede på dette tidlige tidspunkt af sit liv er patient, selv om sygdommen endnu ikke har vist sig”.

Det er imidlertid vigtigt at forstå, at opdagelsen ikke er en test, der kan bruges på individbasis, pointerer Hans Bisgaard:

”Der er vi slet ikke endnu. Man kan altså ikke tage en blodprøve fra et spædbarn og på grundlag af den sige, om netop dette barn har en forhøjet risiko for at udvikle astma – så præcis er metoden ikke. Men den kan vise astmarelaterede forandringer i immunsystemet, når man undersøger blodprøver fra et stort antal spædbørn. Det er det, vi har gjort – og ved at kigge nærmere på disse forandringer håber vi at få en bedre forståelse af, hvordan astma opstår”.

Immunforsvaret er forstyrret
Den opdagelse, forskerne fra DBAC og DTU har gjort, hviler på analyser af blodprøver fra 541 børn. Alle børn var omkring 18 måneder gamle, da prøven blev taget.

Selve analysen af de mange prøver – som i mellemtiden havde ligget i fryseren hos DBAC – blev gennemført på et tidspunkt, hvor børnene var blevet seks år. Hvilket betød, at nogle af dem i den periode havde udviklet enten forbigående- eller vedvarende astma.

Da forskerne i laboratoriet udsatte de mange blodprøver for en række forskellige påvirkninger, fx fra virus og bakterier, skete der noget meget interessant:

Nu kunne forskerne nemlig måle visse tegn på dårlig regulering af immunsystemet hos astmabørnene. En regulering, som adskilte sig markant fra reaktionen i blodprøverne fra de børn, som ikke havde udviklet astma ved seksårsalderen.

På den måde kunne forskerne sammenstykke et bredt ’billede’ af, hvordan immunsystemet hos et astmadisponeret barn reagerer, når det bliver truet af fx bakterier og virus.

Dette ’billede’ kan også forstås som en astmarisikoprofil – og den er så fintfølende, at den kan skelne mellem forbigående- og vedvarende astma.

Professor Hans Bisgaard håber med tiden også at kunne udvikle tilsvarende risikoprofiler inden for en række andre sygdomme, der ligesom astma er karakteriseret ved en kronisk betændelsestilstand:

”Fx diabetes, gigt og inflammatorisk tarmsygdom. Vores antagelse er, at disse sygdomme – på en eller anden måde – har en fælles oprindelse. Og det vil vi gerne undersøge nærmere”.

Fakta
De blodprøver, der indgik i forsøget, stammede fra Copenhagen Prospective Studies of Asthma in Childhood (COPSAC). Det er to store langtids-astma studier af danske børn. Det første er påbegyndt i 2000, det andet i 2010.

Studierne følger børnene, deres familier og deres dagligdag og miljø tæt – helt fra børnene ligger i mors mave til de er 18 år. COPSAC er grundlagt af professor Hans Bisgaard. COPSAC støttes af Lundbeckfonden, og er en del af Dansk BørneAstma Center (DBAC).

Nyheder

Ny test kan afsløre farlige modermærker
14. februar 2020
Brainy Days – rejs med ind i hjernen
10. februar 2020
En hunhund kan være vejen frem for allergikere
24. januar 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge