Dansk | English
Sitemap
youtube_off.png
linkedin_off.png
Facebook

Fellowship modtagere 2010

Jes Jørgensen
Astrofysiker Jes Jørgensen, lektor på Center for Stjerne- og Planet-dannelse ved Niels Bohr Institutet og Statens Naturhistoriske Museum har fået tildelt Lundbeckfondens Junior Group Leader Fellowship på 10 mio. kr. til forskning i solsystemer.

Jes Jørgensen forsker i oprindelsen af solsystemer som vort eget. Stjerner som vores egen sol dannes i skyer af støv og gas. Skyerne fortættes og i løbet af få hundrede tusinde år falder de sammen og danner en ung stjerne, en såkaldt protostjerne. I en skive rundt om stjernen cirkulerer resterne af støv- og gasskyen, og af disse rester kan der dannes planeter.

Med et nyt stort teleskop, Atacama Large Millimeter Array (ALMA), som er ved at blive bygget i Chile, og som efter planen starter observationer til næste år, vil Jes Jørgensen og hans gruppe måle den nøjagtige kemiske sammensætning af gassen om unge stjerner - f.eks. om der ud over vand også er mere komplekse organiske molekyler tilstede.

Et eksempel på de spørgsmål, som forskerne håber at få svar på er, hvor og hvornår molekyler som vand og organiske molekyler bliver dannet i stjernedannelses-processen. Tidligere i år viste de, hvordan de ved hjælp af jord-baserede astronomiske observationer kunne kortlægge tilstedeværelsen af vanddamp i en skive omkring sådan en helt ung stjerne.

"Sidenhen har vi fundet tilsvarende tegn på vand om yderligere et antal unge stjerner og derudover kunnet vise, at de kemiske egenskaber ved vanddampen - specifikt forholdet mellem almindeligt og 'tungt' vand ligner det forhold, som man kan observere i kometer og i vores verdenshave", siger Jes Jørgensen. "Noget tyder altså på, at meget af det vand, vi ser på Jorden i dag, stammer fra de meget tidlige stadier i stjernedannelses-processen."

Derudover vil observationerne med det nye banebrydende instrument fastlægge, hvordan de fysiske egenskaber er i skiverne - og f.eks. om de er på vej til at danne planeter. Sammen vil disse observationer kunne hjælpe til at fastlægge, hvordan de tidligste stadier i dannelsen af stjerner og planeter hænger sammen med, hvordan vort eget solsystem ser ud i dag.

Jes Jørgensen er kandidat i fysik og astronomi fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, Ph.D. fra Leiden i Holland og har været post doc., i USA og Tyskland før han i starten af 2010 vendte tilbage til København til en lektorstilling ved det nystartede Center for Stjerne- og Planet-dannelse. Med Lundbeckfondens fellowship følger en bevilling på 10 mio. kr. over en periode på 5 år. Bevillingen vil betyde to nye Ph.D.- og to post doc.-stillinger.

Yderligere oplysninger:
Jes Jørgensen, ph.d., lektor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, tlf. 3532 4186 og 4250 9970. jes@snm.ku.dk


Thomas Gilbert
Godt nok er han ung, men han har i allerhøjeste grad været med til at føre Danmark op i verdenseliten indenfor DNA-forskning sammen med professor Eske Willerslev på Københavns Universitet.

Det er grunden til, at Lundbeckfonden nu støtter den 33-årige brite Thomas Gilbert på center for Geogenetik på Københavns Universitet med 10 mio. kr.

Pengene kommer fra fondens "Junior Group Leader Fellowships", og Thomas Gilbert skal bruge donationen til at opbygge et team, som skal være i frontlinjen indenfor deres forskningsområde.

Den 33-årige lektor skal bl.a. forske i "den genetiske historie" bag den uhelbredelige sygdom hepatitis C.

Ca. 1 pct. af den vesteuropæiske befolkning lider af den smitsomme leverbetændelse, og tallet er stigende. Udbredelsen af virussen er noget større i Østeuropa og helt galt i Egypten, hvor 20 pct. af befolkningen visse steder i landet er blevet smittet med sygdommen gennem vaccinationsprogrammer og brug af urene nåle.

Hepatitis C blev først opdaget i 1989, og det er Thomas Gilbert og hans teams opgave at søge tilbage i virussens genetiske historie og finde frem til kilden. Hvis det lykkes, er der håb om, at udvikle en vaccine, som forhåbentlig kan sætte en stopper for den uhelbredelige sygdom.


AIDS og kartoffelpest
Thomas Gilbert har tidligere gennem egne videnskabelige analyser af gamle vævsprøver fra Congo ført AIDS-historien tilbage til omkring 1910. På den måde har han skrevet et nyt - så at sige - "baglæns kapitel" i historien bag den verdensomspændende epidemi. Denne opdagelse skabte stor international opmærksomhed. Det samme skete, da Thomas Gilbert i samarbejde med andre forskere fandt frem til en metode, som man kan bruge til at udvinde dna-materiale fra gamle hårtotter. En metode, som bl.a. professor Eske Willerslev og hans assistent Morten Rasmussen gjorde brug af, da de tidligere i år genskabte genmassen og dermed fik sat ansigt og krop på en mand fra en for længst uddød grønlandsk stamme. Det var første gang i menneskehedens historie, at det er sket.

Foruden forskning i den genetiske historie bag hepatitis C skal Thomas Gilbert også bruge pengene fra Lundbeckfonden til at pint-pointe årsagen til en udbredt herpesvirus blandt verdens syv største havskildpadder, som hærger blandt de tunge, men elegante skabninger.

Og endelig har hans forskerhold fokus på "kartoffelpesten", som i midten af 1800-tallet afstedkom, at mange irere døde af sult eller måtte udvandre til USA. Den plantesygdom eksisterer stadig, selv om agroindustrien fortløbende udvikler nye pesticider.

Yderligere oplysninger: Thomas Gilbert på 51 89 13 30.


Blagoy Blagoev
Stamcellers modning - vejen til færdigspecialiserede celler og anvendelse i medicinsk behandling.

Lundbeckfonden har bevilget 10 mio. kr. til den 36-årige lektor Blagoy Blagoev, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet i form af et Junior Group Leader Fellowship, der løber i de næste fem år.

Blagoy Blagoevs forskning fokuserer på de kontrolmekanismer, som styrer udviklingen af menneskelige celler fra stamceller til færdigmodnede og specialiserede celler. Stamceller har et stort potentiale indenfor regenerativ medicin, hvis mål er at genopbygge eller erstatte skadet væv ved hjælp af stamceller.

Blagoevs forskningsgruppe benytter en analysemetode, der kaldes kvantitativ massespektrometri til at opnå detaljeret information om de generelle processer og individuelle faktorer, som regulerer opretholdelsen af en basispopulation af stamceller og de faktorer, som driver differentieringen af stamceller til specialiserede celler.

Det er nødvendigt at opnå mere viden om og bedre beskrivelser af de komplekse og dynamiske systemer, som regulerer stamcellers biologi for at kunne forbedre de praktiske medicinske anvendelsesmuligheder af den viden om stamceller, grundforskningen tilvejebringer.

Yderligere oplysninger:
Lektor Blagoy Blagoev, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi


Michael Pittelkow
Tanken om at udnytte biologiens evolutions-principper til at udvælge de bedste kunstige receptorer og lære af dem, kan måske udnyttes til at lave bedre lægemidler, selektive sprængstof dedektorer eller til at identificere sukkerstoffer. Det er en tanke, der er så lovende, at Lundbeckfonden nu har givet 10 mio. kr. til forskning i den evolutionære kemi.

Den store bevilling er givet til adjunkt, Ph.d. Michael Pittelkow fra Kemisk Institut, Københavns Universitet. Han har fået tildelt et Junior Group Leader Fellowship fra Lundbeckfonden til forskningsprojektet "Dynamisk kombinatorisk kemi - supramolekylær kemi i vand". Bevillingen vil blive brugt til finansiering af to post doc stipendier og tre Ph.d.-stipendier samt til indkøb af avanceret analyse udstyr og til dækning af driftsomkostninger.

32-årige Michael Pittelkow er cand.scient. i kemi fra H. C. Ørsted Instituttet ved Københavns Universitet (2003) og Ph.d. i kemi i 2006, også fra Københavns Universitet. I løbet af sin studietid tilbragte han længere perioder ved CSIRO i Melbourne i Australien, ved Technische Universiteit Eindhoven, Holland og som Ph.d.-studerende ved Universitetet i Cambridge, England. Michael Pittelkow arbejdede som post doc ved University of Cambridge fra 2006 til 2008, da et 4-årigt Stenostipendium fra Forskningsrådet for Natur og Univers bragte ham tilbage til Københavns Universitet. Her har han opbygget en forskningsgruppe, der arbejder med dynamisk kombinatorisk kemi, syntesekemi og molekylær genkendelse.

Målet med Michael Pittelkows forskning er at udvikle værktøjer, der gør det muligt at forstå i detaljer, hvordan molekyler genkender hinanden. Dette ambitiøse mål vil blive forfulgt ved hjælp af dynamisk kombinatorisk kemi. I dynamisk kombinatorisk kemi leges med tanken om, at molekyler bedst selv kan vælge blandt mange mulige bindingspartnere, hvilke molekyler de bedst genkender og binder til. Dette undersøges i praksis ved forsøg, hvor man lader en masse kemiske forbindelser danne, der er i ligevægt med hinanden. Ligevægten kan påvirkes eksperimentelt således at de bedste og stærkeste forbindelser findes, alt imens kemikeren står på sidelinjen og følger med. Det går med andre ord ud på, lidt abstrakt tænkt, at kemikeren designer eksperimenter og ikke molekyler.

Læs mere om Michael Pittelkows forskning og forskningsgruppe på: www.pittelkow.kiku.dk

Yderligere oplysninger:
Adjunkt Michael Pittelkow, Kemisk Institut tlf. 35 32 01 55.


Christian Adam Olsen
Lektor Christian Adam Olsen, DTU Kemi, Danmarks Tekniske Universitet modtager et af Lundbeckfondens Junior Group Leader Fellowships på 10 mio. kr. over fem år. Derved vil hans forskergruppe kunne gøre sig gældende i den internationale elite på området. Christian Adam Olsen er netop vendt hjem til Danmark efter tre år som medlem af en af verdens førende forskningsgrupper på feltet ledet af professor Reza Ghadiri ved den amerikanske forskningsinstitution The Scripps Research Institute i Californien.

I fremtiden vil vi se lægemidler inspireret af stoffer i naturen, der langt mere målrettet end dagens kemoterapi er i stand til at ramme netop kræftcellerne, mens de raske celler bliver ladt uskadte.

I modsætning til traditionel kemoterapi, der forgifter kræftcellerne - og desværre også mange raske celler - virker cykliske peptider ved at blokere bestemte enzymer, som spiller en nøglerolle i cellernes arvemateriale. Når enzymerne blokeres, narres kræftcellerne til at begå selvmord. Nye forskningsresultater tyder også på, at man også kan opnå en positiv effekt over for sygdomme som cystisk fibrose og Huntingtons syge ved blokering af den samme enzymgruppe.

"I naturen produceres disse cykliske peptider i meget små mængder. Derfor er det ikke muligt at bruge peptider udvundet fra naturlige organismer til mere dybtgående medicinalkemiske undersøgelser. Vi lader os inspirere af naturen, men vi går efter varianter af stofferne, som effektivt kan produceres syntetisk," forklarer Christian Adam Olsen.

Bevillingen giver forskningsgruppen arbejdsro i foreløbigt fem år. "Med så langsigtet en bevilling er der en klar forventning om, at vi når frem til at producere stoffer, som er medicinalkemisk interessante, så behandling hurtigst muligt kan komme patienterne til gavn" siger Christian Adam Olsen.

Yderligere oplysninger:
Lektor Christian Adam Olsen, cao@kemi.dtu.dk, tlf. 45 25 21 05.