Fisketure, fredagsøl og revolutionerende forskning

Bliver forskning bedre af, at man er ven med sin forskningspartner? »Ja,« lyder svaret prompte fra de to professorer Thomas Bjarnsholt og Marvin Whiteley. Sammen forventer de at gennemskue, hvorfor nogle infektioner bliver kroniske.

Der går ikke lang tid mellem jokes og gode grin, når man er i selskab med de humørfyldte venner og forskningspartnere Thomas Bjarnsholt og Marvin Whiteley. Selvom de to forskere er adskilt af Atlanterhavet til hverdag og Marvin Whiteley har base i Texas, USA, har de udviklet et stærkt venskab over 10 år og en fælles mission om at kulegrave kroniske infektioner. De mener, at det er på tide at komme ud af laboratoriet og omfavne virkelighedens kompleksitet.

»Man har i mange år studeret enkelte bakterier i petriskåle og reagensglas og designet behandlinger af infektioner og antibiotika ud fra det. Det har været en reduktionistisk tilgang, hvor man har gjort verden og bakterierne mere simple end de egentlig er,« siger Marvin Whitely og fortsætter:

»Det har været en fin start, men nu skal vi videre og blive klogere på, hvad bakterierne foretager sig inde i kroppen på patienter uden for laboratoriet. Vi skal omfavne kompleksiteten i virkeligheden og bag infektionerne, ikke undgå den ved at forsimple.«

Thomas Bjarnsholt stemmer i.

»Det er på tide, at vi tager et opgør med det traditionelle syn på bakterier som organismer, der arbejder alene, og i stedet går til bunds i den komplekse og samarbejdende adfærd, som vi nu ved bakterier har i levende patienter,« siger Thomas Bjarnsholt, professor på Costerton Biofilm Center ved Københavns Universitet. Thomas Bjarnsholt modtog et fem-årigt forskningsfellowship af Lundbeckfonden i 2012.

Venskabet løfter forskningen

Det er tydeligt, at de to professorers kemi og relation strækker sig udover det professionelle. Og det er kun et plus for deres samarbejde, hvis man skal tro de storsmilende professorer.

»Det er et samarbejde, vi virkelig ønsker at være i, fordi vi nyder hinandens selskab. Det tror jeg smitter af på kvaliteten af arbejdet,« siger Thomas Bjarnsholt.

Det transatlantiske venskab blev for alvor skudt i gang, da Thomas for 10 år siden inviterede Marvin ud til en øl i København, efter en forskningskonference om kroniske infektioner.

»Vi  snakkede så godt, at det blev til mere end en enkelt øl, og vi nåede også at se flere barer, inden vi gik hver til sit,« siger Marvin Whiteley og griner. Han er leder af forskningslaboratoriet Center for Infectious Disease på University of Austin i Texas, USA.

Sommerophold blev prikken over i’et

I løbet af sommeren 2016 har Marvin Whiteley haft et ophold på Københavns Universitet som visiting professor, finansieret af Lundbeckfonden. Det har givet Thomas og Marvin mulighed for at udvikle deres forskningsidéer og venskab.

Marvin har blandt andet undervist de yngre forskere på Costerton Biofilm Center i, hvordan man foretager helt specifikke molekylære undersøgelser og RNA-sekventeringer af bakterier, som man indtil videre ikke har kunnet lave i Danmark.

Evt i boks: RNA-sekventering er en metode, der benyttes til bestemmelse af rækkefølgen af baserne i RNA. I dette tilfælde benyttes RNA-sekventering til at bestemme hvilke gener, som er udtrykt som et mål for bakteriernes aktivitet i en given situation.

Samtidig har de to venner rejst rundt i landet og besøgt forskere på andre universiteter, hvor de har diskuteret forskningen i kroniske infektioner.

Selvom Marvin også har haft sin familie med til Danmark og travlt med undervisning og forskning, har de to venner også fundet tid til at hygge sig med en fisketur sammen, middagsarrrangementer med familierne og fredagsøl med deres ph.d.-studerende og postdocs.

»Det har været en virkelig god sommer, hvor vi og vores familier har lært hinanden bedre at kende. Og vi er kommet tættere på de yngre forskere. Jeg tror, at det er grundlaget for et solidt forskningssamarbejde, der forhåbentlig vil vare ved de næste 20 til 30 år,« siger Thomas Bjarnsholt.

Bakteriernes forsvarsværn skal nedbrydes

Den nyeste forskning peger på, at alle bakteriearter søger at klumpe sig sammen til det, man kalder biofilm, og biofilm kan hverken spores med almindelige antistoftest eller slås ned med antibiotika.

Der er faktisk kun én måde at fjerne biofilm på, som det er lige nu, og det er ved at fjerne det inficerede væv eller fremmedlegeme.

Fornyligt har Marvin og Thomas blandt andre forskere søgt Lundbeckfonden om støtte til et femårigt projekt, der skal forsøge at lave om på dette.

»Vi vil vide, hvordan de enkelte bakterier spiller sammen med biofilmen, til dels ved at kende de molekylære aspekter ved biofilm og derigennem finde svar på, hvorfor bakterier, der har dannet biofilm, kan undgå immunforsvaret og overleve antibiotika – og dermed danne grundlaget for en kronisk infektion,« siger Thomas Bjarnsholt og fortsætter:

»Marvin har udviklet metoder til RNA-sekventering og se på dem på molekylært niveau. Det område har Marvin været pioner indenfor, og det bliver en stor del af forskningen.«

Den tætte kontakt mellem forskere på Københavns Universitet og klinikere på danske hospitaler vil bidrage med vigtig viden til projektet, forventer de begge.

»Vi skal snakke med klinikerne, om deres oplevelser med patienter med kroniske infektioner, så vi kan forstå infektionerne fra flere planer end det molekylære og cellulære,« siger Marvin Whiteley.

Perspektiverne kan blive enorme

Hvis de to professorer får støtte til projektet, håber de, at det vil rykke forskningen i kroniske infektioner et vigtigt skridt frem. Og optimismen er ikke til at overse i Thomas Bjarnsholts øjne.

»Jeg forventer, at vi vil forstå, hvorfor nogle patienter får kroniske infektioner forårsaget af biofilm. Det vil være et stort skridt i retningen af at udvikle en behandling og en metode til at spore biofilm. Med sådan en metode vil vi måske finde ud af, at der eksisterer flere typer biofilmsinfektioner, end man tidligere har troet. Og det vil åbne flere døre til behandlinger af andre kroniske lidelser,« siger Thomas Bjarnsholt.

De to venner håber, at det vil have direkte betydning for de patienter, der har kroniske infektioner.

»Vores forskning skal helst ikke kun gøre os klogere på verden, men skal også komme i brug på hospitalerne og være til direkte gavn for patienterne. Videnskab er som et langt puslespil, og sammen håber vi på at lægge nogle store og vigtige brikker, der kan danne en væsentlig del af billedet,« slutter Marvin Whiteley.