Dansk | English
Sitemap
youtube_off.png
linkedin_off.png
Facebook

Nyhedsbrev

Lundbeckfonden Lectures

Tarmbakterier iStock-467885302 - 2017
02.03.2017 kl. 19:00 - 21:00
Kategori
Århus
Dit indre liv - hvad betyder billioner af tarmbakterier for dig og din personlighed?

Det vrimler med liv i vores tarme. Omkring 50.000.000.000.000 bakterier i vores tarme arbejder i døgndrift med at nedbryde og optage madens energi – et maskineri som er altafgørende for vores sundhed og helbred.

Ny banebrydende forskning viser, at ubalance i sammensætningen af tarmbakterier kan være årsag til en lang række lidelser og sygdomme, som vi tidligere ikke forbandt med tarmen. Selv vores psyke og adfærd kan blive påvirket, hvilket stiller spørgsmålstegn ved, hvad tarmbakterierne egentlig har af betydning for vores personlighed?

Man har i mere end 30 år behandlet visse tilfælde af diarre med afføringstransplantation, hvor gode tarmbakterier overføres fra en rask person til patienten, og dette med stor succes. Men hvordan foregår det i praksis, og kunne afføringstransplantationer potentielt bruges til behandling af helt andre sygdomme fx relateret til vores psyke og adfærd?

Få et indblik i, hvilken betydning tarmbakterier har for udviklingen af sygdomme og om hvordan bakterietransplantationer i dag bruges i behandling af diarre, og måske vil blive brugt til behandling af andre sygdomme i fremtiden.

Forelæsere:
Oluf Borbye, professor Specialist in Internal Medicine and Endocrinology
Morten Helms, overlæge og ph.d. i infektionsmedicin, Hvidovre Hospital

TILMELD DIG HER

 
  1. Pris
    Pris: 50 kr. inkl. tarmvenlige forfriskninger
  2. By
    Århus