fbpx

En helt ny slags ’antabus’ – men mod kokainmisbrug

Lundbeckfonden-forsker vil i samarbejde med amerikanske kolleger forfine et stof, der kan blokere den euforiserende effekt af kokain. Målet er at skabe en medicinsk behandling til mennesker, som er fanget i et kokainmisbrug.

Kokain er et meget vanedannende stof, og er man først blevet afhængig af det, fører det let til angst, depression og i visse tilfælde også psykose.
Hertil kommer, at kokain – der tilhører gruppen af illegale stoffer – er så dyrt, at et misbrug vil ødelægge økonomien i de allerfleste husholdninger.

”Men selv om der er mange gode grunde til at prøve at komme ud af kokainafhængighed, er det svært. Og derfor ville det være godt, hvis man i den situation – ud over samtalebehandling, som er standardtilbuddet i dag – også kunne tilbyde en form for medicinsk behandling af kokainafhængighed”, siger professor Claus Juul Løland fra Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.

En sådan medicinsk behandling findes endnu ikke, men Claus Juul Løland, der er ekspert i de biokemiske virkningsmekanismer bag euforiserende stoffer, arbejder sammen med kolleger fra den store amerikanske forskningsinstitution National Institute on Drug Abuse med at udvikle den.

Forskergruppen har fundet et stof, som har vist sig at kunne blokere den euforiserende effekt af kokain. Dyreforsøg viser, at hvis man giver dette stof til mus, vil de ikke opleve nogen effekter af at tage kokain. ”Og vi forventer, at det samme vil være tilfældet hos mennesker – det stærkt omtalte ’sus’ vil simpelthen udeblive”, siger Claus Juul Løland.

Dette stof, som Claus Juul Løland udviklede i samarbejde med den amerikanske forskergruppe, skal imidlertid forfines og yderligere sikkerhedstestes i dyreforsøg, inden det kan afprøves som et led i behandling af mennesker med et kokainmisbrug.
Og denne proces, der sigter mod udvikling af et egentligt lægemiddel, går nu i gang.

Claus Juul Løland har netop fået støtte fra Lundbeckfonden til arbejdet i form af en Ascending Investigator-forskningsbevilling på 5 mio. kr. Og går alt, som det dansk-amerikanske forskerhold håber, bør lægemidlet kunne være på markedet inden for en overskuelig årrække, vurderer han:

”Lægemidlet vil formentlig ikke i sig selv fjerne trangen til kokain. Men det vil have en slags ’antabus-effekt’ og dermed give den afhængige en mulighed for at opleve en periode, hvor han eller hun er stoffri – fordi der ikke er nogen euforisk gevinst ved at indtage kokain. På den måde kan lægemidlet ses som en motiverende og støttende faktor i et samlet behandlingsforløb, der drejer sig om at hjælpe personen med at komme ud af et kokainmisbrug”.

(Professor Claus Juul Løland og Specialestuderende Kristine Walløe Salomon)

 

FORSKELLIGE STOFFER – SAMME VIRKNING

Det stof, Claus Juul Løland og hans samarbejdspartnere fra National Institute on Drug Abuse arbejder med at udvikle til et lægemiddel, er en variant af modafinil.

Modafinil er et stof, som bruges mod den neurologiske sygdom narkolepsi, der viser sig i form af uimodståelige søvnanfald og pludselige anfald af muskellammelser.

Umiddelbart har modafinil intet med behandling af kokainafhængighed at gøre. Men når midlet alligevel menes at have et stort potentiale på dette felt, hænger det sammen med noget meget usædvanligt:

Modafinil og kokain – som altså er to selvstændige og på mange måder helt forskellige kemiske stoffer – har ét fællestræk: Nemlig, at de kan stikke en kæp i hjulet på dopamin, som er et af hjernens signalstoffer og desuden indgår i hjernens belønningssystem.

Når hjernen via sit nervesystem sender signaler om belønning og motivation, er dopamin med til at sørge for, at signalet går fra den ene nervecelle til den anden. Og noget helt centralt i denne proces er, at dopamin ikke får lov at ligge og flyde i området mellem to hjerneceller:

Når signalstoffet har gjort sit job, trækkes nemlig tilbage til den celle, der udskilte det – for derefter igen at blive frigivet, når der er brug for det til at formidle et nyt signal.

Det er denne tilbagetrækning, kokain blokerer – og resultatet af det er en ophobning af dopamin, som igen udløser en ’kæmpebelønning’ i form af en kortvarig euforisk oplevelse.

Det særlige ved modafinil er, at det lige som kokain kan blokere tilbagetrækningen af dopamin – men uden at man på nogen måde bliver ’høj’, fortæller professor Claus Juul Løland:

”Da vi opdagede dette tilbage i 2012 begyndte vi at arbejde med modafinils kemiske grundstruktur – og ud fra den konstruerede vi det stof, vi nu skal i gang med yderligere at forfine. Det er det, jeg skal bruge min bevilling fra Lundbeckfonden til”.

En del af dette arbejde handler om helt ned på atomart niveau at undersøge, hvorfor kokain og modafinil udløser vidt forskellige reaktioner i forhold til eufori:

”Det er nemlig påfaldende, når man tænker på de mange farmakologiske fællestræk de to stoffer har. Når vi får en bedre forståelse af, hvad der ligger bag, bliver det nemmere at skræddersy aktivstoffet i den medicin til behandling af kokainafhængighed, som er vores slutmål”, siger Claus Juul Løland.

I takt med, at det dansk-amerikanske forskerhold forfiner aktivstoffet, skal det afprøves i dyreforsøg. Herefter skal der ansøges om tilladelse til at prøve stoffet i kliniske forsøg – altså i forsøg med mennesker, der ønsker at komme ud af et kokainmisbrug.

YNGRE PRØVER KOKAIN

  • Omkring 4 procent af alle danskere i alderen 16-34 år har inden for det seneste år taget kokain. (6.8 procent af mændene og 1.9 procent af kvinderne. Kilde: Sundhedsstyrelsen, ’Narkotikasituationen i Danmark, 2017).

 

  • I 2019 blev der i Danmark beslaglagt i alt 190 kg kokain, fordelt på 5.447 beslaglæggelser. De to største beslaglæggelser drejede sig om i alt 58 kg. (Kilde: ’Narkotikakriminalitet, narkotikabeslag og stofmarkedet’, Sundhedsstyrelsen 2020).

Nyheder

Lundbeckfonden
Hjernesygdomme koster samfundet mindst 39 mia. kroner
18. november 2020
Danske forskere leverer beviset: Kejsersnit kan lede til astma og allergi
12. november 2020
90 mio. kr. til 18 talentfulde forskere
19. oktober 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge