fbpx

Lundbeckfonden uddeler 120 mio. kr. til tre avancerede hjerneforskningsprojekter

Lundbeckfonden uddeler 120 mio. kr. til tre avancerede hjerneforskningsprojekter

Støtten gives til neurovidenskabelige forskningssamarbejder. Projekterne skal bl.a.: Udvikle nye behandlinger af Parkinsons sygdom. Afsløre tidlige ændringer i hjernen i forbindelse med hjernesygdomme – og øge forståelsen af en række genetiske netværk i hjernen, som spiller centrale roller i forbindelse med skizofreni.

 

Dygtige forskere kan meget på egen hånd. Men går de sammen om at løse komplicerede opgaver ved hver især at bidrage med specialviden, kan de endnu mere.

Lundbeckfonden støtter sådanne samarbejder via programmet Collaborative Projects, som netop har bevilget i alt 120 millioner kr. til tre projekter ved danske forskningsinstitutioner.

”Og det, programmet dybest set er sat i verden for at fremme, er netop synergi”, forklarer Lars Torup, scientific programme director i Lundbeckfonden:

”Programmet handler om at støtte og fremme neurovidenskabelige forskningsprojekter, der er så komplekse og krævende, at de ikke kan løses af en enkelt forskergruppe. Skal man kunne gøre sig realistiske forhåbninger om at finde svar på de udfordringer, projekter af den type rummer, er det derfor nødvendigt at samle stærke forskerprofiler fra forskellige grupper med forskellige tilgange til feltet, så de i fællesskab kan søge svar og løsninger. Og det er det, Lundbeckfonden vil støtte gennem Collaborative Projects-bevillingerne”, siger Lars Torup.

Stor søgning

Næsten 60 videnskabelige grupper ved danske forskningsinstitutioner søgte om støtte fra Collaborative Projects-bevillingerne i 2020.

Alle projekter blev bedømt af en videnskabelig komite, der konkluderede, at især tre af disse neurovidenskabelige projekt-kandidater har de nødvendige kvaliteter til at opnå støtte.

Disse tre projekter er senere blevet bedømt af internationale fagfæller, og er på det grundlag tildelt støtte fra Lundbeckfonden.

 

Forskningsleder Kasper Lage, 50 millioner kr.

Kasper Lage er forskningsleder ved Region Hovedstadens Psykiatri, (Psykiatrisk Center Sct. Hans, Institut for Biologisk Psykiatri).

Projektet handler om at identificere netværk af proteiner, som spiller en rolle i forbindelse med skizofreni.

Læs mere om Forskningsleder Kasper Lage og projektet

 

Professor Martin Røssel Larsen, 35 millioner kr. 

Martin Røssel Larsen er professor ved Syddansk Universitet, (Institut for Biokemi og Molekylær Biologi).

Projektet handler om at dyrke minihjerner på basis af celler fra patienter med hjernesygdomme. Disse minihjerner kan bl.a. bruges til at studere biologiske ændringer i forbindelse med hjernesygdomme.

Læs mere om Professor Martin Røssel Larsen og projektet

 

Professor Hartwig Siebner, 35 millioner kr. 

Hartwig Siebner er professor ved Hvidovre Hospital, leder af Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR).

Projektet handler om at udvikle nye, magnetfeltbaserede behandlinger rettet mod Parkinsons sygdom.

Læs mere om Professor Hartwig Siebner og projektet

Nyheder

Lundbeckfonden øger kendskab til hjernepris med stor kampagne
23. februar 2021
75 mio. kr. til dansk hjerneforskning i Aarhus
9. februar 2021
Hjernestimulation skal lindre symptomer ved Parkinsons sygdom
25. januar 2021

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge