Dansk | English
Sitemap
youtube_off.png
linkedin_off.png
Facebook

Fellowship modtagere 2009

Søren Gøgsig Faarup Rasmussen
Lundbeckfonden har tildelt Søren Gøgsig Faarup Rasmussen, der er post doc ved Stanford University, et Junior Group Leader Fellowship på 10 mio. kr fordelt over fem år.

Søren G. F. Rasmussen får sit fellowship til etablering af en forskningsgruppe på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet. Gruppen vil arbejde på, at forstå hvorledes den tredimensionelle struktur af forskellige typer cellemembran-proteiner (proteiner som er integreret i overfladen af kroppens celler) ser ud og hvorledes de, som resultat af deres funktion, ændrer struktur fra en form til en anden. Gruppens forskning vil have fokus på at forstå de strukturelle ændringer, der ligger bag funktionen af to specifikke membran-proteiner, G-protein koblede receptorer og neurotransmitter transportere. En forståelse af hvorledes disse membranproteiner fungerer på molekylært niveau kan bibringe vigtig viden om den rolle de spiller i cellers indbyrdes kommunikation samt lægemidlers eksakte virkemekanisme.

G-protein koblede receptorer kan på celleoverfladen "føle" tilstedeværelsen af diverse signal molekyler såsom hormoner, neurotransmittere og vækst faktorer, der måtte komme forbi ydersiden af cellen. Receptorerne kommunikerer tilstedeværelsen af disse signal molekyler til cellens indre ved at undergå strukturelle ændringer. Såkaldte G proteiner inde i cellen stimuleres af denne strukturelle ændring i receptoren. De stimulerede G proteiner udløser efterfølgende en kaskade af processer i cellen der fører til et cellerespons. Kroppen indeholder hundredevis af forskellige G-protein koblede receptorer der er involveret i mange af kroppens funktioner. De er af den grund vigtige lægemiddelmål, hvilket afspejles af at et sted mellem 25 til 40 % af alle lægemidler i brug virker på G-protein koblede receptorer. Et eksempel på et signal molekyle der stimulerer en G-protein koblet receptor er hormonet og neurotransmitteren adrenalin der via interaktion med en receptor (mere præcist den beta-1 adrenerge receptor) påvirker hjertets muskelceller til at øge hjertets slagfrekvens (pulsen).

Nerveceller kommunikerer med hinanden ved at frigive en række forskellige neurotransmittere der kan "føles" af andre nerveceller i nærheden. Efter endt signalering genoptages neurotransmittere til nervecellen der frigav dem via neurotransmitter transportere på nervecellens overflade. Disse transportere spiller en vigtig rolle i opretholdelsen og reguleringen af denne kommunikation. Neurotransmitter transportere er med til at regulere en lang række af hjernens funktioner bl.a. søvncyklus, humør og seksualdrift. Lægemidler der blokerer neurotransmitter transporternes funktion inkluderer bl.a. antidepressiva og antiepileptisk medicin. De strukturelle ændringer i den tre-dimentionelle struktur der ligger bag transporternes transport funktion samt deres blokade er endnu ikke fuldt ud klarlagt.

For at opnå indsigt i hvorledes en G-protein koblet receptor og en neurotransmitter transporter fungerer, er det planen at studere den beta-2 adrenerge receptor og serotonin transporteren fra disse to membranprotein familier. De to membranproteiner vil blive massefremstillet i celler og efterfølgende isoleret fra cellens øvrige proteiner vha. en oprensningsprocedure. Det isolerede membranprotein kan herefter specifikt mærkes på udvalgte positioner med specielle reporter molekyler (fluorescerende prober eller spin prober). Vha. spektroskopisk måleudstyr kan disse 'prober' rapportere hvorledes den tre-dimensionelle struktur af proteinet ændrer sig når receptoren eller transporteren interagerer med et signal molekyle eller et lægemiddel der stimulerer eller blokerer deres funktion.


Steen Brøndsted Nielsen
Lundbeckfonden har uddelt et 10 mio. kr. Junior Group Leader Fellowship til Steen Brøndsted Nielsen til forskningsprojektet 'Excited state physics of bare and solvated molecular ions - electronic communication in DNA, peptides, porphyrins and other pi-extended systems'.

Steen Brøndsted er cand.scient. i kemi og fysik fra Syddansk Universitet (1997) og ph.d. i kemi fra Københavns Universitet (2000). Som ph.d.-studerende havde han forskningsophold på Universitetet i Oslo, University of Alberta og Yale University. Han har siden arbejdet som postdoc på Aarhus Universitet og Princeton University og som Steno og Skou stipendiat på Aarhus Universitet. Han har været inviteret gæsteprofessor på Université Paris-Sud 11 og Université de Caen Basse Normandie. I 2007 blev han fastansat som lektor på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, hvor han i dag leder sin egen forskningsgruppe inden for eksperimentel molekylefysik. Gruppen arbejder tæt sammen med forskere fra Europa, USA, Japan, Indien og Australien. Publikationslisten tæller mere end 100 artikler.

Projektets mål er at afdække DNA's foto-elektroniske egenskaber ved brug af 'state-of-the-art' instrumenter som den elektrostatiske lagerring ELISA og synkrotronstrålefaciliteten ASTRID, begge lokaliserede i Århus. Et mål er at forstå DNA's usædvanligt høje fotostabilitet, der yder beskyttelse mod solens UV-stråler. Et andet projektmål er at undersøge forskellige egenskaber ved DNA som 'nanowire', som kan bruges i fremtidig molekylær elektronik. Dette kræver detaljerede beskrivelser af molekylernes forskellige elektronisk anslåede tilstande, og forsøg med molekylerne i forskellige tilstande skal foretages i vakuum, gasfase og opløsning.

Lundbeckfondens Junior Group Leader Fellowship er på 10 mio. kr. fordelt over fem år og går til to postdoc-ansatte, tre ph.d.-studerende, driftsudgifter og en ny tunebar pulseret laser.

Hjemmeside: www.phys.au.dk/mcdg



Martin Røssel Larsen
Lundbeckfonden har tildelt et Junior Group Leader Fellowship til lektor Martin Røssel Larsen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet. Med Fellowship´et følger 10 mio. kroner fordelt over fem år, som nu vil blive brugt på et forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på nervesystemets kommunikation og på dets betydning i forhold til sygdomme som epilepsi.

39-årige Martin R. Larsen vil bruge sit fellowship til at etablere en forskningsgruppe, som skal undersøge de mekanismer, der ligger bag den molekylære signalering, der foregår inde i nerveceller, og som fører til opretholdelse af kommunikationen mellem nerveceller, der er essentiel for et funktionelt nervesystem.

Synaptisk transmission
- Når nerveceller i hjernen kommunikere med hinanden, sender de små byger af signalmolekyler afsted, som efterfølgende bliver opfanget på overfladen af tilstødende nerveceller. Denne mekanisme betegnes som synaptisk transmission og er vigtig i opretholdelse af kommunikation i hjernen. Ændringer i de processer der frigiver signalmolekyler fra nerver i hjernen, kan resultere i et antal sygdomme, f.eks. epilepsi, hvor der kan ske en ukontrolleret frigivelse af disse signalmolekyler, forklarer Martin R. Larsen. Han fortsætter: - Mange af de molekylære mekanismer der ligger bag synaptisk transmission er kontrolleret af specifikke kemiske modifikationer på proteiner, der er involveret i processerne. Den vigtigste modifikation er fosforylering. At være i stand til at kunne karakterisere specifik fosforylering er yderst vigtig for forståelsen af mekanismen bag synaptisk transmission.

Martin R. Larsen har i sin forskning på Syddansk Universitet udviklet en lang række yderst følsomme proteinkemiske og massespektrometriske metoder til at undersøge proteinfosforylering i meget små mængder protein. I øjeblikket arbejder hans forskningsgruppe på at kortlægge alle fosforyleringer, der finder sted på proteiner i isolerede nerveender og på at finde ændringer i proteinfosforylering før og efter stimulering af nerveenderne. Efterfølgende vil fosforyleringer af udvalgte proteiner i processerne blive undersøgt nærmere for at finde den specifikke funktion af fosforyleringen.

Nærmere om Martin
Martin Røssel Larsen har skrevet både sit speciale og sin PhD-afhandling i proteinkemi og massespektrometri på Syddansk Universitet, hvor han blev færdig i 2000. Derefter fik han gennem det naturvidenskabelige forskningsråd bevilliget en postdoc-stilling på Macquarie University i Sydney, Australien, hvorefter han kom tilbage til Syddansk Universitet som adjunkt. Han blev efterfølgende i 2003 tildelt et Steno stipendium på 3 år fra det naturvidenskabelige forskningsråd og herefter et 2 årigt Skou Stipendium fra samme sted. Under sit Steno-stipendium fik han blandt andet en "Young Investigator Award" fra det strategiske forskningsråd. I 2009 blev han fastansat på Syddansk Universitet som lektor.



Lene Niemann Nejsum
Lene Niemann Nejsum, ph.d., der er postdoc ved Stanford University, CA, USA, har fra Lundbeckfonden modtaget et Junior Group Leader Fellowship til at etablere en forsknings-gruppe på Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet pr. 1. februar 2010.
Forskningsgruppen vil fokusere på studiet af sortering og regulering af proteiner i såkaldte epithelceller med speciel fokus på en ny proteinsorteringsmekanisme, som Lene Niemann Nejsum har opdaget under sine studier på Stanford University. De mekanismer i cellerne, der regulerer proteinsortering og -transport, er afgørende for, at cellerne kan fungere normalt. Fejl i disse mekanismer ses bl.a. ved kræft- og nyresygdomme med forskydninger i cellernes salt- og vandbalance.

Lundbeckfondens Junior Group Leader Fellowship er på 10 mio. kr. fordelt over fem år og går til løn til hende selv, driftsudgifter samt løn til en laborant/bioanalytiker og to ph.d.- studerende.

Lene Niemann Nejsum er uddannet fra Aarhus Universitet, hvor hun forsvarede sin ph.d.-grad i 2004. Herefter flyttede hun til USA for at tiltræde en postdoc-stilling hos professor W. James Nelson på det prestigefyldte Standford University i Californien. Her gik hendes forskning ud på at at klarlægge, hvordan epithelceller initierer forskelle i plasmamembran-domæner, når de først danner kontakt med andre celler, og hvorledes plasmamembran-proteiner sorteres, inden de ankommer til plasmamembranen.

- Jeg søgte post doc-stillingen i professor Nelson laboratorium, fordi han er højt anerkendt internationalt inden for epithel cellebiologi, og jeg derfor havde mulighed for at få den bedst mulige uddannelse, udtaler Lene N. Nejsum.

- Denne uddannelse i grundlæggende cellebiologi kombineret med en ph.d.-uddannelse i patofysiologi og undersøgelser af vand- og salt-kanaler i laboratoriet hos professor Søren Nielsen, Vand og Salt Centret, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet, har givet mig en unik forskningsprofil, hvor jeg kan kombinere studier i hele dyrs fysiologi med grundlæggende cellebiologi. Denne sætter mig nu i stand til at teste den fysiologiske betydning af, hvorfor basolaterale proteiner er adskilt, før de når frem til plasmamembranen. Ved hjælp af grundlæggende cellebiologiske metoder og den nyeste nanoteknologi vil jeg ligeledes være i stand til at afprøve de fysiologiske observationer, der viser, at basolaterale proteiner har forskellige lokalisering i den laterale og basale plasmamembran, fortsætter Lene N. Nejsum.

- Jeg er taknemmelig over støtten fra både Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom og Lundbeckfonden til mit ophold på Stanford, og nu igen fra Lundbeckfonden, der giver mig denne enestående mulighed for at vende tilbage til Aarhus Universitet for at starte min egen forskningsgruppe, hvor jeg vil samarbejde med andre grupper ved Aarhus Universitet samt forskere på Stanford University, slutter Lene N. Nejsum.

Baggrundsinformation
Et epithel adskiller to forskellige biologiske rum og fungerer som en selektiv barriere, der tillader reguleret optag og udskillelse af næringsstoffer, salte og vand. Specialiserede proteiner, kanaler og transportere er knyttet til de forskellige plasmamembran-domæner; 1) den apikale membran, der vender ud mod det ydre miljø, 2) den basale membran, der sidder fast på underlaget (den ekstracellulære matrix) og 3) den laterale membran (tilsammen benævnt basolaterale), der hæfter til nabocellen. For at opretholde den rigtige balance af næringsstoffer, salt og vand er det essentielt, at nysyntetiserede proteiner leveres til det rette plasmamembran-domæne i de rigtige mængder på det rigtige tidspunkt. Det er desuden uhyre vigtigt, at de plasmamembran-proteiner, der skaber binding til nabocellerne er til stede i de rigtige mængder, idet for få af disse proteiner kan medføre, at cellerne kan løsrive sig og vandre/metastasere, hvilket ses i cancer.
Før de nysyntetiserede proteiner transporteres til plasmamembranen, skal de først bearbejdes i en celleorganel, der hedder Golgi netværket, og de forlader Golgi netværket fra en underafdeling, der hedder trans-Golgi netværket. Plasmamembran-proteinerne transporteres fra trans-Golgi netværket til plasmamembranen i specielle transportvesikler, der er en lille cirkulær eller aflang struktur med en membran, hvor plasmamembran-proteinerne sidder indlejret.
Proteiner der skal til forskellige plasmamembran-domæner separeres i trans-Golgi netværket og transporteres til plasmamembranen i forskellige transportvesikler. Men det har indtil nu aldrig været undersøgt, om proteiner til samme plasmamembran-domæne bliver transporteret i fælles transportvesikler, eller om de sorteres i forskellige vesikler og i så fald, hvilken sorteringsmekanisme der ligger bag. Hvis der kun findes en fælles transportvesikel for plasmamembran-proteiner til et plasmamembran-domæne, kunne det betyde, at dette trin i proteinsyntesen ikke er reguleret. Men hvis der findes flere forskellige slags, der hver kun medtager specifikke proteiner, kunne det tyde på, at dette trin er reguleret og dermed er med til at bestemme tidspunktet (og mængderne) for, hvornår et bestemt protein ankommer til plasmamembranen. Dette kan have betydning for regulering af kroppens optag og udskillelse af næringsstoffer, vand og salte, samt for vedligeholdensen af et funktionelt epithel.
Lene Niemann Nejsum har vist, at de såkaldte basolaterale proteiner sorteres i trans-Golgi netværket, og at denne sortering er baseret på en signalsekvens i proteinerne.

Næste skridt
Lene Niemann Nejsums forskningsgruppe vil arbejde på at klarlægge mekanismerne bag denne sortering ved at identificere proteinerne, der binder til de forskellige signalsekvenser. Derudover vil gruppen undersøge, hvad den fysiologiske konsekvens af denne sortering er ved at designe en transgen mus, hvor et basolateralt plasmamembran-protein manipuleres ind i en anden transportvesikel. Hvis gruppen finder, at det har en fysiologisk konsekvens, at de basolaterale proteiner bliver sorteret og separaret i trans-Golgi netværket, vil det være essentielt at kende de bagvedlæggende mekanismer for potentielt at kunne manipulere med og regulere cellernes plasmamembran-proteinsammensætning, idet mange sygdomme er forbundet med en ændring i mængderne af forskellige basolaterale proteiner.
Gruppen vil også arbejde med at klarlægge de forskellige mekanismer, der er ansvarlige for at regulere mængderne af proteiner i plasmamembranen. Mængderne af et protein i plasmamembranen kan reguleres som respons på forskellige ekstracellulære stimuli, der kan medføre en ændring i, hvor meget det bliver syntetiseret, hvorledes proteinet er forankret, nedbrydningsraten samt hvor hurtigt et protein bliver taget ud og genindsat i plasmamembranen. Man har også fundet, at nogle basolateral proteiner sidder i forskellige subdomæner i den basolaterale plasmamembrane, også selvom det er meget homologe proteiner.
Dette har hidtil været meget svært at undersøge, men ved at bruge den nyeste avancerede nanoteknologi, kan gruppen nu undersøge dette ved at observere en enkelt celle, når den binder til en overflade, der er coated med 10nm brede striber af forskellige proteiner, der efterligner en nabocelle og den ekstracellulære matrix.
Disse studier vil afføde ny viden om, hvorledes basolaterale proteiner sorteres og hvorfor, hvorledes proteinerne reguleres som respons på ekstracellulære stimuli, og hvordan cellerne opretholder forskellige subdomæner i den basolaterale plasmamembran.


Troels C. Petersen
Troels C. Petersen har fået 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til forskningsprojektet 'Searching for Dark Matter at CERN's LHC accelerator'.

Troels Petersen er uddannet fysiker fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, hvor han blev kandidat i 2001. Han blev ph.d. i partikelfysik i 2004 fra Laboratoire de l'Accélérateur Linéaire, LAL Universitet i Paris og har siden arbejdet på Niels Bohr Institutet, i San Francisco, på Sidney Universitet i Australien, og har i fire år været ansat på det europæiske center for atomforskning, CERN i Schweiz.

"Når Large Hadron Collider, LHC-acceleratoren i CERN starter op til efteråret, vil det blive begyndelsen på en helt ny æra i partikelfysik - en æra af optrevlende fysik hinsides partikelfysikkens Standard Model i søgningen efter oprindelsen af universets mystiske mørke stof", forklarer Troels Petersen i sin projektbeskrivelse.

Lundbeckfondens Junior Group Leader Fellowship er på 10 mio. kr. fordelt over fem år og går til løn til ham selv, drifts-udgifter samt til to postdoc-ansatte og to ph.d- studerende.

Troels Petersen tiltræder 1. januar 2010, hvor han får ansættelse på Niels Bohr Institutet, og forskningsgruppen bliver en integreret del af højenergifysikgruppen HEP, der arbejder med ATLAS eksperimentet på LHC-acceleratoren på CERN i Genève i Schweiz.

Ud over 'at smadre partikler sammen for at finde ud af, hvad det hele egentlig drejer sig om', som han så malende beskriver sin kometkarriere, er hans hobbyer squash, fodbold, sejlads, litteratur, opdagelsesrejser samt den lidt ekstreme hobby at kravle på storbytage om natten.

Hør mere om Troels C. Petersens forskning i et interview via dette link:
Opdagelsesrejsende i partikler