Åbent for ansøgninger til Lundbeckfondens Clinical Research Program 2018

Er du medicinstuderende med en stor interesse for forskning, og vil du bruge 10 måneder i San Francisco?

Netop nu er der åbent for ansøgninger til fjerde runde af Lundbeckfondens fellowship-program, der hvert år sender nogle af Danmarks dygtigste medicinstuderende over Atlanten til Stanford University og University of San Francisco California for at lære af og forske sammen med nogle af verdens dygtigste forskere i 10 måneder.

Programmet hedder Lundbeck Foundation Clinicial Research Program, og studerende, der tidligere har været en del af programmet, har forsket i alt fra børneleukæmi til gigt og ultralydsskanninger af hjertet.

Fjerde runde begynder den 1. august 2018 og løber frem til den 31. maj 2019, og der er netop nu åbent for ansøgninger. Der er specifikke krav til ansøgere baseret på, hvilket dansk universitet de læser på, men fælles for alle ansøgere er, at de skal være kreative, innovative og have et stort ønske om at fremme translationel forskning.

Du kan læse mere om både programmet og ansøgningsprocessen her