Dansk | English
Sitemap
youtube_off.png
linkedin_off.png
Facebook
111114PR_0285B

fellowship modtagere 2011

En "vejrmodel" for celler

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet stiller nu sig selv spørgsmålet, om man kan sætte livet på formel. Eller rettere om man kan kode alle vores enkeltbestanddele ind i en computer, og bede computeren ud fra dette at forudsige enkelte cellers eller menneskers skæbne. Kan man lave ”vejrudsigter” for celler?


Med en bevilling på 10 mio. kroner fra Lundbeckfonden, kan den 37-årige professor Rune Linding nu intensivere arbejdet på at prøve at forstå de grundlæggende processer inden for menneskecellers biologi. Med bevillingen skal han hen over de næste 5 år etablere sin egen forskergruppe inden for forskning i biologiske netværk.

”Vi udforsker biologiske systemer via computermodeller, der forsøger at forudsige en celles adfærd med en nøjagtighed, der svarer til vejr- eller flymodeller. For blot få år siden troede man, at det var nok, hvis vi kendte vores genetiske kode. Virkeligheden er dog mere kompliceret, fordi en celles liv bevæger sig gennem forskellige stadier og den udvikler sig afhængig af sit miljø,” forklarer Rune Linding.


Rune Lindings arbejde er på den måde et opgør med den klassiske biologi, hvor man i årtier har fokuseret forskningen på metoder som røntgenkrystallografi til at forstå biologiske strukturer. I netværksbiologien betragter man i stedet helheden og dens dynamik ved at koble teoretiske modeller sammen med kvantitative målinger for eksempel massespektrometri og genom-skala mikroskopi.


Det er de såkaldte JNK kinaser, der er fokus for Rune Lindings forskning. Kinaser er en gruppe molekyler, som styrer stort set alle biologiske processer, og udgør op til 75% af al forskning og udvikling i lægemiddelindustrien. JNK kinaser er en klasse af molekyler, der reagerer på stress af forskellig art, og som menes at have en væsentlig betydning for udvikling af fx kræft og sukkersyge. Ved at forstå sygdommenes biologiske netværk, er det håbet at finde nye terapeutiske mål, for derved kunne udvikle nye lægemidler imod netværkene selv.
Rune Linding er netop flyttet til Danmark efter 10 succesfulde år i udlandet som forsker. Han skal nu etablere sit laboratorium på DTU Systembiologi. Da der er tale om meget store og dyre projekter, er Lundbeckfondens bevilling en kærkommen saltvandsindsprøjtning til jagten på fremtidens medicin.

 

Yderligere oplysninger:

Rune Linding, Center for Biological Sequence Analysis, Department of Systems Biology, DTU, Building 301, 2800 Kongens Lyngby, linding@cbs.dtu.dk, tlf. 2365 1941 (http://lindinglab.org og http://bio.dtu.dk)

 


Han vil udfordre fysikkens teorier

Normalt er fysikkens teorier noget af de mest bestandige i forskningsverdenen. Der går som regel hele eller halve århundreder, før der justeres eller brydes med fysikkens grundlæggende love. 34-årige forsker Emil Bjerrum-Bohr er en af de forskere, som bevidst går efter at forklare og forandre det allerhelligste i fysikken.
Med en ny bevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden har han nu mulighed for at opbygge og lede sin helt egen forskningsgruppe på Københavns Universitet. Navnet bliver Amplitude Computation Group eller blot CAMP. Målet med projektet er at finde helt nye metoder til at beregne hvilke partikler, der vil dannes ved proton-kollisionerne på CERN.

"Vi vil skabe en stærkere forbindelse mellem den eksperimentelle og teoretiske fysik. Problemet er, at de ofte peger i modstridende retninger. Vores store mål er at forbinde trådene og finde en forklaring, der holder. Det er det, der kan åbne op for nye forståelse af fysikken. Og det er dér, det bliver rigtigt spændende!", fortæller Emil Bjerrum-Bohr.

Hvor de fleste af os nok ville være tilfredse, hvis vi blot kunne forklare tyngdekraften, er kvanteteori ikke noget mange af os ville give os i kast med. For er det ikke nok blot at forstå kvanteteori og tyngdekraft. Han prøver faktisk at forklare tyngdekraften som en kvanteteori.

Emil Bjerrum-Bohr er selv teoretisk fysiker. Med en ph.d. fra Niels Bohr Institutet og en succesfuld international forskerkarriere i Storbritannien og USA. I 2009 kom han tilbage til Danmark. Til en nyoprettet forskerstilling i partikelfysik på Niels Bohr Instituttet.

Lundbeckfondens bevilling på 10 mio. kr. gives over fem år, og det bliver muligt at oprette tre nye post doc stillinger samt en ph.d. stilling på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Herved kan Emil Bjerrum Bohr opbygge en stærk teoretisk gruppe, der kan udfordre de gamle teser og ideer.

Yderligere oplysninger:

N. Emil J. Bjerrum-Bohr, Niels Bohr Institutet, KU, Blegdamsvej 17, 2100 København Ø, 

bjbohr@nbi.dk, tlf.: 35325221



Martin Snoager Sloth

Den 36-årige kosmologi-forsker Martin Snoager Sloth fra CERN og universitetet i Geneve vender nu snuden hjem mod Danmark. Han har netop modtaget 10 mio. kroner fra Lundbeckfonden, så han kan etablere sin helt egen forskningsgruppe på Syddansk Universitet.


Martin S. Sloth og hans kommende forskerstab vil med data fra den europæiske Planck-satellit prøve at besvare de store, universelle spørgsmål. Hvad kom før Big Bang? Hvad er kilden til universets fødsel? Det er præcise målinger af den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling, der kan være nøglen til at komme tættere på et svar.
”Min forskningsgruppe skal undersøge, hvad vi kan lære om universets oprindelse ud fra de opdagelser, Planck-satellitten registrerer for os. Planck-satellitten er en europæisk satellit, der måler den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling med fantastisk stor præcision, og den kan dermed hjælpe os med at arbejde med kosmologi på et helt nyt niveau. Det kan vise sig at få store konsekvenser for vores fremtidige forståelse af universet og dets oprindelse”, fortæller Martin.

Martin S. Sloth er teoretisk fysiker uddannet på Niels Bohr Instituttet, hvorefter han er uddannet Fil. Dr. fra Helsinki Universitet i 2003. Martin kommer fra en stilling ved CERN og Universitet i Geneve, og med bevillingen fra Lundbeckfonden har han nu mulighed for at bidrage til kosmologiforskningen på SDU som leder af den nye forskningsgruppe.

Lundbeckfondens Jr. Group Leader Fellowship bevilling gives over fem år og gør det muligt Martin S. Sloths forskningsgruppe at oprette tre nye postdoc stillinger samt en ph.d. stilling. Forskningsgruppen bliver en del af Center for Particle Physics Phenomenology (CP3-Origins) ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU.

Yderligere oplysninger:
Martin S. Sloth , Université de Genève, Département de physique théorique
24, Quai Ernest-Ansermet, 1211 Genève 4, Switzerland
Telefon: +41 22 379 63 93, Email: Sloth@CERN.CH

 

 

Han ser på mønstre i små skyer af atomer


Den talentfulde unge tyske fysiker, Jan Arlt kan med en bevilling fra Lundbeckfonden på 10 mio. kroner etablere sin egen forskergruppe på Aarhus Universitet.

Det er i ultrakolde gasskyer, at den 38-årige lektor Jan Arlt forsøger at finde svarene i sin forskning. Det som Jan Arlt og hans forskerstab mere nøjagtigt leder efter, er mønstre i de små skyer. Hvis de kan finde dem, regner de nemlig med bedre at kunne en af naturens mest fascinerende fænomener: magnetisme.

“Magnetiske mønstre dannes i mange faste stoffer. Det er de mønstre, der bestemmer om stofferne er magnetiske. Af naturlige årsager er det dog meget svært at kigge ind i de faste materialer. Derfor kan vi normalt heller ikke se på mønstrene i faste stoffer. I stedet prøver vi at undersøge de magnetiske mønstre i ultrakolde gasser,” forklarer Jan Arlt.

De små skyer laver forskerne ved at køle atomer ned til tæt på det absolutte nulpunkt på ca. -273 °C. Ved de ekstremt lave temperaturer befinder atomerne sig nemlig i deres allerlaveste energitilstand. Det gør det mere overskueligt for forskerne at se, hvordan magnetismen opstår og hvordan den påvirker de enkelte atomer.

Den nye viden vil også kunne bruges til at skabe magnetiske egenskaber i fremtidige materialer. Jan Arlt kom til Danmark for halvandet år siden efter tidligere at have været ansat på Leibniz Universität i Hannover.

Med Lundbeckfondens Jr. Group Leader Fellowship bevilling, der gives over fem år, kan Jan Arlts etablere sin forskningsgruppe i Danmark med blandt andet 2 nye postdoc-stillinger samt 2 ph.d. stillinger. Forskningsgruppen bliver en del af Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger:

Jan Arlt, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.

Telefon: 89423671, Email:arlt@phys.au.dk


 

Hvor starter sygdomsgener i vores DNA?
Lektor, ph.d. Albin Sandelin fra Center for Bioinformatik har modtaget en bevilling på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden. Med bevillingen tager Albin Sandelin skridtet fra at være en af de mest lovende unge forskere til at kunne konsolidere sin egen forskergruppe på Københavns Universitet.

Albin Sandelins gruppe besidder en unik evne til at kombinere kæmpe statistiske datasæt med eksperimentel viden. Med den cocktail af værktøjer kan de afsløre fundamentale mekanismer bag genregulering og dermed bag nogle af de alvorlige sygdomme, der rammer os mennesker.

”Med kortlægningen af det humane genom fik forskerne indholdsfortegnelsen for den menneskelige arvemasse. Men selvom vi i dag kender funktionen af mange af vores gener, så ved vi vældigt lidt om, hvad der får de enkelte gener til at tænde og slukke – og det er faktisk sådan, at mange gener kan reguleres på forskellige måde fordi at de kan starte på forskellige sted i DNA” forklarer Albin Sandelin.

Netop den viden er helt afgørende for at forstå, hvorfor vi fx bliver syge af kræft eller hvorfor mennesket ældes. I dag har vi hidtil usete muligheder for at undersøge de grundlæggende mekanismer bag reguleringen af de mange gener.

Nu til dags har et normalt laboratorium adgang til de samme faciliteter som et højt specialiseret sekvenseringscenter havde for blot nogle år siden. Det er dog stadig en stor udfordring, at datamængden fra et enkelt eksperiment fylder harddisken på en normal computer. Man er helt enkelt nødt til at have både biologer og dataloger i samme laboratorium; og det er den type af ekspertise som findes i Albins laboratorium.

Albin Sandelins nye forskergruppe vil mestre både det eksperimentelle og den statistiske behandling af de mange informationer. Ud fra dem vil de skabe molekylære kort, der kan udpege de centrale gener, gen startpositioner og genregulatorer forbundet med sygdomme. Selv kommer Albin Sandelin - sin unge alder til trods - med 10 års erfaring, et stort internationalt netværk og mere end 5.000 internationale citationer.

Med Lundbeckfondens Jr. Group Leader Fellowship bevilling, der gives over fem år, kan Albin Sandelin etablere sin forskningsgruppe i Danmark med blandt andet 3 nye postdoc-stillinger samt 2 ph.d. stillinger. Forskningsgruppen bliver en del af Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Yderligere oplysninger: Albin Sandelin, Bioinformatik-centret, Biologisk Institut og BRIC, Københavns Universitet, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, albin@binf.ku.dk, 35 32 12 85

 


Hun afkoder vores genetiske programmering

Aarhus Universitet fastholder en af deres kvindelige forskertalenter, Monika Golas. Med en bevilling fra Lundbeckfonden på 10 mio. kroner får hun titlen Junior Group Leader og samtidig muligheden for at intensivere sit arbejde på at udvikle et nyt screeningsystem til at finde ny medicin mod alvorlige demenssygdomme.

Hvad udvikler vores nerveceller og hvad gør, at de går til grunde igen?


Det er de spørgsmål, Monika Golas nu vil kaste lys over. En af de dele af menneskets krop, vi endnu ikke forstår udviklingen af, er vores nerveceller. Under fosterets udvikling er det helt almindeligt, at vores tidlige nerveceller programmeres til at gå grunde igen. Mens dette er en normal proces i den første periode af vores liv, fører en fejlagtig aktivering af samme program senere i livet til alvorlige demenssydomme. Vores mangelfulde indblik i disse processer forhindrer en bedre behandling af disse sygdomme.


”Vores gener indeholder den DNA-kode, der definerer vores liv. Alligevel kan vi ikke via generne alene beskrive vores liv og vores ældning. Den genetiske information er kun en del af historien. Med den nye bevilling vil vi undersøge, hvordan menneskets gener reguleres eller programmeres i forskellige dele af vores krop og forskellige perioder af vores liv.”


I forskellige dele af vores krop og i forskellige perioder af vores liv bebos vores gener af forskellige proteinkomplekser. Komplekser, der gør at netop disse gener enten er i brug eller ligger i dvale. Ved hjælp af den elektronmikroskopiske teknik, Monika Golas arbejder med, kan hun følge med disse processer. Samtidig kun hun ved hjælp af den nye platform følge effekten af lægemidler – live – mens de virker inde i cellerne.
Monika Golas’ forskning kan i sidste ende føre til ny behandling af neurogenerative lidelser, fx Huntingtons lidelse, som i dag stort set ikke kan behandles medicinsk.


Monika Golas er opvokset i Tyskland. Efter at have afsluttet sin ph.d. i biokemi og en post doc på Max Planck Institut for Biofysisk Kemie i Göttingen, blev hun ansat ved Aarhus Universitet. Med Lundbeckfondens Jr. Group Leader Fellowship bevilling, der gives over fem år, kan Mariola Monika Golas nu etablere sin egen forskningsgruppe i Danmark med blandt andet 2 nye post doc. stillinger samt 2 ph.d. stillinger. Forskningsgruppen bliver en del af Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.


Kontakt: Mariola Monika Golas, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, bygning 1234, 8000 Aarhus C, mgolas@ana.au.dk, tlf. 87168239