
Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1954, hvis hovedformål er at sikre og udbygge Lundbeck-koncernens virksomhed og yde finansiel støtte til videnskabelig forskning af høj kvalitet.
Fonden besidder væsentlige aktieposter i de tre børsnoterede selskaber H. Lundbeck A/S, ALK-Abelló A/S samt Falck A/S.
Herudover forvalter Lundbeckfond Invest en større portefølje af værdipapirer, ligesom Lundbeckfond Ventures er etableret med henblik på investeringer i life science og Lundbeckfond Emerge med henblik på at accelere kommercialiseringen af tidlige videnskabelige projekter via investering.
Fonden uddelte i 2012 DKK 482 mio. til videnskabelige formål indenfor sundheds- og naturvidenskaberne.
Fonden har gennem de senere år støttet etablering af 15 igangværende forskningscentre samt fellowships til fremragende forskere - danske eller udenlandske - der ønsker at etablere egne forskergrupper på danske universiteter.