Studentermedhjælper til kommunikation

Har du lyst til at styrke dine kommunikationsevner, få indsigt i den sundhedsvidenskabelige verden og samtidig være med til at skabe bedre liv gennem ny viden? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til Lundbeckfondens kommunikationsafdeling.

Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

Udarbejde udsendelseslister
Opdatere, udvikle og vedligeholde vores billedarkiv
Opdatere vores hjemmeside
Redigere og udsende vores nyhedsbrev
Hjælpe med praktisk arbejde ifm events
Understøtte vores arbejde på sociale medier
Søge tal og data frem ifm presse- og public affairs-arbejde

​Om dig
Vi leder efter en positiv og imødekommende kollega, der har lyst til at kaste sig over mange forskellige typer af opgaver. Du skal kunne arbejde selvstændigt, have drive, være effektiv og struktureret og gå op i kvaliteten af dit arbejde.

Du er i gang med en videregående uddannelse inden for bibliotekskundskab, informationsvidenskab, kommunikation, journalistik, eller lignende, og det er en fordel, hvis du har godt kendskab til WordPress, Mailchimp og sociale medier og samtidig er en haj til Excel og Powerpoint/Prezi.

Det skader heller ikke, hvis du har indsigt i eller interesse for sundhedsvidenskabelig forskning.

Vi tilbyder
Arbejdstiden vil være op til 20 timer om ugen i vores kontorer på Østerbro. Vi er naturligvis fleksible omkring eksamensperioder, så du kan få job og studie til at hænge sammen.

Ansøgning
Send din ansøgning, dit CV og eventuelle anbefalinger til kommunikationskonsulent Pernille Thorborg Jasper på ptj@lundbeckfonden.com senest den 1. juli 2017.

Vi glæder os til at høre fra dig!

​​Om Lundbeckfonden
Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med en værdi på mere end 60 mia. kr. Fonden støtter danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning med op mod 500 mio. kr. årligt. Heraf går over halvdelen til hjerneforskning, der er vores særlige indsatsområde.

Lundbeckfonden ejer kontrollerende aktieposter i H. Lundbeck, ALK-Abelló og Falck, der til sammen har ca. 36.000 medarbejdere i hele verden.

Læs mere på www.lundbeckfonden.com