fbpx

300 obduktioner er kernen i nyt dansk corona-projekt

Danske patologer har gennemført de første tre af i alt 300 obduktioner, som i løbet af de kommende måneder skal skaffe ny viden om COVID-19 på en lang række områder. Det sker med støtte fra blandt andre Lundbeckfonden.

Hvordan kan vi forberede os bedst muligt – altså på den næste pandemi?

Spørgsmålet forekommer nærmest ulideligt midt i al den død og elendighed, COVID-19 i disse dage skaffer menneskeheden på halsen. Alligevel er det relevant, for erfaringen viser, at når én pandemi er væk, dukker der på et senere tidspunkt altid en ny op.

Derfor kan man lige så godt være så vel forberedt som muligt, og her kan de døde hjælpe på måder, som studier af levende mennesker slet ikke kan hamle op med. Fx ved i detaljer at afsløre, hvordan et virkelig aggressivt COVID-19 forløb i stadier hærger et menneskes lungefunktion – eller angriber hjerne, hjerte og andre organer.

Den ganske særlige viden, obduktioner kan give om COVID-19, skal indhøstes via et dansk projekt støttet af Lundbeckfonden – og det er netop gået i gang.

”I alt bliver der tale om 300 obduktioner, og de første tre er gennemført”, fortæller Jytte Banner, professor og statsobducent ved Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet.

Jytte Banner står i spidsen for projektet, der også involverer patologer ved de retsmedicinske institutter ved Syddansk Universitet og Aarhus Universitet – samt de patologiske afdelinger på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital.

”En stor del af de 300, som obduceres, vil være hospitalsindlagte patienter, der i varierende grad var angrebet af COVID-19, da de døde. Men der vil også være obduktioner af patienter, hvor afdødes COVID-19 status var ukendt – og endelig vil der være et antal obduktioner af dødfundne, som indbringes til de tre retsmedicinske institutter”, fortæller professor Niels Lynnerup.
Han er chef for Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet, og har sammen med Jytte Banner været med til at udforme og planlægge forskningsprojektet.

Obduktionerne vil blive gennemført med tilladelse fra de pårørende – og dermed på samme juridiske grundlag som det, der regulerer obduktioner i ’ikke-coronatider´.

Men da forskningsprojektet også trækker på de afdødes CPR-baserede journaler – for derigennem at afdække eventuelle helbredsoplysninger, som kan være relevante i en COVID-19 sammenhæng – er det nødvendigt at indhente en tilladelse fra Den Videnskabsetiske Komite, fortæller professor Jytte Banner:

”Og de resultater, vi bagefter kan offentliggøre, vil på alle måder være helt anonymiserede. Ingen pårørende vil kunne genkende detaljer, som kan henledes til deres afdøde familiemedlem”.

Organer i skanneren
Selv garvede læger er blevet slået med skræk og forbløffelse, når de første gang har set, hvor hårdt og hurtigt coronavirus kan nedbryde et menneskes helbred – og den sygdomsforståelse, disse kliniske observationer rummer, er af stor betydning i arbejdet med at prøve at redde patienterne.

”Obduktionerne kommer ind i billedet, fordi de rummer nogle ganske særlige muligheder for at undersøge, hvordan COVID-19 mere detaljeret virker og kan ødelægge menneskers helbred. Og det, de 300 obduktioner skal prøve at skaffe ny viden om, dækker i virkeligheden en ret bred vifte”, fortæller professor Jytte Banner.

Det drejer sig blandt andet om:

Hvilke skader og forandringer forårsager COVID-19 i lunger, hjerte, hjerne og andet bløddelsvæv?
I hvilken takt foregår COVID-19 ødelæggelserne – og hvad er den gængse sygdomspatologi?
Hvordan ser et COVID-19 forløb ud fra en mild- til en dødelig grad?
Er der flere varianter af COVID-19?
Og skal man have en bestemt bakterieflora i lungerne for at dø af sygdommen?

Nogle af de mikrobiologiske undersøgelser, der skal til, vil forskergruppen udføre i samarbejde med kolleger fra Statens Serum Institut – fx spørgsmålet om antallet af COVID-19 varianter og eventuelle sammenhænge mellem bakteriefloraen i lungerne og risikoen for at dø af sygdommen.

Andre undersøgelser vil blive udført ved hjælp af biologiske og kemiske analyser ved de tre retsmedicinske institutter. Her skal man blandt andet skal kigge nærmere på, om nogle former for medicin synes at kunne forværre et COVID-19 forløb – som fx visse blodtrykssænkende midler har været mistænkt for at kunne.

For alle 300 obduktioner gælder, at afdøde vil blive helkropsskannet – en CT-skanning – inden selve obduktionen går i gang, fortæller Jytte Banner:

”Det har vi gjort i snart en del år i forbindelse med retsmedicinske obduktioner, og det er der flere årsager til. For det første får man på den måde et overordnet billede, som giver en god fornemmelse af, hvilken strategi der er hensigtsmæssig i forbindelse med netop denne obduktion. Og når man taler om egentlige retsmedicinske obduktioner, så kan man via CT-helkropsskanningen få informationer om forskellige forandringer som fx skudkanaler, stikkanaler og knoglebrud. Men skanningen vil også kunne vise tegn på forandringer i fx lungerne, der kan være en mulig indikation på COVID-19 – og det kan i sig selv være en nyttig information. Især hvis det ikke allerede har været undersøgt, om afdøde var smittet”.

Når selve obduktionen er gennemført – hvilket vil sige, at der er åbnet og de relevante organer er taget ud – gennemføres en anden skanning. Det er en MRI-skanning, og det er her, der kigges på mulige COVID-19 skader og forandringer i bløddelsvæv fra blandt andet hjerte, lunger og hjerne.
Desuden skal der tages en række prøver af både væv, blod og urin – samt af øjenvæske, som kan være meget anvendelig ved visse kemiske analyser.
Så snart organerne er MRI-skannet, lægges de tilbage i afdøde, hvorefter der syes pænt sammen – og de prøver, der er udtaget, fryses til senere analyse.

De forhold, patologerne kan se hos de 300 danskere, der obduceres, skulle gerne give ny viden, som kan bruges i forbindelse med lægelig behandling af COVID-19 patienter, siger Jytte Banner:

”På den måde kan man sige, at de døde hjælper klinikerne. Samtidig håber vi også at få ny viden, som kan vise sig at være værdifuld i forbindelse med kommende pandemier – fx at blive klogere på inddæmning af smitte og på, hvordan man mere præcist definerer risikogrupper”.

Nyheder

Nye alkohol-gener vælter frem
2. juni 2020
Video: Mød fem professorer, der har viet deres hjerne til andres
14. maj 2020
Nu kan du søge om at blive Lundbeckfonden fellow
5. maj 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge