50 millioner til fem nye Lundbeckfonden Fellows
Omkring 10 procent af Lundbeckfondens uddelinger går hvert år til en række fellowships til nogle af de dygtigste forskere på danske universiteter og forskningsinstitutioner. Dermed udgør de en væsentlig del af fondens bidrag til den sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark.
I år er ingen undtagelse. Fem nye Lundbeckfonden Fellows fik officielt overrakt deres forskningsstipendium ved et arrangement i København den 26. oktober, der samtidig markerede 10-års jubilæet for Lundbeckfondens Fellowship-program. Årets fem fellows er allerede veletablerede forskere inden for hver deres felt. De forsker i så forskellige områder som kræftceller, kolesterolkrystaller, grønlandske gener, allergisk astma og kognitive problemer som følge af psykisk sygdom, og bringer det samlede antal Lundbeckfonden Fellows op på 54. Hvert stipendium udgør 10 millioner kroner.
Målet med stipendierne er at give talentfulde forskere en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i fem år. Bevillingerne går til yngre forskere, der har erhvervet en ph.d.-grad inden for de seneste fem-syv år og som er kvalificerede til at etablere eller videreføre egne forskergrupper inden for sundhedsvidenskab.
Årets Lundbeckfonden Fellows er:
Katarina Lahl, senior researcher, associate professor, National Veterinary Institute, Technical University of Denmark
Projektet har til formål at definere de roller, som forskellige dendritcelle-undergrupper har i virus-induceret allergisk astma særligt hos nyfødte og spædbørn. Projektet bygger videre på stor ekspertise i immunforsvarets mange del-elementer og hvilken rolle de spiller i forsvaret mod infektion, og samtidig hvordan en umiddelbart hensigtsmæssig immun-reaktion kan medvirke til at disponere for en anden type immun-udløst lidelse, nemlig allergisk astma. På den måde bindes nysgerrighedsdrevet grundforskning fornemt sammen med forsøget på at kunne forebygge en kronisk lidelse, som kan påvirke patienters livskvalitet betydeligt i mange år.
Se Lundbeckfondens portrætfilm om Katarina Lahl (ca. 2 min):
Link til DTUs pressemeddelelse om Katarina Lahl
Anders Albrechtsen, associate professor, Department of Biology, University of Copenhagen
Ved genetisk at undersøge indbyggerne i Grønland vil Anders Albrechtsen identificere mutationer, som har betydning for metaboliske sygdomme. Det vil han gøre ved at undersøge hele genomet for 5000 grønlændere og identificere de genetiske sygdomsmekanismer for at få en bedre forståelse for hvordan gener og bakterier spiller sammen.
Se portrætfilm om Anders Albrechtsen (ca. 2 min):
Nazila Kamaly, associate professor, Department of Micro- and Nanotechnology, Technical University of Denmark
Kardiovaskulære sygdomme og de tilknyttede komplikationer er den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Den primære årsag er åreforkalkning, der er en betændelsestilstand i arterierne, der skyldes fedtholdige diæter. Nazila Kamalys projekt vil både give vigtig viden om, hvordan vi udnytter det store potentiale, der er i nanomedicin, og hjælpe med at stabilisere sygdommen og mindske risikoen for alvorlige følger for patienter med fremskreden åreforkalkning, som forebyggende tiltag som f.eks. livsstilsændringer ikke kan hjælpe på.
Se portrætfilm om Nazila Kamaly (ca. 2 min):
Link til DTUs pressemeddelelse om Nazila Kamaly
Marin Barisic, Junior Group Leader, Cell Division lab, Danish Cancer Society Research Center
Ulige fordeling af kromosomerne ved celledeling kan føre til aneuploidi, som er et kendetegn for de fleste cancerformer hos mennesker. Som leder af sin egen forskergruppe ’Cellereguleringslaboratoriet’ vil Marin Barisic forske i, hvorfor kræftceller deler sig uhæmmet uden at kroppen kan kontrollere dem. Det gør han blandt andet ved at tage billeder af og påvirke de processer, der sker inde i levende celler, når de deler sig.
Se portrætfilm om Marin Barisic (ca. 2 min):
Kamilla Miskowiak, senior research psychologist, associate professor, Rigshospitalet
Psykisk sygdom ledsages ofte af problemer som hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det eksisterer der endnu ingen effektiv behandling for. Projektet har til formål at afklare om måling af aktiviteten i hjernens frontallapper med MR skanning er en valid og robust markør for bedring i kognition. Projektet kan resultere i en banebrydende ny hjerne-baseret markør, som kan føre til et gennembrud i ny behandling for kognitive vanskeligheder ved psykiske lidelser.
Se portrætfilm om Kamilla Miskowiak (ca. 2 min):
