fbpx

23 danske biotek-selskaber på investor-jagt i New York

I april rejser 23 danske biotek-startups til konference i New York, hvor de over to dage får muligheden for at præsentere sig for en række amerikanske investorer.

10. og 11. april får amerikanske investorer og danske biotekvirksomheder mulighed for at møde hinanden til konferencen DKBIO i New York.

Blandt de danske virksomheder er SNIPR Biome, der i marts hentede 50 millioner dollars i den største serie A-investering i dansk biotek nogensinde, og NMD pharma, der rejste 47 millioner dollars fra et internationalt syndikat af investorer for et år siden.

Lundbeckfonden, der støtter det danske biotek-økosystem på alle niveauer, er hovedsponsor for konferencen, og alle Lundbeckfonden Emerge porteføljeselskaber deltager.

”DKBIO er en fremragende to-dages platform for investordating og opbygning af netværk. Formatet med formelle præsentationer og uformelle møder i hjertet af New York skaber gode betingelser for at opbygge netværk på tværs af Atlanten, og i sidste ende håber vi at åbne de amerikanske investorers øjne for det enorme danske biotek-potentiale,” siger Christian Elling, managing partner i Lundbeckfonden Emerge.

”Fx har vores porteføljeselskab SNIPR Biome netop hentet en serie A-investering på 50 mio. dollars fra en gruppe europæiske investorer med os i spidsen. Og jeg forestiller mig, at virksomhedens CRISPR-baserede teknologi, der i pressen er blevet beskrevet som penicillinens mulige afløser, godt kunne fange de amerikanske investorers interesse,” siger Christian Elling.

Udover at Lundbeckfonden Emerges porteføljeselskaber hver især har en præsentationsrunde på konferencen, vil Emerges nye partner, Andreas Jurgeit, og administrerende direktør for SNIPR Biome, Christian Grøndahl deltage i paneldebatten ’New Science, New Frontier: How new discoveries are changing the landscape’.

Temaet for årets DKBIO er data, kliniske forsøg og personlig medicin.

For yderligere oplysninger kontakt:

Christian Elling, managing partner i Lundbeckfonden Emerge, tlf. 2062 1276 eller cee@lundbeckfonden.com

Nyheder

Lundbeckfonden støtter yngre forskere med 97 millioner kr.
7. juni 2019
Mælketænder sladrer om et folk der gemte sig i over 30.000 år
6. juni 2019
Mød os på Folkemødet!
29. maj 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge