Dansk | English
Sitemap
youtube_off.png
linkedin_off.png
Facebook
FS12W_KJ_DK

Vil afsløre stamcellernes hemmelige liv

Prøv at tage din arm helt op til dine øjne, og se om du kan finde nogle af de stamceller, som fornyer din hud dag ud og dag ind. Du skal helt tæt på.

Nej, vel, men tænk nu, hvis man kunne få stamcellerne til at lyse gult, grønt, blåt eller rødt, og man kunne afsløre deres præcise skæbne med et avanceret mikroskop.


Det er det, som Lundbeckfond fellow Kim Jensen fra Cambridge University kan. Godt nok ikke på mennesker men på mus. Med den teknik vil han gøre os klogere på, hvad det er for en præcis rolle stamceller spiller i den levende organisme. Han vil med andre ord afsløre stamcellernes hemmelige liv i vores organer. Som for eksempel i det største organ huden.




Kroppens reservedelslager
På overfladen ligner stamceller en hvilken som helst anden celle. Men de har en særlig opgave i kroppen. Det er dem som gennem celledelinger giver ophav til nye celler, som kan erstatte de celler, der er slidte og udtjente.
 

»Det kan være lidt skræmmende at tænke på, at vi skal leve med den hud, som vi bliver født med hele livet. Men her skal man tænke på, at huden hele tiden bliver fornyet og det er takket være stamcellerne i huden,« siger Kim Jensen, som netop har modtaget et Lundbeckfond Fellowship på 10 mio. kroner.


På trods af at de seneste 10 års forskning har gjort os meget klogere på stamceller, så ved man relativt lidt om, hvordan de opfører sig i en levende organisme, og hvordan de fornyer vores organer. Men den virkelighed forsøger Kim Jensen at lave om på, og til det formål har hans forskergruppe lavet gensplejsede mus, hvor de kan få musenes stamceller til at lyse i fire forskellige farver, når de spiser et bestemt foder.


»På den måde kan vi følge skæbnen af den enkelte stamcelle i musens forskellige organer. For når den deler sig vil den give ophav til to nye celler, som lyser i den samme farve. Og så kan vi tælle os frem til, hvor mange nye celler en enkel stamcelle giver ophav til på en ganske almindelig dag i en mus liv,« siger Kim Jensen.


Har fundet stamcellernes bremse
Ad den og andre veje har Kim Jensen identificeret et gen, som sørger for at stamcellerne ikke deler sig ukontrolleret og med for høj hastighed. Genet
hedder lrig1. Man kunne populært kalde det for stamcellernes bremse.


Der er meget, der taler for, at stamceller også kan være kimen til at forskellige sygdomme opstår. Hvis stamcellerne for eksempel pludselig deler sig for meget kan det resultere i kræftsygdomme. Og omvendt, hvis stamcellerne deler sig for lidt, kan sår have svært ved at hele og eksempelvis give mavesår. Og her kan det gen, som Kim Jensen og hans kolleger har fundet, måske spille en central rolle.


»Vi ved, at det gen, som bremser stamcellers vækst, er mindre aktivt i mange kræftsygdomme. Populært kunne man sige, at kræftcellerne måske har løftet foden en smule fra bremsen og dermed deler sig ukontrolleret. Så vores viden om stamceller kan på længere sigt gøre os klogere på andre sygdomme og i dette tilfælde kræft,« siger Kim Jensen.


Kim Jensen er i øjeblikket ved at pakke sit kontor ned på Cambridge University. For takket være bevillingen på 10 mio. kroner fra Lundbeckfonden er han på vej hjem til Danmark, hvor han skal etablere sin egen forskergruppe på BRIC, Københavns Universitet.


Tanken om, at der findes stamceller i vores kroppe er ikke ny. Det var der en russisk-amerikansk forsker ved navn Alexander Maximov, der allerede spekulerede på i 1906. Han tænkte, at vores blod måtte indeholde nogle stamceller, som hele tiden gav ophav til nye friske blodceller.

Den hypotese blev bekræftet i 1950´erne, og dernæst gik stamcellerne nærmest i glemmebogen frem til årtusindskiftet. Her blev der for alvor sat skub i stamcelleforskningen og indenfor de seneste ti år, er man blevet klogere på, hvad stamceller er for en størrelse.

Det er dog stadig en gåde, hvordan stamcellerne opfører sig i den levende organisme og fornyer vævet i vores organer. Den virkelighed vil Lundbeckfond Fellow Kim Jensen forsøge at lave om på.


Vidste du: At huden er vores største organ og hvis man foldede den ud ville den dække 1,5-2 kvadratmeter. Huden fornyes cirka hver 3. uge, og det vil sige omkring 17 gange på et år. Det vil sige, at man skifter hud cirka 1.000 gange på et helt liv.

Vidste du: At koglekirtlen med sine bare 0,15 gram er vores mindste organ, og det sidder i hjernen med form som en grankogle. Det producerer mørkehormonet melatonin, som styrer vores døgnrytme.
 

Yderligere oplysninger: Lektor, ph.d. Kim Jensen, tlf.: +44 1223 761189 eller e-mail: kbj22@cam.ac.uk